• Rapport
  • 98 sider

Future Nordic Diets

Landbrug er grundlaget for vores fødevaresystem og forudsætningen for at drive landbrug er et rent miljø og en forskelligartet natur. Men i øjeblikket er landbruget årsag til store miljøproblemer, herunder voldsomme drivhusgas- og kvælstofudslip.

Det kan nogen gange virke som en uoverskuelig udfordring at skulle passe på vores miljø og samtidig mætte verden, men løsningerne kan være lige om hjørnet.

Denne rapport beskriver to fødevarescenarier for Danmark, Finland, Norge og Sverige, hvor størstedelen af maden produceres i regionen ved hjælp af økologisk landbrugspraksis og hvor husdyr hovedsageligt fodres med græs og biprodukter, der ikke er egnet som menneskeføde.

Resultaterne viser, at vi vil kunne mætte den projekterede nordiske befolkning i 2030 med økologisk mad, hovedsageligt dyrket i regionen, samtidig med at klima- og kvælstoffodaftrykket fra vores fødevaresystem reduceres.

  • Notat
  • 7 sider

Det 6. scenarie - Et bæredygtigt Europa for dets borgere

I 2017 udkom EU-Kommissionen med fem scenarier for EU's fremtid. Ingen af dem sætter bæredygtighed og retfærdighed i centrum. NOAH har sammen med Friends of the Earth Europe og SDG Watch derfor skrevet et sjette scenarie.

NOAH ønsker at debattere, hvor vi skal hen med EU i et scenarie, hvor bæredygtighed er centralt i det europæiske projekt og EU prioriterer borgerne interesse i EU og globalt med et stærkt fokus på demokrati og deltagelse, social retfærdighed, solidaritet og bæredygtighed, respekt for retsstatsprincippet og menneskerettigheder, både i Europa og globalt.

  • Rapport

En grøn og retfærdig madpolitik

Grønne mål for landbruget og en reform af EU’s landbrugspolitik, som skaber retfærdige levevilkår nu og i fremtiden

Der er alarmerende behov for nytænkning! En ud af fire af EU’s landbrug er forsvundet mellem 2003 og 2013, fordi EU’s politik fremmer de store, industrielle landbrug. Europa-Kommissionens nye udspil til reform lægger op til, at de store, industrielle landbrug og firmaer kan fortsætte med at dominere samt en fortsat stor animalsk produktion. Det er til stor skade for miljø og klima. Den animalske produktion er især et problem, da den står for 70 procent af EU’s landfodaftryk af landbrugsprodukter.

NOAH – Friends of the Earth Denmark – og Frie Bønder – Levende Land peger på det alarmerende behov for, at der sker markante ændringer af måden, hvorpå landbrugsjorden forvaltes. Derfor står vi bag denne publikation, der indeholder en analyse, som underbygges af forskning og munder ud i konkrete løsninger og anbefalinger.

Der er brug for en model, der ser landbruget i et større system – en madpolitik, der både tager hensyn til produktion og forbrug, sundhed for dyr og mennesker, sociale rettigheder og miljøet.

  • Folder
  • 6 sider

Visioner for en ny landbrugspolitik

Alarmerende behov for nytænkning af EU’s landbrugspolitik og forvaltning af landbrugsjorden

Den dominerende landbrugsmodel har bevirket, at jordens frugtbarhed og mangfoldigheden af dyr- og planter er faldet voldsomt. Og landbruget står bag over en fjerdedel af Danmarks klimaaftryk. Tre procent af gårdejerne ejer over halvdelen af EU’s landbrugsland, mens 75 procent ejer blot 11 procent af jorden. Det sidste årti har EU mistet en tredjedel af de små landbrug. I samme periode er arealet anvendt af store landbrug steget med 15 procent. EU understøtter dette. 80 procent af EU’s landbrugsstøtte går til 20 procent af landbrugene.

Europa-Kommissionens nye udspil til en landbrugsreform lægger op til fortsat fremgang for de store, industrielle landbrug og firmaer – på bekostning af de små – og til fortsat stor animalsk produktion. Det er til stor skade for miljø og klima.

NOAH og Frie Bønder - Levende Land kommer med en række forslag til reform, herunder at EU’s landbrugspolitik bør skabe incitament til levering af offentlige goder og betale landmænd ud fra høje, obligatoriske miljø- og dyrevelfærdsstandarder. Man bør decideret øge støtten til økologiske landbrugspraksisser. Vi mener også, at de små landbrug kan støttes ved at man reducerer betalingen pr. landbrug i takt med, at størrelsen stiger: gennem omfordeling og et loft over, hvor meget de store landbrug kan modtage i landbrugsstøtte. De skadelige globale effekter af landbrugspolitikken kan stoppes ved at omstille til mindre kødproduktion samt droppe eksportstøtte.

  • Rapport
  • 32 sider

Earth Incorporated - Hvorfor EU's naturpolitikker ikke rækker

Jorden oplever i dag den største masseuddøen i 65 millioner år, og arter forsvinder 100 til 1.000 gange hurtigere end før menneskets tid. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) mistede Jorden mellem år 1900 og år 2000 75 % af diversiteten af dyrkede planter. Samtidig konkluderede The Millennium Ecosystem Assessment fra 2005, at Jordens økosystemer på grund af vores aktiviteter har ændret sig hurtigere de seneste 50 år end på noget andet tidspunkt i menneskets historie.

Det er en skræmmende udvikling, når vores overlevelse netop afhænger af økosystemerne og biodiversiteten, som understøtter vores livskvalitet både direkte og indirekte. Biodiversiteten og økosystemerne danner dynamiske netværk af relationer mellem planter, dyr, andre levende organismer og miljøet og leverer funktioner, som vi er afhængige af.

EU’s borgere har udtrykt stor opbakning til naturbeskyttelse, ligesom 80 % af europæerne har udtrykt bekymring for tabet af biodiversitet. Men biodiversiteten og økosystemerne har trange kår i EU på grund af vores høje grad af udnyttelse af land, forurenende aktiviteter og et højt ressourceforbrug. Denne rapport beskriver tilstanden i EU og hvilke konsekvenser, den har.

EU har mange strategier og politikker, der skal sikre biodiversitet, økosystemer og deres funktioner. I rapoorten undersøger vi derfor også EU’s politikker på området, og hvordan disse burde føre til øget naturbeskyttelse og biodiversitet. Der er dog også mange af EU’s politikker, der trækker i den modsatte retning, herunder handels- og investeringspolitikken. Vi undersøger konsekvenserne af disse politikker og diskuterer samtidig tankegangen bag tilgangen til biodiversitet og økosystemer, som bygger på en øget finansialisering og kommercialisering af fælles naturlige goder og funktioner.

I rapporten stiller vi det overordnede spørgsmål, om vi er ved at sælge naturen for at redde den. Har vi lavet naturen, biodiversiteten og økosystemerne om til handelsvarer? Har vi skabt Earth Incorporated?

  • Rapport
  • 25 sider

"Jeg vidste ikke, at havearbejde kunne være politisk"

- en undersøgelse af koblingen mellem teori og praksis i uddannelse for bæredygtig udvikling

Denne publikation er en sammenfatning af et aktionsforskningsprojekt, som er udført med støtte fra Forskningsfonden af 1971.
Forfatterne analyserer NOAHs undervisningspraksis på højskolelinjen Grøn Guerilla for at afdække, hvad det er for en læring Grøn Guerilla resulterer i, og hvordan vi fremover kan forbedre den.

  • Hæfte
  • 12 sider

Lad os afprivatisere! - og genoprette de offentlige tjenester

Der har været mindst 835 eksempler på genkommunalisering af offentlige tjenester på verdensplan i de seneste år, der omfatter mere end 1.600 byer i 45 lande.

Vi bruger begrebet 'genkommunalisering' for at henvise til processen med at få tidligere private eller privatiserede tjenester tilbage under offentlig kontrol og forvaltning på lokalt niveau.

Genkommunalisering foregår i såvel små byer som i storbyer Jorden over efter forskellige modeller for offentligt ejerskab og med forskellige niveauer af involvering af borgere og arbejdstagere. Ud af denne mangfoldighed dannes efterhånden et sammenhængende billede: det er muligt at genvinde eller opbygge effektive, demokratiske offentlige tjenester, med ydelser der er til at betale. Stadigt faldende servicekvalitet og stadigt stigende priser er ikke uundgåelige. Flere og flere mennesker og byer lukker kapitlet om privatisering og tager vigtige ydelser tilbage i offentligt regi.

Hvorfor sker det over hele verden at vigtige tjenester bliver frataget private operatører og bragt tilbage under offentlig kontrol? Der er mange motiver bag disse genkommunaliseringsinitiativer: Et mål er at få en ende på private firmaers misbrug eller overtrædelser af arbejdsmarkedets regler; et andet ønske er at genvinde kontrol over den lokale økonomi og lokale ressourcer; det handler også om at give folk ydelser, de kan betale eller det kan dreje sig om at gennemføre ambitiøse strategier for miljø eller energiomstilling.

  • Hjemmeside

Tools for System Change

Vi kender alle begrebet "Think global, act local", men hvad betyder det i praksis og hvordan kan man f.eks. undervise i emnet eller skabe lokal mobilisering på globale problemstillinger?

Disse og mange andre spørgsmål forsøger den nye hjemmeside Tools for System Change at besvare. Det gøres blandt andet ved at give helt konkrete eksempler på aktiviteter og metoder, som er blevet udviklet og efterprøvet af de 18 deltagende miljøorganisationer i undervisningsprojektet School of Sustainability

Udover at give idéer og inspiration til mobilisering og organisering, giver hjemmesiden også konkrete bud på aktiviteter til at arbejde med emner som biodiversitet, handel, klimaretfærdighed, magt og privilegier, økonomisk retfærdighed, energidemokrati, mad og landbrug, flygtninge og migration, ressourceretfærdighed & bæredygtighed og meget mere. 

Hjemmesiden er tiltænkt alle, der har brug for inspiration og idéer til deres arbejde med at skabe en bæredygtige omstilling af samfundet på alle planer. 

  • Magasin
  • 40 sider

Folkeavisen - Et bæredygtigt Danmark

NOAHs bud på emner, der er vigtige til kommunalvalget 2017 er med i Folkeavisen. Hvis politikerne vil, har kommunerne mange muligheder for at medvirke til grøn omstilling og skabe folkelig involvering. Kommunerne kan bidrage til en mindre miljøbelastende trafik, udbygning af ren og vedvarende energi, beskytte den lokale natur og deltage i initiativer om sund, lokal og bæredygtigt mad til borgerne.

  • Notat
  • 11 sider

Giftig handel - hvordan handelshensyn tilsidesætter lovgivning om hormonforstyrrende pesticider

Siden 1990’erne har der været meget opmærksomhed på hormonforstyrrende stoffer i blandt andet fødevarer og i fødevareproduktionen. Det har ført til, at EU har forsøgt at fastsætte en række kriterier, der kan bruges til at identificere hormonforstyrrende stoffer.

På trods af at disse skulle have været færdige i 2013, er der kun blevet udgivet en række midlertidige kriterier i sommeren 2016. Det er problematisk i forbindelse med brugen af pesticider og dermed vores fødevarer, da en række af de pesticider, der er blevet godkendt eller har fået forøget deres maksimalgrænseværdier i EU de seneste tre år, muligvis eller med sikkerhed indeholder hormonforstyrrende stoffer.

Flere af godkendelserne og de ændrede grænseværdier er blandt andet godkendt for ikke at hindre handel med tredjelande, hvilket fremgår af officielle dokumenter.