Kapitel 8: EU’s forbrug og handelspolitik påvirker naturen og fødevaresikkerheden

Idé til læreren

Som en appetitvækker til emnet kan du som lektie bede eleverne starte med én af øvelserne nedenfor. De kan enten finde 10 produkter fra deres hverdag, som indeholder palmeolie. Det kan både være fødevarer, kosmetik og rengøringsmidler m.m. De skal enten affotografere dem eller notere på et papir, hvad det er for et hverdagsprodukt og medbringe noterne / billederne i klassen. Idéen er at de får øjnene op for, hvor mange produkter de bruger i deres hverdag, som indeholder den kritiske ingrediens palmeolie, der er skyld i skovrydning mange steder i verden. 

En anden opstartsøvelse kan være at sende dem på jagt efter tomater i deres lokale supermarked for at undersøge, hvor mange forskellige sorter de kan finde. Derefter kan de undersøge, hvor mange sorter der findes, hvis man vil dyrke dem i sin have. Idéen er at de skal undersøge, hvor begrænset adgang vi som forbrugere har til for eksempel tomater, selvom de ofte bliver fragtet ind fra hele verden og der på globalt plan findes mange hundrede forskellige sorter.  

Arbejdsspørgsmål 

  • Under læsning udarbejder I en ordliste, hvor I skriver centrale begreber for kapitlet samt ord og begreber, som I ikke forstår. Tag listen med til klassen. På klassen laver I en fælles ordliste, hvor I forklarer de enkelte begreber for hinanden, indtil alle har forstået dem grundigt.
  • Forklar med jeres egne ord forskellen på landanvendelse og landfodaftryk for hinanden. 
  • Se på Figur 8.1: Omform både højre akse (landanvendelse + landfodaftryk) og venstre akse (det globale fodaftryk) til cirkeldiagrammer, der viser andelen af hektarer, der forbruges globalt. 
  • Hvorfor er vores forbrug af palmeolie kritisk for biodiversiteten uden for EU's grænser?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved certificering af palmeolie?
  • Hvilke mulige konsekvenser har den industrielle fødevareproduktion for vores fremtidige forsyning af mad?
  • Hvem ejer vores frø og hvorfor gør de det? 

Diskussionsspørgsmål

  • Diskuter, hvilke politiske beslutninger der skal vægte højest: handelspolitikker eller biodiversitetsstrategien. Hvilke argumenter kan I finde for at henholdsvis handelspolitikken og biodiversitetsstrategien bliver vægtet højest i praksis, og hvilken vurderer I er vigtigst for det globale samfund?
  • Diskuter og vurder, hvorvidt I mener, at Danmark og EU har et ansvar for, hvordan produktionen foregår uden for EU's grænser. 
  • Diskuter, om I vurderer, at certificeringsordningerne er gode nok.

Undersøg

  • Find 10 produkter fra din hverdag, som indeholder palmeolie (se varedeklarationen). Find derefter ud af, om det er muligt at få samme produkt uden palmeolie.
  • Undersøg, hvor mange forskellige frø der er tilgængeligt på det danske marked, hvis man ønsker at så for eksempel tomater i sin have, og undersøg så, hvor mange tomatsorter, der er tilgængelige i dit lokale supermarked. 
  • Prøv Global Footprint Calculator og undersøg, hvor mange jordkloder, vi skulle bruge, hvis alle levede som dig. Hvorfor tror du, at det er sådan? Se den lille introduktionsfilm National Footprint Accounts, og gå på opdagelse på hjemmesiden https://www.footprintnetwork.org/ for at undersøge, hvorfor og hvordan vi er gensidigt påvirket af hinandens aktiviteter globalt. 
  • Undersøg modellen over Danmarks økologiske fodaftryk her. I kan blandet andet aflæse antal globale hektarer (gha) per person eller antal jordkloder, som vi ville forbruge, hvis alle mennesker på Jorden forbrugte lige så meget, som vi gør i Danmark. Undersøg hvordan det har ændret sig fra 1961 og til 2013? Hvorfor tror I, at det har ændret sig så markant? Og hvilke interessante udsving kan I finde i løbet af den proces?

Globale hektarer (Gha)

Hvis vi kun skal forbruge den mængde ressourcer, som jorden kan nå at genskabe, så kan vi regne den mængde ressourcer, vi må forbruge, ud ved at dividere jordens landareal med antal mennesker på kloden. Det giver 1,7 hektar jord, som vi hver især kan bruge til alt. Det kan man kalde vores 'globale hektarer' (gha). Det er et meget teknisk og tænkt eksperiment. Men i princippet ville det betyde, at al din mad, dit tøj, din energi til transport, opladning af teknisk udstyr, den rene luft og vand du lever af, de materialer, der er brugt til dit hus osv. alt sammen skal kunne genskabes på 1,7 hektar jord, hvis vi alle skal have lige adgang til Jordens ressourcer, og Jordens ydeevne samtidig ikke skal overskrides. Hvis vi bruger under 1,7 per person svarer det til, at vi forbruger 1 Jordklode om året. Og det er det, vi har til rådighed. Bruger vi flere hektarer pr. person, så forbruger vi flere jordkloder end, vi har.