I sin seneste vurdering af naturtilstanden i EU peger Europa-Kommissionen på, at presset på EU’s natur er vedvarende, og den konkluderer, at ”tab af beskyttede levesteder og arter fortsætter stadig, og hvis der ikke tages fat på dette, vil det uundgåeligt resultere i den fortsatte erosion af vores biodiversitet og de vitale tjenester, de leverer, hvilket sætter menneskers sundhed og velstand i fare”.

Antallet af jordbrug i den Europæiske Union (EU) er faldet drastisk de seneste årtier og er hovedsageligt et resultat af katastrofale landbrugs- og handelspolitikker. På samme tid stiger kødproduktionen i mange EU-lande særligt den del, der er relateret til eksporten. De resterende landbrug bliver større med en lavere diversitet af dyrearter.

Landbruget har altid været en dynamisk sektor under konstant udvikling. I løbet af det seneste århundrede har det europæiske landbrug imidlertid gennemgået en hidtil uset industrialiseringsproces, der næres af successive, teknologiske innovationer, der har til formål at maksimere produktionens effektivitet. Udviklingen af tunge maskiner har reduceret arbejdsbehovet betydeligt, og fremme af kunstgødning, syntetiske pesticider og frøteknologier muliggjorde en indledende stigning i udbyttet af nogle få råvareafgrøder. En lignende historie om intensivering af husdyrsektoren har gjort det muligt at masseproducere kød- og mejeriprodukter.

Det globale system, der muliggør intensiv kød- og mejeriproduktion, har stadigt mere ødelæggende konsekvenser for mennesker, miljø og lokalsamfund. Den globale kød- og mejeriindustri lægger beslag på langt det meste landbrugsjord og er af afgørende betydning for udledningen af drivhusgasser fra landbruget og for vand- og luftforurening.

83 forslag til Danmarks klimafremtid

10 grunde til, at EU og de enkelte stater skal trække sig fra energichartertraktaten

Europa-Kommissionen har for nylig afsluttet forhandlingerne om en handelsaftale med Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay). Hvis aftalen ratificeres, vil den for begge parter blive den største handelsaftale nogensinde implementeret, i antal af borgere den involverer. Ikke desto mindre er aftalen meget omkostningsfuld for både mennesker og planeten.

Udviklingen på persontransportområdet siden 1990 er CO2-mæssigt gået den forkerte vej. Den førte transportpolitik har ført os i den helt forkerte retning – væk fra opfyldelse af miljø- og klimamål. Denne rapport er tænkt som den ’manglende klimapartnerskabsrapport nr. 14’ hvor persontransporten og CO2-reduktioner er i fokus.

NOAHs Klimahandlingsplan 3