Kapitel 4: Fra Bruxelles til Bramming

Arbejdsspørgsmål 

  • Under læsning udarbejder I en ordliste, hvor I skriver centrale begreber for kapitlet samt ord og begreber, som I ikke forstår. Tag listen med til klassen. På klassen laver I en fælles ordliste, hvor I forklarer de enkelte begreber for hinanden, indtil alle har forstået dem grundigt.
  • Brug Figur 4.1 og Case 4.1 og 4.2 til at forklare for hinanden, hvordan en EU-lov bliver til virkelighed lokalt i Danmark. Hvis I vil udfordre jer selv yderligere kan I også bruge Figur 3.1 fra Kapitel 3 (s. 20) til at forklare hele processen fra EU institutionerne i Bruxelles og til de lokale beslutningstagere i jeres egen kommune.
  • Tegn selv en figur der viser hele processen fra Bruxelles til dit lokalområde.

Diskussionsspørgsmål

  • Tag udgangspunkt i casen med Øresundsbroen: Del jer op i to hold, som hver argumenterer for hhv. 1) at de økonomiske hensyn vejer tungest, dvs. at man skal spare de mange milliarder og 2) at de miljømæssige hensyn vejer tungest, dvs. at man skal bruge de ekstra penge på at beskytte levesteder for fugle og andre dyr.

    • Hvilke argumenter vil I bruge for at argumentere for jeres sag?
    • Hvilken fløj synes I står stærkest og hvorfor?

Undersøg

  • Søg på internettet eller kontakt lokale politikere eller miljøorganisationer for at finde konkrete eksempler på naturbeskyttelsesinitiativer i din kommune, som er påvirket af beslutninger fra EU.
  • Læs de to kommentarer til Grønt Danmarkskort (1. og 2. nedenfor) og diskuter fordele og ulemper ved projektet Grønt Danmarkskort. I kan også kontakte hhv. Landbrug og Fødevarer (brancheorganisation for landbrugs- og fødevareindustrien) og Danmarks Naturfredningsforening (national miljøorganisation med lokalafdelinger i hele landet) for deres holdning.
    1. Landbrug og Fødevarer (læs bemærkning til lovforslag på side fem i pdf-filen)
    2. Danmarks Naturfredningsforening

OBS: Når nationale og lokale politikere kommer med et forslag til en ny lov kan alle interesserede indgive et 'høringssvar'. Det vil sige at man indenfor en given periode kommer med en skriftlig redegørelse for, hvad man synes om den foreslåede lov. Politikerne læser høringssvarene og tager dem med i deres overvejelser, når de i sidste fase skal behandle lovforslaget og enten forkaste det, ændre i det eller vedtage det.