Ordforklaring

  • Agroindustri: industri, som fremstiller maskiner og bygninger og lignende hjælpemidler til landbruget; industri, der bearbejder landbrugsprodukter.

  • Agrokemikalier: kemiske stoffer til brug i landbruget, for eksempel pesticider.

  • Afgrøde: planter (af en bestemt slags) som dyrkes med henblik på deres udnyttelse til levnedsmidler, foder m.m.

  • Den antropocæne tidsalder: (se Faktaboks 7.2)

  • Biodiversitet: (se Faktaboks 1.1)

  • Biotop: levested for visse organismer, defineret ved miljøfaktorer som temperatur, fugtighed, jordens beskaffenhed og adgangen til næring for eksempel en bestemt bøgeskov, træstub eller dam

  • Direktiv: en EU-lov, der fastsætter et mål, som EU-landene skal nå. Det er op til de enkelte lande at udforme deres egne love for, hvordan disse mål skal nås. Et eksempel er EU’s fugledirektiv og habitatdirektiv, hvis mål er at styrke dyre- og plantelivet i EU, men hvor de enkelte medlemslande selv må afgøre, hvordan de vil nå målene.

  • Erstatningsnatur: Det danske begreb for offsetting.

  • Finansialisering: (Se Faktaboks 6.1)

  • Den Finansielle Sektor: (Se Faktabok 6.1 om Finansialisering)

  • Forordning: En forordning er (modsat et direktiv) en bindende EU-lov. Det skal følges til punkt og prikke i hele EU.

  • Forsyningsfunktioner (Se faktaboks 1.3)

  • Forædlingsteknologier: teknologiske metoder til at udvikle nye varianter planter og dyr. I forædlingsarbejdet med landbrugets husdyr og planter er målet ofte at udvikle varianter, som giver høje ydelser, eller som er mindre modtagelige for sygdomme. Denne udvikling eller forædling kan ske naturligt ved selektion eller kunstigt gennem brug af forskellige forædlingsteknologier. 

  • Fugledirektivet (Se faktaboks 3.1)

  • Det Globale Syd: en fællesbetegnelse for de lande på den sydlige halvkugle, der tidligere har gået under betegnelsen 'udviklingslande'. Her er altså tale om de lande, der har draget mindst fordel af den industrielle udvikling og i mange tilfælde gennem historien er blevet koloniseret af lande fra Det Globale Nord. 

  • Habitat: Levested

  • Habitatdirektivet: (Se faktaboks 3.1)

  • Humuslag: en mørk, næringsrig masse af organisk materiale, der findes i muldjord og består af delvis nedbrudte plante- eller dyrerester.

  • Industrialisering: det at industrialisere især vedrørende den samfundsudvikling, hvorved et land ændrer produktionsformer fra overvejende håndværk og landbrug til en stadig stigende grad af industriel virksomhed, i Danmark i perioden fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet 

  • Landanvendelse: også kaldet 'arealanvendelse', det vil sige land / jord / areal inden for EU's grænser, som bruges til produktion.

  • Landbrugspraksis: måden, hvorpå et eller flere landbrug drives. En landbrugspraksis kan for eksempel være en måde at dyrke jorden på, som enten er meget intensiv eller skånsom, pesticidafhængig eller giftfri. Der findes mange sideløbende landbrugspraksisser, der på forskellig måde viser, hvordan landbruget kan drives i praksis.

  • Landfodaftryk: land / jord / areal, der bruges både inden for og uden for EU til at producere de produkter, der forbruges i EU.

  • Kommerciel: som drives eller fremstilles erhvervsmæssigt med det formål at tjene penge.

  • Kommercialisering: det at kommercialisere noget; det at gøre noget kommercielt.

  • Realøkonomi: (Se Faktabok 6.1 om Finansialisering)

  • Mekanisk-reduktionistiske verdenssyn: et verdenssyn, hvor naturen og dens kredsløb opfattes som mekaniske systemer, og alle levende væsener forstås som komplicerede maskiner bestående af enkeltdele, der spiller sammen ved universelle, mekaniske årsags-virkningssammenhænge. 

  • Monokulturelt landbrug: landbrug, ofte med hundrede- eller tusindvis af hektar, med kun én afgrøde.

  • Natura 2000: (se Faktaboks 5.1)

  • Naturens cyklus: forløb af processer i naturen, der gentages i samme rækkefølge med jævne mellemrum, for eksempel et frø, der bliver til en plante, der sætter nye frø, der bliver til nye planter osv. 

  • No Net Loss: på dansk 'intet nettotab', det vil sige, at der samlet set ikke må ske et kvantitativt tab af for eksempel biodiversitet, altså at det totale antal af arter og omfanget af levesteder skal forblive det samme, selvom der for eksempel skal bygges en ny motorvej eller opføres et nyt boligområde.

  • Offsetting: når noget kompenserer for eller erstatter noget andet. I dette tilfælde natur eller biodiversitet. Det vil sige, at hvis man ødelægger levesteder og biodiversitet ét sted, skal man genoprette dem et andet sted.

  • Ressourcer: mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske kræfter eller lignende, der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes.

  • Ressourceforbrug: mennesker og processers forbrug af ressourcer (se Ressourcer).

  • Småbønder: bonde med en lille gård, bruges især om historiske eller om udenlandske forhold, men det kan også være en bonde med en mindre og ofte økologisk gård i Danmark.

  • Socialisering: tilpasning til de gældende adfærdsnormer i et samfund.

  • Udenomsparlamentariske påvirkning: påvirkning gennem politiske aktiviteter, der foregår udenfor det parlamentariske politiske system. Aktiviteterne kan blandt andet være demonstrationer, happenings og strejkser, og arrangørerne kan for eksempel være politiske partier, sociale bevægelser, fagforbund, NGO'er eller privatpersoner. 

  • Værdiansættelse: en handling, hvor man lægger fast, hvor meget en objekt, et produkt eller en proces er værd i kroner og ører. 

  • Økosystem: afgrænset del af naturen, hvor organismer eksisterer i en vekselvirkning med hinanden og det omgivende miljø (Se Faktaboks 1.2)

  • Økosystemfunktioner: (Se Forsyningsfunktioner)