Hvorfor er Baltic Pipe ikke i almenvellets interesse?
For det første betyder klimakrisen, at store nye projekter, som belaster klimaet i et omfang, som det er tilfældet med Baltic Pipe, ikke er i almenvellets interesse. For det andet går det ud over flere hundrede lodsejere, hvoraf mange ikke føler, de får tilstrækkelig erstatning.
Grundlovens § 73 Stk. 1 lyder: “Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”.
Endnu er der ikke, så vidt vi ved, foretaget en grundlæggende juridisk afklaring af, om det er i almenvellet interesse at etablere Baltic Pipe på dansk grund. Og uanset at der ikke er præsesens for at inddrage klimahensyn i overvejelser om almenvellets interesser, mener vi, at det er noget man bør gøre.
“Når almenvellet godt kan undvære Baltic Pipe, hvordan kan det så være i almenvellets interesse, at rørføringen går over danske lodsejeres jord?” spørger Claus S. Madsen i LandbrugsAvisen 24. juli 2018. Claus S. Madsen har i 35 år været rådgiver for landmænd og lodsejere indenfor bl.a. ekspropriation og ejendomsret.
Han fortsætter: “Når der normalt eksproprieres til større infrastrukturprojekter i Danmark, som f.eks. motorveje, broer og jernbaner, foregår det efter en anlægslov vedtaget i Folketinget. I dette tilfælde med Baltic Pipe kan det åbenbart foregå ved et ministerielt dekret. Dvs. Folketinget har ikke umiddelbart haft mulighed for at vedtage projektet, som ved en anlægslov.”
Stenderuphalvøen-initiativet ved Kolding har startet et juridisk arbejde med at vurdere ekspropriationsgrundlaget og sikre en retfærdig erstatning og vilkår til de lodsejere, der skal ligge jord til Baltic Pipe.