Naturbeskyttelse Markedet kan ikke passe på naturen
Jorden oplever i dag den største masseuddøen i 65 millioner år. EU’s løsning peger i stigende grad mod at overlade naturbeskyttelsen til markedet efter devisen om, at vi passer bedre på det, som har en pris. Men markedet er en ringe naturbeskytter.
Arter forsvinder i dag 100 til 1.000 gange hurtigere end før menneskets tid. Mellem år 1900 og 2000 forsvandt 75 procent af diversiteten af dyrkede planter – vi dyrker simpelthen færre sorter – og Jordens økosystemer har ændret sig hurtigere de seneste 50 år end på noget andet tidspunkt i menneskets historie.
Ifølge EU’s Miljøagentur har 77 procent af habitaterne og 60 procent af arterne beskyttet under EU-lov en ugunstig bevaringsstatus. Mange af de funktioner, som naturen udøver, såsom vandrensning og regulering af klimaet, er ligeledes under pres.
Man skulle tro, at det ville føre til mere omfattende naturbeskyttelse, men i stedet bliver naturen privatiseret og handlet med under påskud af, at man vil redde den. Det ses bl.a. i EU’s No Net Loss-politik (NNL), som udstikker Kommissionens bud på, hvordan biodiversiteten skal beskyttes. Den foreskriver, at der ikke må ske et nettotab af biodiversitet inden for EU. Hvis man ødelægger natur ét sted – f.eks. ved at bygge en vej gennem et naturområde – skal man kompensere for tabet ved at forbedre biodiversiteten et andet sted gennem konkrete projekter, finansiel kompensation eller køb af kreditter fra projekter, der allerede har forbedret biodiversiteten et andet sted. Man køber med andre ord retten til at ødelægge natur. På den måde skabes et marked, hvor naturgenoprettelse kan handles og udføres med mere eller mindre spekulativt formål for øje. Man kunne kalde det aflad, men på fagsprog kaldes det offsetting.
Læs hele kronikken hos Information.
Læs hele rapporten.