Fællesskabsbaseret Jordbrug
Design: Emmeline Werner, Illustration: Anneli

Inspirationsmøde i Holbæk

Slutter
Holbæk Bibliotek
Nygade 9, 4300 Holbæk

For at skabe en grundlæggende forandring i vores landbrug til gavn for biodiversiteten, for vandmiljøet, for lokalbefolkninger og for det globale klima, er det ikke nok at kritisere det industrielle landbrug i Danmark. Det er også vigtigt at anvise flere mulige veje til et bedre landbrug.

Derfor inviterer miljøbevægelsen NOAH alle lokale borgere i Holbæk og omegn til en aften i den smagfulde omstillings tegn. 

I samarbejde med holbæk Bibliotek har vi inviteret lokale bønder til en temaaften om Fællesskabsbaseret jordbrug - på engelsk ‘Community Supported Agriculture’ (CSA) - som på dansk også kendes som kunde-bonde-fællesskab, andelskasser m.m. Grundtanken bag fællesskabsbaseret jordbrug er, at lokale borgere støtter bønder ved at købe deres grøntsager, ikke når de ligger klar i alle regnbuens farver, men allerede når sæsonen starter og bonden endnu ikke ved, om det bliver en varm og tør eller en kold og regnfuld sæson. Ved at købe en andel af årets høst i foråret bliver du sikret lækre, friske, varierede grøntsager direkte fra marken fra juni til december. 

Kom og mød dine lokale bønder og oplev fællesskabsbaseret jordbrug i praksis.

Tilmelding dig her

PROGRAM

17.00: Ankomst; the & kaffe + smagsprøver

17.15: Introduktion ved NOAH: hvorfor er en smagfuld omstilling nødvendig?

17:30: Oplæg ved Anne Rehder fra Foreningen Regenerativt Jordbrug: hvilken omstilling er nødvendig og hvordan er den mulig? Inkl. spørgsmål fra deltagere

17:50: Pause

18.00: Præsentation af Mosegården Jordbrug: Hvordan fungerer Fællesskabsbaseret jordbrug i praksis? Hvilke udfordringer og muligheder er der? Hvordan kan man som borger være med? Inkl. spørgsmål fra deltagere

18:50: Farvel og tak

MosegårdenFoto: Mosegårdens Jordbrug - eksempler på ugeposer til jordbruget medlemmer (både sommer, efterår og vinter)

Arrangementet er gratis og støttet af Fonden for Økologisk Landbrug

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!