Gasafbrænding ved pipeline (Stock foto).

Fossile brændsler Baltic Pipe kan stoppes

Byggeriet af Baltic Pipe er så småt startet, men modstanden mod projektet fortsætter. Projektet er forbundet med store kapitalinteresser og storpolitik mellem Norge, Danmark, Polen og EU. Det er dog set før, at folkelig modstand og sund fornuft kan stoppe projekter, selvom interesserne er store.

19. september 2019 · Kl. 10:04 Nyhed

I det følgende beskriver vi en række af problemstillingerne i Baltic Pipe-projektet, og hvad vi og de mange andre modstandere gør for at standse det. Vi giver også eksempler på, hvor det tidligere er lykkes at stoppe store projekter, hvor byggeriet allerede var startet.

Hvis du vil vide mere om, hvor rørføringen skal gå, kan du læse mere på Baltic Pipe Nej Tak!

Gassen er fredet

I Energinets formålsparagraf er der ikke noget om miljøhensyn eller udledning af klimagasser. Den måske væsentligste aktør i den danske energisektor, der tilmed er statsejet, er således ikke forpligtet direkte til at nedsætte udledningen af klimagasser.

Læs mere om, hvad det har haft af betydning Energinets arbejde med Baltic Pipe, at virksomheden ikke er sat i verden for at tage hensyn til skiftende regeringers klimapolitik

I lov om Energinet betegnes Energinet som en selvstændig offentlig virksomhed, der skal sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet. I korte træk betyder selvstændig offentlig virksomhed, at den drives som en privat virksomhed, der lever sit eget liv, fri af indflydelse fra borgere og politikere. Energinet har monopol på gas i Danmark og værner om sit marked.

En klar definition af naturgassens rolle i den grønne omstilling er svær at opspore. Øjensynligt handler det ene og alene om general samfundsøkonomi, uden at nogen tager stilling til, om det overhovedet er rationelt at bevare 19.000 gasledninger. På trods af klimakrisen fortsætter udbygningen af infrastruktur til gas, og sammenhængen med de officielle klimamål for 2030 og 2050 er uigennemskuelig for omverden.

En af bevæggrundene for at skabe en selvstændig offentlig virksomhed som Energinet er at gøre den uafhængig af skiftende regeringer, således at udviklingen strømlines. Problemet er bare, at store beslutninger afkobles fra offentlig kontrol, og udviklingen kommer til at handle om profit og international storpolitik.

Årsrapport 2018 fra Energinet er ensporet og negligerer mere effektive og bæredygtige alternativer. I rapporten nævnes fjernvarme ikke en eneste gang, men ’gas’ forekommer 655 gange, og vendinger som ’grøn gas’, ’biogas’ og ’sektorkobling’ bruges i flæng. Argumentet lyder bl.a. at omdannelse af el fra vindmøller og solceller til brint via elektrolyse er en essentiel del af den grønne fremtid. Dette er et klassisk eksempel på greenwashing, da baltic pipe primært vil blive brugt til fossil gas. Man kan sige, at den eksisterende infrastruktur og det magtfulde energimonopol påvirker den grønne omstilling negativt med deres ønske om at bygge Baltic Pipe og øge forbruget at fossil gas.

Paltic Pipe reducerer ikke udledningen af CO2

Energinet har meldt ud, at Baltic Pipe projektet er til gavn for klimaet, fordi kul vil blive erstattet med gas. Imidlertid bygges Baltic Pipe ikke for at erstatte forbruget af kul med gas. I stedet er det russisk gas, der skal erstattes med den norske gas i Baltic Pipe.

Ifølge Baltic Pipe Business Case er det nemlig afgørende for Polen og Energinet, at Paltic Pipe idriftsættes inden den 1. oktober 2022, hvor Polens nuværende gaskontrakter med Rusland udløber. Desuden beskriver business casen, at afhængigheden af en enkelt leverandør (dvs. Russland) gør det svært at opbygge et velfungerende gasmarked. Begge eksempler viser dog, hvad Baltic Pipe handler om. Gasen i Baltic Pipe skal erstatte russisk gas – og ikke kul, som Energinet gerne vil signalere.

Parisaftalen

For at have en acceptabel sandsynlighed for at stoppe den globale temperaturstigning ved 1,5 grader, skal EU være klimaneutral i 2040. Dette klimamål er ikke anerkendt af Europa-Kommissionen, hvorfor vi ikke bruger det, som dokumentation for hvorfor Baltic Pipe er et brud på Parisaftalen. I stedet viser vi med udgangspunkt i vedtaget officiel EU-politik, at Baltic Pipe bryder med den internationale klimaaftale.

Læs mere om Baltic Pipe og Parisaftalen her

Naturgas er et fossilt brændstof, som udleder CO2, når det afbrændes. Naturgas består af metan, der i sig selv er en klimagas. Og der vil – helt naturligt og uundgåeligt – slippe metan ud til atmosfæren fra lækager undervejs fra Norge til Polen. Energinet vurderer, at dette udslip er lille i forhold til den CO2-udledningen, som der sker, når gassen brændes af.

EU’s nuværende officielle klimamål for 2050 blev vedtaget i 2009. Målet er 80-95 pct. reduktion af klimagasser målt i forhold til udledningen i 1990. Officielt lever dette klimamål op til Parisaftalen, idet Europa-Kommissionen øjensynligt mener, at 80 pct. reduktion svarer til mindstemålet i Parisaftalen, som defineres ved en temperaturstigning ”well below” to grader over den førindustrielle temperatur.

I november 2018 publicerede Europa-Kommissionen otte scenarier. De første fem af scenarierne viser, hvordan EU kan leve op til klimamålet om 80 pct. reduktion i 2050. Det sjette scenarie viser, hvordan EU kan leve op til et klimamål om 90 pct. reduktion i 2050. De sidste to af scenarierne viser, hvordan EU kan blive klimaneutral i 2050. Ud over de otte scenarier var der også en baseline, som viser, at hvis EU fortsætter sin nuværende kurs, vil udledningen af drivhusgasser kun være faldet med 64 pct. i 2050. 

Ifølge alle otte scenarier falder forbruget af naturgas til energiformål i EU betydeligt frem mod 2050. Det nuværende forbrug til energiformål i EU på 345 Mtoe (millioner tons olieækvivalenter) vil falde til mellem 87 og 109 Mtoe i de første fem scenarier. I det sjette scenarie falder forbruget af gas i EU til under 54 Mtoe. Med den nuværende udvikling (baseline) – det vil sige, at Parisaftalen ikke overholdes – forventer Kommissionen, at forbruget vil være omkring 250 Mtoe i 2050.

Der er således en væsentlig forskel mellem den nuværende kurs og målsætningerne, og selv hvis EU blot lever op til sit svageste nuværende klimamål for 2050, vil markedet for gas i 2050 være betydeligt mindre end i dag. Det gælder i øvrigt også, hvis man medregner den del af gasforbruget, som går til ikke-energiformål i den kemiske industri. Det er dog svært for os at give præcise tal for det nuværende og fremtidige forbrug i den kemiske industri ud fra Kommissionens materiale, men det forudsiges, at forbruget falder kraftigt. 

EU’s egenproduktion af gas forventes at falde de kommende årtier, men uanset hvordan EU vælger at opnå sin klimamålsætning, vil behovet for import af gas falde markant og fjerne det økonomiske grundlag for Baltic Pipe.

Læs også artikel i Nyt Fokus om Europa-Kommissionens scenarier for udledningen af drivhusgasser. 

Hvis EU og Danmark skal leve op til Parisaftalen, vil mange nuværende og planlagte gasanlæg dermed lukke eller være underudnyttede fra et tidspunkt mellem nu og 2050. Indtjeningen for Baltic Pipe vil ikke blive som forventet, hvis Parisatalen overholdes, og projektet vil vise sig at være en fejlinvestering. Hvis EU på et senere tidspunkt beslutter sig for klimaneutralitet inden 2050 – f.eks. i 2040 – vil gasanlæggene være endnu mere underudnyttet. Bygherrerne Energinet og Gaz System forventer at gasledningen vil være i brug til mindst 2073.

kort over paltic pipeBilledtekst: De røde linjer er gasrør, som er eller i gang med at blive opført under EU’s program Projects of common interest. Øvrige linjer er øvrige, nuværende gasledninger.

Business casen er spinkel

Baltic Pipe er et eksempel på, hvordan Europa-Kommissionen yder tilskud til fossil energi. Statsstøtte til fossil energi og bioenergi er dybt forkert og bør stoppe.

Europa-Kommissionen har udnævnt Baltic Pipe til et til at være et såkaldt projekt af fælles interesse (Projet of Common Interest). Kun projekter af stor betydning for energimarkederne og markedsintegrationen i mindst to EU-lande kan komme på listen. Projekterne skal endvidere være med til at øge konkurrencen på energimarkederne og sikre EU's energisikkerhed. Desværre er det svært at få øje på Baltic Pipes fordel for det danske samfund, og projektet er dødsensfarligt for det globale klima.

Udnævnelsen som PCI sikrer rundhåndet støtte fra EU. Foreløbigt har projektet fået to milliarder kroner i støtte. Til sammenligning kan nævnes, at den samfundsøkonomisk besparelse for Danmark forventes at være 1,5 mia. kr. over de næste 30 år.

Norge mener ikke, at en Baltic Pipe er nødvendig.

Læs mere om Business Casen her

I 2019 modtog Baltic Pipe-projektet 1,6 mia. kr. (215 mio. Euro) fra Europa-Kommissionen til byggeriet. I 2018 modtog det 136 mio. kr. (18,3 Euro) til forundersøgelsen. Og i 2017 fik projektet 246,6 mio. kr. (33,1 mio. Euro) også til forundersøgelsen. Alt i alt to mia. kroner.

Pengene kommer fra budgetlinjen "Connecting Europe Facility". Da Europa-Parlamentet i december 2018 stemte om at begrænse forsyningen af fossile brændstoffer til EU, stemte Ole Christensen (S), Morten Helveg Petersen (R), Bendt Bendtsen (C), Morten Løkkegaard (V), Morten Messerschmidt (DF), Anders Primdahl Vistisen (DF) og Jørn Dohrmann (DF) imod. Jeppe Kofod (S), Christel Schaldemose (S), Margrete Auken (SF) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) stemte for. Jens Rohde (R) og Rikke-Louise Karlsson var ikke tilstede. Forslaget faldt desværre med 152 stemmer for og 461 mod.

Ifølge Baltic Pipe Business Case er den samlede risikojusteret værdi for den danske samfundsøkonomi 1,5 mia. kr. i perioden frem til 2052. 

En analyse i Ingeniøren stiller spørgsmål ved, om fordelene ved projektet kan opveje ulemperne for Danmark. For eksempel har projektet ingen betydning for den danske forsyningssikkerhed: ”Vi har i forvejen to gaslagre, der kan klare, at gassen bliver afbrudt i en hel vintermåned; vi kan importere gas fra Tyskland, og vi har endda planer for at tackle forsyningen, når Total lukker for nordsøgassen for at renovere Tyra-feltet”. Analysen fremhæver desuden, at business casen en svær at gennemskue, og at der ikke er foretaget en ekstern kvalitetssikring – som ellers er kutyme på store investeringer som f.eks. Femern-forbindelsen og letbanen i København. Som fordel fremhæver analysen, at det danske samfund opnår en besparelse på 1,5 mia. kr. over hele den 30-årige projektperiode.

Hvis Polen eller EU vælger at imødekomme kravene i Parisaftalen og udfase fossile brændstoffer over de næste årtier, vil EU’s støtten til projektet ikke kun vise sig at være spildt. For med støtten følger en anderkendelse af projektet, og man kan forestille sig, at der venter et erstatningskrav fra de to selskaber bag Baltic Pipe, hvis projektet giver underskud.

Ifølge en artikel i PoliticoPro mener Norge ikke, at Baltic Pipe er nødvendig for at styre gaseksporten og frygter, at den faldende efterspørgsel efter gas i EU vil svække projektets kommercielle levedygtighed.

Baltic Pipe er ikke i almenvellets interesse

Ekspropriation er jord må kun finde sted, hvis det er i almenvellets interesse. Sådan står der i grundlovens § 73. Men er Baltic Pipe i almenvellets interesse? NOAH mener nej.

Hvorfor er Baltic Pipe ikke i almenvellets interesse?

For det første betyder klimakrisen, at store nye projekter, som belaster klimaet i et omfang, som det er tilfældet med Baltic Pipe, ikke er i almenvellets interesse. For det andet går det ud over flere hundrede lodsejere, hvoraf mange ikke føler, de får tilstrækkelig erstatning.

Grundlovens § 73 Stk. 1 lyder: “Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”.

Endnu er der ikke, så vidt vi ved, foretaget en grundlæggende juridisk afklaring af, om det er i almenvellet interesse at etablere Baltic Pipe på dansk grund. Og uanset om der er præsesens for at inddrage klimahensyn i overvejelser om almenvellets interesser eller ej, mener vi, at det er noget man bør gøre.

“Når almenvellet godt kan undvære Baltic Pipe, hvordan kan det så være i almenvellets interesse, at rørføringen går over danske lodsejeres jord?” spørger Claus S. Madsen i LandbrugsAvisen 24. juli 2018. Claus S. Madsen har i 35 år været rådgiver for landmænd og lodsejere indenfor bl.a. ekspropriation og ejendomsret.

I en webartikel i Landbrugsavisen er Claus S. Madsen citeret for: “Når der normalt eksproprieres til større infrastrukturprojekter i Danmark, som f.eks. motorveje, broer og jernbaner, foregår det efter en anlægslov vedtaget i Folketinget. I dette tilfælde med Baltic Pipe kan det åbenbart foregå ved et ministerielt dekret. Dvs. Folketinget har ikke umiddelbart haft mulighed for at vedtage projektet, som ved en anlægslov.”

Stenderuphalvøen-initiativet ved Kolding har startet et juridisk arbejde med at vurdere ekspropriationsgrundlaget og sikre en retfærdig erstatning og vilkår til de lodsejere, der skal ligge jord til Baltic Pipe.

Alternativer

Polsk afhængighed af afbrænding af fossile brændstoffer i de næste 50 år er efter NOAHs mening det altoverskyggende problem med Baltic Pipe. Fortællingen om at gas er mindre klimabelastende end andre fossile brændstoffer bruges til at gennemtrumfe projektet. Det er åbenlyst, at incitamentet og behovet for at energieffektivisere og for at udvikle forbrændingsfrie energi-systemer reduceres, når forsyningerne af fossile brændsler til Polen øges.

Læs mere om alternativer til Baltic Pipe

Når Energinet og gasindustrien vurderer, hvad der er de optimale løsninger for fremtidens energisystem, sker det inden for et forholdsvist snævret perspektiv, og de når frem til, at bedre gasinfrastruktur er en del af løsningen. De ”glemmer” dog en række aspekter om f.eks. sektorkobling og overskudsstrøm. Det er rigtigt, at man kan bygge anlæg, som kan producere gas ved hjælp af overskudsstrøm fra vindmøller, men der er ofte bedre måde er anvende overskuddet på. En løsning som udnyttelse af overskuds-el til varmepumper kombineret med øget kapacitet til varmelagring udnytter overskudsenergi bedre og skaber større fleksibilitet i systemet end at omdanne energien til gas. Elektricitet kan lagres i batterier, og forbruget kan tilrettelægges smart. Den grønne omstilling indebærer mange mulige alternativer, men det er oplagt, at det er forkert at satse på en stor og permanent gasinfrastruktur.

Som samfund skal vi bruge vores ressourcer til at understøtte de løsninger, som på lang sigt skaber uafhængighed af fossile brændsler og bioenergi. Ved at støtte Baltic Pipe opnår vi det modsatte. Baltic Pipe understøtter en udvikling i Polen, som bygger på afbrænding af fossile brændsler i mindst 50 år ud i fremtiden.

Forbrændingsfrie energikilder er at foretrække frem for løsninger baseret på afbrænding. Danmark rammes årligt af solenergi svarende til 200 gange vores nuværende energiforbrug. Og det bliver billigere og billigere at indvinde solenergi. I dag koster et solcelleanlæg f.eks. 60 procent mindre end i 2012. For at udnytte denne mulighed, er der dog behov for, at rammerne ændres, bl.a. bør kravene til kommuners opstilling af solceller og borgernes deltagelse i solcellelav lempes. Vi skal ændre rammerne, så det bliver nemmere for borgere, kommuner og lokale andelsselskaber at omstille til forbrændingsfri energi fremfor at overlade omstillingen til store energimonopoler. Det kan være juridisk hjælp eller støttepuljer, der er øremærket til formålet.

Et vigtigt aspekt ved den grønne omstilling er relateret til energibesparelser. Energiforbruget i bygninger udgør næsten 40 procent af det samlede energiforbrug og er samfundets største enkeltforbruger af kilowatttimer. Energiforbruget sker især i ældre bebyggelse, og der er et stort potentiale for energibesparelser i at energirenovere den ældre bygningsmasse. Forbruget af energi er langt højere end det teknisk nødvendige. Energibesparelser skader fossilindustriens forretningsgrundlag. Måske er det derfor, det har vist sig meget svært at skabe de rette incitamenter for at gennemføre massive initiativer på området, selvom analyser ofte har vist, at energibesparelser giver samfundsøkonomisk mening. Vi kan reducere vores forbrug til det halve bare med anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi. Energibesparelse er et særlig vigtigt indsatsområde, der er nødvendigt for at realisere den grønne omstilling.

Det kan lade sig gøre at stoppe Baltic Pipe

Både i Danmark og andre steder i EU har folkelige protester ført til, at storstillede energiprojekter er stoppet, mens de var i drift eller i gang med at blive opført.

Læs mere om stoppede projekter her

Göteborg gasterminal

I oktober 2019 nægtede den svenske regering en planlagte gasterminal adgang til det svenske gasnet. Det betød et de facto stop for byggeriet gasterminalen, som var planlagt til at sende gas fra tankskibe ud i det svenske gasnet. Den svenske regerings beslutningen var begrundet i hensyn til klimaet.

Stoppet af byggeriet kom efter år med lokal modstand. Måneden før beslutningen gennemførte hundredevis af modstandere civil ulydig ved at blokere havneområdet, men det er kun et af mange eksempel på møder og protestaktioner.

Gasterminalen i Göteborg var et af de 112 gasprojekter, der er med på listen med Projekter af fælles interesse (PCI-listen). Også Baltic Pipe er på denne liste.

MidCat

Efter massive protester i Spanien og Frankrig blev projektet stoppet i starten af 2019, på trods af at flere etaper af gasrørledningen allerede stod færdig. Og det ser ikke ud til, at der nogensinde kommer til at løbe gas i det ufærdige rør.

Det tog nogle år for aktivister, ngo'er og lokalsamfund at overbevise de spanske og franske myndigheder om, at projektet var dårligt for skatteyderen, forbrugerene, lokalbefolkningen og klimaet, men den 22. januar 2019 afviste de to landes myndigheder at give tilladelse til byggeriet af den centrale del af røret. Begrundelsen var for høje omkostninger og manglende nødvendighed samt hensynet til miljøet.

Projektet skulle have kostet 3 mia. euro. Ligesom Baltic Pipe var det på EU’s PCI-liste.

Midcat protester

Fracking-boringer blev stoppet
Onsdag den 30. september 2015 var der fest i Dybvad ved Frederikshavn. Kampen mod Totals prøveboring var vundet med en kombination af 428 dages protestlejer og omfattende indsamling af faglig dokumentation. Mange mennesker boede kortere eller længere tid i lejeren eller deltog i andre folkelige protester. Der blev skrevet et utal af læserbreve og artikler, og der blev skabt stor viden om fracking i andre lande og om de negative aspekter ved skifergas. Læs mere på Skifergas Nej Tak.

Læs mere på Friends of the Earth Europes hjemmeside.

Vær med

På Baltic Nej Tak!-hjemmesiden kan du læse mere om, hvad du kan gøre, hvis du vil hjælpe til med at stoppe Baltic Pipe. Du kan også følge med på Facebook, f.eks. Baltic Pipe NEJ TAK og Baltic Pipe i DK. 

Læs mere

Fact sheet fra EU Gas Mapping. Du kan blandt andet læse, at Baltic Pipe ikke er berettiget, idet Danmark er selvforsynende med gas, og Polen allerede er diversificeret

Siden opdateres løbene.

Baltic Pipe møder

 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!