Mød den brasilianske klimaforsker og aktivist Sabrina Fernandes
Mellemfolkeligt Samvirke, Community Hall, Fælledve
Sammen med Transform!Danmark, Global Aktion og Extinction Rebellion inviterer NOAH til en enestående mulighed for at møde den brasilianske forsker og klimaaktivist, Sabrina Fernandes. Hun vil vurdere de aktuelle klimaudfordringer ud fra et brasiliansk perspektiv.
Overskriften for mødet er "Climate Change – what is changing?", og det vil foregå på engelsk.
Sabrina Fernandes vil tale om det politiske klima i Brasilien, og om hvordan den økosocialistiske bevægelse i landet er vokset, efter Bolsonaro blev valgt som præsident. Kan økosocialisme mobilisere og samle de mange græsrodsbevægelser i Brasilien der arbejder for miljø- og social retfærdighed?
Desuden vil hun reflektere over konsekvenserne af den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC, og hvordan rapporten vil påvirke klimadebatten internationalt og i Brasilien op til klimatopmødet COP26 i Glasgow.
Sabrina Fernandes er sociolog og politisk økonom. Hun forsker i den øgede autoritarisme i Brasilien under Bolsonaro med fokus på, hvordan græsrodsbevægelser organiserer sig og mobiliserer i en kontekst med øget vold og repression. Hun er desuden aktiv i den voksende økosocialistiske bevægelse i Brasilien. Sabrina Fernandes er postdoc hos Rosa Luxemburg Stiftung International Research Group i Authoritarianism and Counter-Strategies. Læs hendes artikel Ecosocialism from the Margins. |