Act camp
Act Camp

Act Camp

Slutter
Makvärket
Teglværksvej 30, 4420 Regstrup
Tilmelding

Synes du også, at klimakaos kræver lidt 'klimagi'? Så tag med på Act Camp og skab nye fortællinger om klimagenerationens fremtid.

Kom med på Act Camp og få magiske sommeroplevelser i naturen sammen med andre unge.

Sommerlejren er for unge mellem 15 og 25 år, der ønsker at skabe et tilhørsforhold til den verden, vi lever i, gennem magi og fortryllelse. Sammen vil vi forme nye historier og fortællinger om klimagenerationens fremtid, blandt andet gennem rollespil og dukketeater.

Kan du lide at være i et kreativt og legende fællesskab med andre unge? Så er Act Camp noget for dig! Det er gratis at deltage men kræver en tilmelding.  

Bag sommerlejren står Miljøbevægelsen NOAH's projekt 'Mærk Verden', der arbejder med unges naturforbundethed, mentale trivsel og klimaengagement.
 

Program for ACT camp

Download og print dette års plakat her

Download og print invitation som flyer her

Link til Act Camp som Facebookevent

 

Praktisk om Act Camp

Act Camp finder sted på Makvärket, som er en kulturfabrik, der holder til i den nedlagte Knabstrup Keramikfabrik på Vestsjælland. 

Transport: Makvärket ligger 1,5 km fra Knabstrup station, hvor der er tog direkte fra Københavns Hovedbanegård hver time. Der er mulighed for at gå det sidste stykke, eller man kan kontakte anna@noah.dk eller skrive det ved tilmeldingen, hvis man har brug for at blive hentet i bil.

Overnatning: Makvärket har otte soverum, hvor vi kan sove fire-fem i hvert rum. Hvis man har særlige behov eller præferencer ifht. sovepladser kan man kontakte anna@noah.dk eller skrive det ved tilmeldingen. Man er også meget velkommen til at tage telt med, hvis man vil sove udendørs. 

Forplejning: Vi har hyret "Det gode selskab" til at lave lækre veganske retter direkte fra Makvärkets køkken tre gange om dagen samt snacks, kage og the / kaffe. 

____________________________________________________________________________________

Tak til:

Act Camp er blevet til med støtte fra Erasmus+, Friluftsrådet, Villum Fonden og Dansk ungdoms Fællesskab.

No-show fee

OBS: Sommerlejren er gratis at deltage i, men bemærk at der er et no-show fee på 200 kr.

Vi er glade for at kunne tilbyde muligheden for at deltage gratis i vores sommerlejr med alt betalt.

Skulle det mod forventning ske at en tilmeldt deltager udebliver, uden at have meldt afbud til NOAH, har vi et no-show fee på 200 kr. Det er naturligvis stadig muligt at melde afbud uden at betale gebyr.

Du skal sende afbud på mail info@noah.dk eller ringe på tlf. 35 36 12 12 senest en uge før arrangementet.

Tilmelding

  • Aktuelle Start
  • Preview

Sign up / Tilmeld

NOTE: All food is vegan and at least organic / OBS: Al maden er vegansk og som minimum økologisk

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!