Kapitel 2: Sundhedstjek af biodiversitet og økosystemer i EU
Arbejdsspørgsmål
- Under læsning udarbejder I en ordliste, hvor I skriver centrale begreber for kapitlet samt ord og begreber, som I ikke forstår. Tag listen med til klassen. På klassen laver I en fælles ordliste, hvor I forklarer de enkelte begreber for hinanden, indtil alle har forstået dem grundigt.
- Undersøg cirkeldiagrammerne i Figur 2.1. og Figur 2.2. Hvordan er bevaringsstatus overordnet set i Danmark sammenlignet med EU generelt?
- Ranger de fire lagkagediagrammer i Figur 2.2. efter, på hvilket område bevaringsstatus er mest --> mindst gunstigt.
- Omform Tabel 2.1. til en valgfri graf eller diagram. Grafen / diagrammet skal rangordne arterne i Tabel 2.1 fra dem der har de dårligste betingelser lige nu til dem der har de bedste. På baggrund af jeres grafer eller diagrammer skal I vurdere, hvorfor hierarkiet ser således ud.
- Diskuter og kom med bud på, hvad vurderingerne rød/gul/grøn konkret kan betyde i de forskellige tilfælde (Figur 2.1. og 2.2. samt Tabel 2.1.). Hvorfor vurderer I for eksempel, at bevaringsstatus for skov generelt i Danmark er så ugunstig?
- Lav på baggrund af læsningen (side 14-16) et mindmap med alle de faktorer, der påvirker biodiversiteten. Når I har gjort det må I gerne gå ud over teksten, hvis I kan. Prøv for eksempel at svare på følgende spørgsmål:
- Hvad ved I ellers om emnet? Hvilke andre faktorer forestiller I jer kan påvirke biodiversiteten?
- Hvordan hænger for eksempel landbruget i Danmark og resten af Europa sammen med generel tilbagegang i biodiversiteten?
- Hvorfor udgør især den animalske produktion en trussel mod biodiversiteten?
Diskussionsspørgsmål
- Hvilke tiltag kan I forestille jer på nationalt eller på EU-plan, der kan mindske forringelsen af biodiversiteten?
- Har vi pligt til at gøre noget for at bevare og forbedre biodiversiteten? Og hvor langt bør vi gå for det?
Undersøg
- Undersøg de to biogeografiske kort over henholdsvis Danmark og Europa. Udvælg en biogeografisk region hver eller i grupper af to eller tre og undersøg, hvad der kendetegner den. I kan finde hjælp til at undersøge regionerne ved at søge på internettet, for eksempel på Europa Kommissionenes hjemmeside (på engelsk).
Faktaboks: Biogeografiske regioner Biogeografi er læren om organismers geografiske udbredelse. Organismers geografiske udbredelse kan være afhængig af forskellige faktorer, såsom varierende klima, vegetation og terrænforhold, som skaber forskellige barrierer og begrænser en naturtype. Andre barrierer kan være skabt af naturkatastrofer, ændringer i pladetektonik eller havoverfladen. Undersøg de biogeografiske områder, som dækker Danmark, og resten af EU. Biogeografiske regioner er områder med forholdsvis homogene økologiske forhold med fælles karakteristika. Arter og økosystemer varierer ofte regelmæssigt langs for eksempel breddegrad, højde, temperaturer mv., som afgrænser de forskellige habitatområder. Kendskab til den geografiske variation i antal og typer af planter og dyr er lige så vigtig for os i dag, som det var for vores forfædre, for vi tilpasser os stadig til heterogene, men geografisk forudsigelige miljøer. EU har ni terrestriske biogeografiske regioner og fem marine regioner, hver med sin egen karakteristiske blanding af vegetation, klima, topografi og geologi. Nogle medlemsstater kan have flere biogeografiske regioner inden for deres område (for eksempel Frankrig har fire regioner: Atlanterhavet, Alperne, Continental og Middelhavet), mens andre kun har en (for eksempel Holland har kun Atlanterhavsområdet). Man har brugt definitionen af biogeografiske regioner til at monitorere biodiversiteten og udpege Natura 2000-områder (for mere om Natura 2000, se Kapitel 5). Kilde: Europa-Kommissionen |