Økonomi
Ifølge Baltc Pipe Miljøkonsekvensrapport vil en normal husstand opnå en besparelse på ca. 125 kr. årligt. For en mellemstor virksomhed med årligt forbrug på 300.000 m3 er besparelsen 15.000-19.000 kr. årligt.
Dog forventes forbruget af gas at falde i 2030 som følge af udskiftning af en større mængde naturgasfyr og udfasning af gas til procesvarme i industrien ifølge Sektorkøreplan for energi- og forsynings sektorens bidrag til 70%-målsætningen.
Antallet af kunder, som får gavn af de beskedne besparelser, vil altså falde betydeligt de kommende år.
I 2019 modtog Baltic Pipe-projektet 1,6 mia. kr. (215 mio. Euro) fra Europa-Kommissionen til byggeriet. I 2018 modtog det 136 mio. kr. (18,3 Euro) til forundersøgelsen. Og i 2017 fik projektet 246,6 mio. kr. (33,1 mio. Euro) også til forundersøgelsen. Alt i alt to mia. kroner.
Pengene kommer fra budgetlinjen "Connecting Europe Facility". Da Europa-Parlamentet i december 2018 stemte om at begrænse forsyningen af fossile brændstoffer til EU, stemte Ole Christensen (S), Morten Helveg Petersen (R), Bendt Bendtsen (C), Morten Løkkegaard (V), Morten Messerschmidt (DF), Anders Primdahl Vistisen (DF) og Jørn Dohrmann (DF) imod. Jeppe Kofod (S), Christel Schaldemose (S), Margrete Auken (SF) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) stemte for. Jens Rohde (R) og Rikke-Louise Karlsson var ikke tilstede. Forslaget faldt desværre med 152 stemmer for og 461 mod.
Ifølge Baltic Pipe Business Case er den samlede risikojusteret værdi for den danske samfundsøkonomi 1,5 mia. kr. i perioden frem til 2052.
En analyse i Ingeniøren stiller spørgsmål ved, om fordelene ved projektet kan opveje ulemperne for Danmark. For eksempel har projektet ingen betydning for den danske forsyningssikkerhed: ”Vi har i forvejen to gaslagre, der kan klare, at gassen bliver afbrudt i en hel vintermåned; vi kan importere gas fra Tyskland, og vi har endda planer for at tackle forsyningen, når Total lukker for nordsøgassen for at renovere Tyra-feltet”. Analysen fremhæver desuden, at business casen en svær at gennemskue, og at der ikke er foretaget en ekstern kvalitetssikring – som ellers er kutyme på store investeringer som f.eks. Femern-forbindelsen og letbanen i København. Som fordel fremhæver analysen, at det danske samfund opnår en besparelse på 1,5 mia. kr. over hele den 30-årige projektperiode.
Hvis Polen eller EU vælger at imødekomme kravene i Parisaftalen og udfase fossile brændstoffer over de næste årtier, vil EU’s støtten til projektet ikke kun være spildt, men også indebære flere omkostninger. For med støtten følger en anderkendelse af projektet, og man kan forestille sig, at der venter et erstatningskrav fra de to selskaber bag Baltic Pipe, hvis projektet giver underskud.