På trods af at disse skulle have været færdige i 2013, er der kun blevet udgivet en række midlertidige kriterier i sommeren 2016. Det er problematisk i forbindelse med brugen af pesticider og dermed vores fødevarer, da en række af de pesticider, der er blevet godkendt eller har fået forøget deres maksimalgrænseværdier i EU de seneste tre år, muligvis eller med sikkerhed indeholder hormonforstyrrende stoffer.

Flere af godkendelserne og de ændrede grænseværdier er blandt andet godkendt for ikke at hindre handel med tredjelande, hvilket fremgår af officielle dokumenter.

Alle har behov for mad. Planeten og fremtidige generationer har brug for, at mad bliver produceret ansvarligt med respekt for miljøet, klimaet og jordens ressourcer. Jordbrugere, fiskere og lokalsamfund verden over har brug for rimelige indkomster samt adgang til og kontrol med ressourcer til at producere mad.  

Vi er godt i gang med at overskride grænserne for vores forbrug og ødelæggelse af naturen. Skove og naturlige græsarealer inddrages i alarmerende hastighed til fordel for landbrugsproduktion i stor skala, herunder ikke mindst en meget stor produktion af husdyrfoder. De fleste fiskebestande er overfiskede, mens færre og færre ejer de fisk og den jord, der er tilbage. Samtidig sulter ca. 800 millioner mennesker og mere end 2 milliarder er fejl- eller underernærede, mens lige så mange er overvægtige, og i den vestlige verden smider vi en tredjedel af maden ud.

På trods af denne dystre situation mener vi, at det er muligt at skabe systemer, der tillader produktion af sund og tilstrækkelig mad til alle mennesker på en miljø- og klimaskånsom måde. Vi kan etablere lokale fødevaresystemer og -strategier, der giver den demokratiske kontrol med vores mad tilbage til producenterne og forbrugerne og på samme tid skaber liv i landdistrikterne.

Derfor stiftede syv organistioner i 2015 Forum for Madsuverænitet, som i denne publikation undersøger, hvad madsuverænitet betyder i en dansk kontekst og hvilke forandringer, der er nødvendige for at nå derhen.

Europa-Kommissionen har foreslået, at kulstofkredsløbet i jord og biomasse skal reguleres af hensyn til klimaet. Det er på høje tid set i lyset af det store potentiale, der er i landbruget for at binde kulstof i jord og biomasse, og vigtigheden af at bevare landbrugsjordens frugtbarhed. Med forslaget skal forbedringer i kulstofkredsløbet kunne modregnes i målene for reduktion af udledninger af klimagasser i den ikke-kvotebelagte sektor.

Når vi regner det hele med, og trækker den bioenergi fra, der bliver produceret af dansk landbrug, står landbrugssektoren for en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det er betydeligt mere, end hvad der typisk bliver sagt. Landbruget har tidligere været foran andre sektorer med hensyn til at opnå udledningsreduktioner af klimagasser, men sådan er det ikke længere.

Vi har gjort en del ud af at fortælle om, hvilke muligheder, vi har for at standse de farlige klimaændringer, før de udvikler sig til en alvorlig trussel for vores civilisation og for det naturlige miljø. Specielt ser vi på, hvordan man politisk i de internationale klimaforhandlinger for holder sig til klimatruslen.

For at øge brugbarheden, har vi i den seneste opdatering af klimahjemmesiden har vi lagt en stor del af stoffet ud i pdf-hæfter, som lettere kan læses og udprintes som selvstændige publikationer.

Hjemmesiden er primært lavet til undervisningsbrug i folkeskolens ældste klasser samt de gymnasiale uddannelser. Ved udarbejdelsen er der brugt en lang række kilder med det til fælles, at de stammer fra store, anerkendte forskninginstitutioner.

Vi håber, hjemmesiden kan være til nytte for såvel undervisere og studerende samt alle andre, som søger viden om den globale opvarmning, dens konsekvenser og vores muligheder for at imødegå den.

Redaktion og lay-out: Stig Melgaard

Medforfatter: Palle Bendsen

Ansvarlig for sitet: NOAH Klimaretfærdighed og Energi

Den foreslåede fusion af den tyske kemigigant Bayer og det amerikanske kemi- og frøselskab Monsanto har fået alarmklokkerne til at ringe og truer med store konsekvenser for europæiske landmænd, arbejdere, forbrugere, miljøet og fødevaresikkerheden.

Men fusionen er bare en del af en igangværende konsolidering i den agroindustrielle sektor, som oplever en række foreslåede fusioner. Hvis de realiseres, kan de resultere i tre megaselskaber, som vil kontrollere 60 % af det globale marked for kommercielle frø og landbrugskemikalier med en hidtil uset indflydelse på demokratiske regeringer. Det rejser alvorlige spørgsmål ikke kun om markedsstyrke og indvirkningen på konkurrencen, men også om hele landbrugets fremtid i Europa.

NOAH og Friends of the Earth Europe mener, at lovgiverne skal undlade at godkende disse fusioner. EU-Kommissionen, hvis rolle er at forhindre konkurrencebegrænsende aftaler, skal træde til og beskytte europæiske landmænds og forbrugeres interesser og ikke mindst fremtiden for vores mad.

EU's landfodaftryk er 2,5 ha/person, hvilket er større end det globale gennemsnit på 1,23 ha/person. Der er kun 1,7 ha/person til rådighed globalt, og EU's forbrug er derfor ikke bæredygtigt og har en lang række miljømæssige konsekvenser. Det land, EU “importerer” gennem sit forbrug, kan kaldes indirekte land grabbing. Samtidig er EU-investorer ansvarlige for direkte land grabbing ved at have opkøbt 9.757.655 ha uden for EU. Dette har mange sociale og økonomiske konsekvenser for lokale befolkninger i form af deres adgang til land og mulighed for at skabe sig et levegrundlag.

Rapporten kan downloades gratis og rekvireres gratis som fysisk eksemplar så længe lager haves (ekskl. porto)

Løsningerne skal ikke blot forholde sig til konsekvenser af migration, men i langt højere grad forebygge problemer, der kan skabe yderligere konflikt og flygtninge.

Forud for det arabiske forår i Syrien migrerede 1,5 million mennesker i forbindelse med en tørke, der fandt sted efter mange års overudnyttelse af land og vand samt økonomisk liberalisering. Europa - og i særdeleshed også Danmark - har et massivt klimaaftryk og et enormt aftryk på miljøet uden for Europa, ikke mindst da vi anvender 43 procent mere land, end hvad er tilgængeligt i vores region. Det svarer til et område på størrelse med Frankrig og Italien, anvendt uden for grænserne og har unægtelig har konsekvenser for mennesker i de lande, hvor landet i stigende omfang optages. 

2,5 milliarder mennesker, herunder 370 millioner såkaldte oprindelige folk, er afhængige af land og naturressourcer, der benyttes og forvaltes kollektivt. De beskytter mere end 50 procent af verdens overflade, men har kun formelt fået anerkendt ejerskab over 10 procent. Det betyder at 1/3 af verdens befolkning er sårbare over for fordrivelse ved at mere magtfulde aktører overtager landet.

Derudover er flere af de planetariske grænser – herunder biodiversitet - i højrisikozonen og det hænger sammen med forvaltningen af land. Men verdens forbrug og investeringer i land er ikke faldende - tværtimod. Siden år 2000 er 2 procent af verdens landbrugsland blevet overtaget af udenlandske investorer. En tredjedel af landbrugshandlerne som Land Matrix har dokumenteret involverer land som småskalalandmænd tidligere har benyttet sig af. Land Matrix har dokumenteret 1.204 vedtagne aftaler om storskala landbesiddelser, der sammenlagt dækker over 42,2 millioner hektar land.

I notatet kan du læse nærmere om:

1. Konsekvenserne af den stigende efterspørgsel på land og dermed hvordan mennesker bliver miljøflygtninge gennem rift om verdens ressourcer.
2. Årsager til og løsninger på overforbruget af land, ikke mindst hvad EU med sine politikker kan gøre og dermed tage ansvar for sit store miljø- og klimaaftryk. 

Bogen rummer artikler fra 15 forskellige forfattere, som beskriver og diskuterer deres visioner indenfor fem centrale områder af samfundslivet: sundhed, uddannelse, arbejde, fællesskab og økonomi.

"Det er i den grad forfriskende, at der her i den nyliberale konkurrencestats tidsalder, en tid hvor vækst-tankegangen i uhyggelig grad gennemsyrer vores kultur og samfundsinstitutioner, udkommer en bog som denne [...] Livet efter væksten er en vellykket og inspirerende antologi."

- Hubert Buch-Hansen, lektor ved Department of Business and Politics (CBS), Modkraft

"Til forskel fra andet af tidens vækstkritiske litteratur så er der her mange konkrete forslag til en anderledes økonomisk tænkning."

- Birte Strandby, Bogvægten

EU bruger 43 % mere land end det tilgængelige i EU til at understøtte forbruget af landbrugsprodukter og tjenesteydelser. Det svarer til et område på størrelse med Frankrig og Italien, anvendt uden for grænserne. Det betydelige forbrug af land uden for EU hænger potentielt sammen med omfattende negative sociale og miljømæssige konsekvenser. Forvaltning af delte globale landressourcer er afgørende for at beskytte naturområder og essentielle økosystemer og for at sikre ligeligt forbrug af land mellem globale borgere og inden for planetens grænser.