Luftfartsselskaberne har nærmest ubegrænset adgang til billige CO2-kvoter

 

Luftfarten køber kvoter

Tilbage

Prisen på CO2-kvoter er lille, og EU’s kvotesystem har kun minimal betydning for udledningen af klimagasser.

På trods af at den seneste reform af kvotesystemet betød, at prisen på kvoter er steget næsten fem gange siden slutningen af 2017, er prisen stadig for lille til at skabe nævneværdige reduktioner i udledningen af klimagasser fra luftfarten.

Afgiften på benzin er for lille, men den er over 10 gange højere end CO2-kvoteudgiften per liter flybrændstof. Desuden forårsager en liter flybrændstof betydelig mere klimaskade end en liter benzin.

Hvordan fungerer EU’s kvotesystem?

Hvert år skal store virksomheder overgive et antal CO2-kvoter (tilladelser til at udlede CO2) til myndighederne svarende til den mængde CO2, de har udsendt i løbet af året. EU’s medlemslande udsteder hvert år et antal gratis kvoter direkte til de enkelte virksomheder og et antal kvoter til aktionering. Hvis virksomheden får færre gratis kvoter, end de udleder, skal de købe aktions-kvoter. Modtager virksomhederne flere gratis-kvoter, end de har brug for, kan de sælge dem til andre virksomheder.

Luftfartselskaberne får over halvdelen af deres kvoter gratis.

Problemer med kvotesystemet

Desværre har kvotesystemet aldrig fungeret efter hensigten. Det skyldes både, at der er alt for mange kvoter på markedet, og at nogle virksomheder reducerer deres udledning langt mere end det økonomisk optimale. Kvotesystemet medfører også, at der ikke rigtigt sker noget i de sektorer, hvor det er sværest at reducere udledningen. De kan jo bare købe kvoter. Desuden skaber kvotesystemet en følelse af, at andre gør noget.

Hvis en virksomhed i Danmark reducerer mere, end den behøver, vil der være en anden virksomhed, som udleder mere. Når en virksomhed vælger at udlede mindre, end hvad der er økonomisk optimalt, fører det blot til, at andre udleder det mere. Hvis en forbruger sparer på el og fjernvarme, bliver der ikke udledt færre klimagasser af den grund. I stedet bliver kvoterne billigere, og en tilfældig virksomhed i Europa vil udlede den sparede mængde, fordi den lavere kvotepris betyder, at det bedre kan betale sig for den tilfældige virksomhed at købe en kvote fremfor at reducere udledningen.

Tilbage

Nummer 1

Få indblik i, hvordan fly påvirker klimaet

Om den ekstra klimaeffekt ved flyvning i stor højde

Nummer 2

Kun en mindre del af luftfarten er underlagt CO2-kvotesystemet

Om hvilken del af klimapåvirkningen fra fly, der er underlagt handelssystemet med CO2-kvoter

Nummer 4

Luftfart har stor betydning for den samlede belastning af klimaet

Om at luftfart står for cirka en tredjedel af transportsektorens samlede klimabelastning

A4-ark med fire infografikker om luftfart i EU