Folketingsvalg - klimavalg
Når man lytter til den offentlige debat, lyder det som om partierne har indledt en konkurrence om, hvem der er grønnest. NOAH hilser konkurrencen velkommen! Vi vil undersøge, hvad der er varm luft, og hvad der er hold i. I den kommende tid offentliggør vi, hvad vi finder ud af under de temaer, som fremgår af fanebladene til højre.
Hvilken udfordring, er det, vi står overfor?
Danmark tilhører den del af verdens lande, der har et særligt historisk ansvar for klimaforandringerne. Vi bor i et rigt, tidligt industrialiseret land, hvis rigdom i høj grad bygger på adgang til fossile brændsler. Derfor har vores bidrag til atmosfærens øgede indhold af klimagasser historisk været stort - og er det stadig. Med andre ord: det er på høje tid at vi tager klimaretfærdighed på os som samfund. De globale udledninger frem til i dag har medført en temperaturstigning på lidt mere end 1 grad Celsius. Og konsekvenserne er alvorlige.
Denne enkle figur illustrerer, at det ikke er det fjerne mål, som er vigtigst, men derimod vejen derhen: det farvede areal viser den samlede mængde udledninger mellem ‛nu’ og et fremtidigt mål. Ud fra klimavidenskaben kan drivhusgas-budgetterne beregnes – såvel globalt som for en gruppe lande (f.eks. EU) eller for et enkelt land (f.eks. Danmark). Atmosfæren reagerer på den samlede mængde af udledninger fra industrialiseringens begyndelse til i dag og videre frem, så længe som der udledes flere drivhusgasser, end der optages i planter, jord og sediment via naturlige processer. Klimaministeren taler hele tiden om 2050. Men dette fjerne år er - som figuren til højre og filmen herunder viser - ikke særlig interessant: det er indsatsen i de nærmeste år, der er vigtig.
{"preview_thumbnail":"/sites/default/files/styles/video_embed_wysiwyg_preview/public/video_thumbnails/3sYlA3JtMws.jpg?itok=MRMVtyUj","video_url":"https://www.youtube.com/watch?v=3sYlA3JtMws","settings":{"responsive":1,"width":"213","height":"120","autoplay":0},"settings_summary":["Embedded Video (Responsivt)."]}
Klimaretfærdighed
Et lands klimapolitik skal tage udgangspunkt i den retfærdige andel af det resterende globale råderum for udledninger set i forhold til landets historiske udledninger. ingen regering har indtil nu ville erkende, hvor tæt vi er på at opbruge vores CO2-budget. Borgerforslaget om en ny klimalov vil bygge på et drivhusgasbudget, som skal deles op i fem-årlige delbudgetter. Det ser nu ud til - måske - at kunne samle et flertal i Folketinget. Spørgsmålet er, om der vil være vilje til at tage udgangspunkt i klimaretfærdighed.
Klimavidenskab – og økonomisk vækst
En kommende udformning af det danske drivhusgasbudget må tage udgangspunkt i klimavidenskaben og det historiske ansvar. Med så enorm en udfordring, er det et stort problem, at de fleste af partierne bekender sig til fortsat økonomisk vækst. Men NOAH erkender, at vi er oppe imod en massiv konsensus om, at vækst er både godt og nødvendigt. Manglen på vækstkritik kommer til udtryk i de politiske debatter og understøttes af medierne. Og derfor ser vi alle politiske forsøg på at udfordre væksten som modige udtryk for en vilje til at tage fat om nældens rod i forhold til klimaforandringerne.
Vi vil gerne have Danmark tilbage på sporet som et grønt foregangsland. Her handler det ikke kun om at omstille til grønne teknologier, men i lige så høj grad om at sænke vores samlede forbrug til et bæredygtigt niveau. Kun hvis vi gør det, kan vi være til inspiration for resten af klodens befolkninger. Omvendt, hvis vi ikke gør det, så vil Danmark blot fortsat deltage i den globale konkurrence om ressourcerne og endda inspirere andre til at stræbe efter et ligeså højt ressourceforbrug, som vi har. Hvis vi holder fast i de nødvendige målsætninger uden at kræve, at de rige lande tager deres ansvar på sig, vil det blot forværre presset på fattige befolkninger (og andre udsatte grupper, som f.eks. oprindelige folk), der i forvejen er allerhårdest ramt af klimaforandringerne. Inden for hvert lands grænser er der også store forskelle mellem rige og fattige. Derfor skal klimapolitikken gå hånd i hånd med andre politikker, der sikrer, at det er de mest velstillede, der tager de største skridt væk fra overforbrug.
NOAH mener, at det er afgørende for danskernes vilje til at spare på energi og andre ressourcer, at vi får de nødvendige og retvisende informationer. Men det officielle danske klimaregnskab er langt fra retvisende (læs mere under retvisende klimaregnskab). Vi håber, der er partier og medier, der vil være med til at løfte debatten om dette emne.
Vi tror ikke på ‛grøn vækst’. Dels fordi man i et grøn vækst-scenarie stiller sig tilfreds, hvis blot energi- og ressourceforbruget er afkoblet den økonomiske vækst, selv om det ikke nødvendigvis falder i absolutte mængder. Og dels fordi man med begrebet giver det indtryk, at vi uden at reducere vores forbrug kan erstatte det med noget ‛grønt’, hvad enten det så er bio-materialer, bioenergi, solceller eller vindmøller. For ingen af disse erstatninger kan fremstilles i ubegrænsede mængder. Som befolkning er vi afhængige af, at der er partier, der tør argumentere for et opgør med status quo.
NOAH ønsker, at Danmark skal være et foregangsland i klimakampen, men det er vi langt fra. Forestillingen om ‛grøn vækst’ afleder opmærksomheden fra realiteterne. Det er uomgængeligt at prioritere klimaet, og for en stor del af befolkningen har klimaet højeste prioritet. Når valget kommer, skal befolkningen derfor være godt informeret om de forskellige partiers klimapolitik. For at sikre dette, skal medierne være godt klædt på, så de kan afkræve præcise svar fra politikerne.