20 gode råd til politikerne om bedre forhold for cyklister og fodgængere, mere kollektiv trafik og mindre kørsel med bil

Morgendagens trafik bestemmes af de politikere, der vælges ved kommunalvalget den 21. november.

​Trafikbelastningen afhænger af, hvilken politik kommune, region og stat fører. Det er ikke noget, der bare kommer af sig selv som følge af ”udviklingen”.

Kørsel med motorkøretøjer er stigende i samtlige danske kommuner, og det vil fortsætte, hvis ikke vi ændrer både den nationale og den lokale trafikpolitik.

Biler fylder op på vejene, skaber støj, luftforurening, trafikulykker og dårlig fremkommelighed for busser, cyklister og fodgængere.

NOAH har en overordnet målsætning om, at transport skal bygge på principper om miljømæssig bæredygtighed. Kommunernes og regionernes trafikpolitik drejer sig derimod ofte om at skaffe plads og fremkommelighed til flere og flere biler. Biler hvor der ovenikøbet ofte kun sidder én person.

Vi mener, at trafikpolitikken skal tage udgangspunkt i, hvordan personer og gods kan transporteres så miljøvenligt som muligt frem for bevidstløst at prioritere fremkommelighed for biler og lastbiler.

Konkret arbejder vi for en bæredygtig trafikpolitik på følgende fire områder:

1. En forbedring af forholdene for de mindst pladskrævende, de mindst forurenende og de mindst energiforbrugende transportmidler. En sådan politik vil tillige betyde en mindskelse af trængslen i byområderne.

2. En minimering af materialeforbrug og energiforbrug - og dermed minimering af udslippet af drivhusgasser.

3. En minimering af udslippet af bl.a. partikler, kvælstofoxider og mindre trafikstøj. Danmark skal som absolut minimum overholde de af EU vedtagne normer for luftforurening.

4. En maksimering af trafiksikkerheden for de mest udsatte trafikanter: Fodgængere, cyklister, børn og ældre medborgere.

Med udgangspunkt i disse principper for bæredygtighed har vi formuleret følgende 20 råd til politikerne:

Valg af kollektivt transportsystem

1. Mange byer har planer om at udvide indfalds-/udfaldsvejene.I København arbejder et flertal i Borgerrepræsentationen således for en Nordhavnstunnel og en Havnetunnel/Østlig omfartsvej, fra Nordhavnen til Refshaleøen og videre hen over Amager med tilslutning til Islands Brygge/Indre by og Amagermotorvejen. Disse vejanlæg til op mod 30 mia. kr. vil pumpe masser af ekstra biler ind til København og Amager. Vi ønsker at der stoppes for forkælelsen af bilister i næsten tomme biler fra Københavns nærmere og fjernere opland. Muligheden for at komme hurtigt til og fra byerne kan i stedet fremmes ved at forbedre den kollektive trafik.

2. Danmarks første letbane åbner i Aarhus den 23. september. Bygning af letbaner er en fremragende ide i store danske byer.

4. Du bor sikkert et sted, hvor man har reduceret bustrafikken de seneste år. En prioritering af bustrafikken kan genoprette eller forbedre af serviceniveauet, og dermed få flere til igen at vælge den kollektive trafik.

Kørselsreducerende afgifter

5. Afgifter for at køre i og ind til byerne kan reducere biltrafikken. Kommunen kan f.eks. indføre parkeringsafgifter eller øge dem. Det burde ikke være sådan, at man ligefrem stimulerer folk til at vælge bil frem for cykel og kollektiv transport.

6. Et andet vigtigt punkt er, hvad flere indtægter fra afgifter på at køre i og til byerne skal bruges til. Vi mener at de alene skal bruges til at forbedre forholdene for fodgængere, cyklister og den kollektive trafik.

Bilafhængighed

7. Flere og større veje skaber biltrafik. Ikke omvendt. Indsnævring af veje, f.eks. til bredere cykelstier, afspærring af veje og busbaner giver mindre biltrafik. Omdannelse af centrale vejstrækninger til cykelstier giver flere cyklister og færre biler.

8. En målsætning om at biltrafikken ikke må stige i din kommune, kan anskueliggøre for kommunens embedsmænd, hvad den politiske ledelse ønsker.

9. I dag er biltrafikken som oftest begunstiget med ”grøn bølge” i signalanlæggene. Dette system betyder ofte ”rød bølge” for andre trafikantgrupper. ”Grøn bølge” til busser og cyklister får flere til at vælge cykel og kollektive trafik.

10. Prisudviklingen på transport har siden 1980 været skæv til fordel for biltransport. Hvis prisen på benzin skulle være steget lige så meget som busbilletterne, skulle en liter benzin koste over 40 kr. pr. liter. Den svinger mellem 10 og 11 kr. pr. liter. En forhøjelse af benzinafgiften og en sænkelse af taksterne for kollektiv transport kan få flere til at vælge den kollektive transport frem for at køre i egen bil.

11. I flere europæiske byer har man etableret bilfri boligområder. Sådanne områder medvirker til at dæmpe bilpresset, forbedrer miljøet og giver store besparelser på anlægsbudgettet. Kommunerne kan tillade, at boligselskaberne etablerer bilfrie boligområder.

Parkeringspolitik

12. Der bygges i disse år titusinder af nye parkeringspladser i de danske byer. Der burde indføres et stop for at bygge nye parkeringspladser og i stedet satse på andre transportformer. Der bør dog altid være gode parkeringsforhold for handicappede bilister og servicetrafik (dog ikke nødvendigvis lige foran butikken/kontoret).

13. Ofte dækker det offentlige omkostningerne ved at etablere parkeringspladser. Det gælder også ved offentlige institutioner. Ofte er det gratis at benytte de millioner af parkeringspladser, der er i landets byer. Af miljømæssige grunde bør der altid betales for parkering, og prisen bør være så høj, at man tænker sig om, før man tager bilen med. Dog skal parkering for handicappede bilister fortsat være gratis. Kommunerne bør ikke anlægge/tillade anlæg af flere p-pladser, end byens miljø kan bære. Hvis der er god kollektiv transport og gode forhold for cyklister, bør der kun være p-pladser til handicappede og servicetrafik. Bilbelastningen falder i takt med, at der er færre p-pladser, og de er dyre at benytte.

Cyklistfremme

14. Mange kommuner har en målsætning om at forbedre forholdene for cyklister. Der bør afsættes tilstrækkeligt med midler og gives passende tilladelser til at opfylde målsætningen.

Trafiksikkerhed

15. Vi foreslår en hastighedsgrænse på 30 km/t på alle boligveje og 50/40 km/t på alle andre veje i byområder med det formål at forøge trafiksikkerheden og dæmpe støjen.

Luft, støj og drivhusgasser

16. Mindre biltrafik begrænser dårlig luft og støj og giver mere plads til fodgængere, cyklister og kollektive transportmidler.

17. Mange kommuner har lavet en klimaplan, men der mangler ofte konkrete og tilstrækkelige tiltag, når det handler om vejtransport. Målsætningen bør være, at den samlede trafik i kommunen viser de samme reduktioner i udledningen af klimagasser, som de øvrige sektorer.

Intercity-transport

18. Nogle virksomheder og offentlige institutioner fremmer, at ansatte tager cykel, når de skal kort, og offentlig transport, når de skal langt. Desværre gives der ofte skattefri kørselsgodtgørelse, hvor kilometertaksten er så høj, at det giver en god fortjeneste at bruge egen bil frem for cykel og kollektiv transport. Hvis man betragtede arbejde i bus eller tog som arbejdstid, kunne man stimulere folk til ikke at bruge bilen.

19. Virksomhedsnetværk i kommunerne kan arbejde på at vedtage fælles retningslinjer for at mindske flytransport og få medarbejderne til at tage kollektiv transport eller cykel frem for at køre i egen eller virksomhedens bil.

Elektronisk kommunikation

20. Kurser for ansatte i at bruge elektronisk kommunikation kan mindske transport, spare arbejdstid til transport og give medarbejdere bedre mulighed for at arbejde hjemme.

Tilbage til NOAHs hjemmeside om kommunalvalget 2017