KV17 Stop afbrændingen af biomasse i energiforsyningen
Omstillingen fra fossile brændsler til biomasse i den lokale el- og varmeproduktion bør under ingen omstændigheder fortsætte. Det er kun takket være fiktive beregninger, at afbrænding af biomasse pynter på klimaregnskabet. Til gengæld giver den anledning til ødelæggelse af natur og tab af biodiversitet
Artiklen er også bragt i Folkeavisen.
Mange kommuner er for tiden i gang med at udbygge kapaciteten til at producere el og varme med biomasse på trods af, at brugen af bioenergi i energiproduktionen er forbundet med alvorlige miljø- og klimaomkostninger. Det får det danske klimaregnskab til at se godt ud, men kun på papiret. Regnskabet er ikke reelt, for når man afbrænder træ, tager det lang tid før genvækst i skovene har bundet den CO2, der frigives ved afbrændingen – mindst 20-30 år og oftest længere, nogle gange århundreder. Der er tale om en ‛kulstof-gæld’, der skal betales tilbage.
Og jo mere træ, der brændes af globalt, desto længere er tilbagebetalingstiden. Vi bruger nemlig allerede de træressourcer, der bliver tilovers, når der fældes træer til tømmer – som er dem, der har den korteste tilbagebetalingstid. Eftersom vi brænder så meget træ af i Danmark, tærer vi på de globale træressourcer. Resultatet er, at den biomasse, vi brænder af, ikke er bedre for klimaet, end de fossile brændstoffer, den erstatter.
Falske løsninger
Omstillingen fra fossil energi til bioenergi er et eksempel på en forfejlet form for omstilling. Det gælder, hvad enten der er tale om fast biomasse i kraft-varmesektoren, biogas baseret på landbrugets gylle eller biobrændstoffer i transportsektoren. På grund af uigennemtænkte politikker har bioenergi fået lov til at tælle som CO2-neutralt, selv om CO2-udledningen fra skorstenen reelt er større end fra kul, da biomassens brændværdi er ringere end kuls.
Men når vi nu ved, at det er bydende nødvendigt, at vi her og nu skal nedbringe mængden af drivhusgasser i atmosfæren, kan vi som befolkning ikke tage til takke med ‛løsninger’, som øger atmosfærens indhold af drivhusgasser, selvom de ser fine ud på klimaregnskabet. ‛Løsninger’ som samtidig underminerer biosfærens evne til at afbøde klimaforandringerne ved at optage CO2 fra atmosfæren og bygge det ind i stabile kulstofforbindelse i jord- og plantesystemerne. I så fald bliver vi endnu værre stillet, end vi er i dag.
Langsigtede investeringer i lokal energi
Den nuværende store interesse i at investere i biomassebaseret energi fjerner midler til nødvendige langsigtede investeringer. Kommunerne bør anvende borgernes skattekroner på investeringer i langsigtede bæredygtige energisystemer baseret på eksempelvis sol og vind samt systemer, der kan lagre energi fra disse emissionsfrie energikilder.
Forslag til læseren, foreninger og kommunen:
- Kandidaterne bør kræve, at der udarbejdes emissionsregnskaber, der afdækker de reelle emissioner fra afbrænding af biomasse og ikke bygger på fiktiv CO2-neutralitet.
- Borgerne skal informeres om de reelle CO2-besparelser, der kan forventes ved investeringer i nye anlæg til energiproduktion.
- Kandidaterne kan beskrive, hvad kommunen kan gøre for at afvikle brugen af bioenergi i lokalområdet, herunder sørge for at få udarbejdet planer, der bygger på emissionsfrie energikilder som sol og vind.
- Kommunalbestyrelsen kan arbejde for vindmølle- eller solcelleprojekter med lokal opbakning og ejerskab.
- Kommunen kan informere om muligheder for fællesejede anlæg, støtte organisering af lokale fællesskaber, og udpege mulige placeringer gennem kommuneplan og lokalplaner.