Citatboks 3.1: EU’s evaluering af sin egen handlingsplan for biodiversitet

Eftersom landbrug med en dækning på næsten 50% af EU's territorium fortsat er den dominerende arealanvendelse i Europa, lægger handlingsplanen for biodiversitet særlig vægt på at integrere biodiversitetsbehovene i EU's fælles landbrugspolitik.

Med de nylige reformer af den fælles landbrugspolitik (2007-2013) er der blevet stillet nye politiske værktøjer til rådighed for øget integration af biodiversitetsovervejelser i landbrugs- og skovbrugspraksisser i EU. Direkte betalinger til landbrugerne er blevet afkoblet produktionen og i stedet kædet sammen med overholdelsen af en række miljø-, dyrevelfærds- og sikkerhedsstandarder.

Der er også blevet indført nye foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, der skal støtte landbrugs- og skovbrugsaktiviteter, som er fordelagtige for vilde dyr. Hertil hører flere betalinger til Natura 2000-områder som kompensation for indkomsttab eller for udgifterne til ekstra forvaltningspligter, som er nødvendige for at virkeliggøre Natura 2000-nettets mål. De omfatter også obligatoriske ordninger for miljøvenligt landbrug og skovbrug, der kan skræddersys til at støtte landbrugere og skovbrugere, som frivilligt anvender landbrugspraksisser, der anses for gavnlige for miljøet og biodiversiteten.

Overordnet er cirka 23 % af budgettet til udvikling af landdistrikter blevet tildelt til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i EU-27, mens yderligere 590 millioner EUR er blevet afsat til Natura 2000-betalinger. Mens det endnu ikke er muligt at fastslå nøjagtig, hvor stor en del af bevillingerne til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger der vil blive anvendt specifikt til naturbevarelsesaktioner, står det klart, at de i det store og hele vil gavne biodiversiteten og gøre landbrugs- og skovbrugslandskabet i almindelighed mindre fjendtligt for vilde dyr.                                

Citatboks  3.2: Miljøbevægelsens evaluering

For at øge biodiversiteten i EU er et kerneområde, der bør reformeres, fiskeriet og landbruget, som begge i høj grad foregår på ubæredygtig vis og er baseret på et overforbrug af ressourcerne.

Den negative udvikling for miljøet vil fortsætte trods udpegningen af beskyttede områder, så længe den fælles landbrugspolitik støtter intensiv masseproduktion og giver incitamenter til storskala animalsk produktion. Det er også urealistisk, at der vil ske en bedring under den nuværende indretning af den fælles landbrugspolitik for 2014-2020, som har reduceret midlerne til udvikling i landdistrikterne inklusive miljøtiltag. Under den fælles landbrugspolitik er op mod 88 % af EU’s landbrug frataget tiltag, der ville hjælpe med at beskytte naturen.

De grønne krydsoverensstemmelseskrav i den fælles landbrugspolitik er ikke gode nok til at opnå en god status for biodiversitet og økosystemfunktioner, og det samme gælder de tre grønne krav, som ikke er ambitiøse nok.

I forhold til målet om at øge diversiteten af afgrøder skal landbrug over 30 hektar dyrke mindst tre afgrøder for at opnå fuldstændig, direkte støtte, men 94 % af alle landbrugsejendommene i EU er under 30 hektar. Ligeledes vil kravet om mindst 5 % særlige økologiske fokusområder på en bedrift over 15 hektar ikke gøre en stor forskel, da eksisterende hegn, dyrkningsfrie bræmmer og andre småbiotoper tæller med. Det betyder, at der ikke vil blive skabt mange nye levesteder for vilde planter og dyr.

Citatboks 3.3: Michel Poulsen, 25 år, nyopstartet bonde

Jeg kom desværre til at søge om landbrugsstøtte i år, hvilket jeg har fortrudt mange gange siden, for EU er et kæmpe bureaukrati. Det blev jeg opmærksom på, da jeg i sensommeren fik krydsoverensstemmelseskontrolbesøg. Jeg var blandt den 1 % af landbrug, som blev udtrukket til kontrol. Det cirkus, som jeg blev mødt af, var så hjerteskærende spild af EU’s tid og penge. Jeg står til at modtage sølle 20.000 kr. om året i støtte. Det beløb var der ni mennesker ude for at kontrollere, om gik til noget ulovligt. I tre timer blev vi kontrolleret af syv fra Landbrugsstyrelsen, en udsendt fra EU og hans tolk. Den episode har gjort, at jeg aldrig vil søge støtte igen. Jeg arbejder i stedet målrettet på at opbygge en sund virksomhed, som kører rundt uden behov for landbrugsstøtte.

Jeg mister mere og mere troen på vores politiske system og er bange for, at jeg ikke har et bud på, hvordan vi kan gøre noget ved det politisk. Men jeg har til gengæld et stort håb og en tro på, at ambitiøse og engagerede forbrugere kan rykke en masse. Hvis flere almindelige mennesker lærer om jordens vigtighed og evne til at lagre CO2, vil de stille krav til landmændene om dyrkningsmetoder, som beskytter og forbedrer jorden i stedet for at udpine den.

Et sted, man måske politisk kan gøre noget, er ved at være langt mere ambitiøse i certificeringen af økologisk jordbrug. Det ville være en kæmpe gevinst for naturen og forbrugerne, hvis der i certificeringen lå krav om at følge udviklingen af sundheden af de enkelte bedrifters jord, biodiversiteten, konvertering af solenergi til biomasse osv. Og at det resultat, som helt konkret ville bevise, om det enkelte landbrug gør et godt stykke arbejde med at opbygge sund jord i stedet for at udpine jord, genopbygge biodiversitet etc., ville afspejle sig i den pris, som kunne fås for vores produkter.