økokøn

ØkoKøn Zine launch og infomøde

Slutter
Folkets Hus
Stengade 50, 2200 København

NOAH ØKOKØN inviterer til kampdag med lancering af ØKOKØN zine.

Vær med til at markere 8. marts med aktivister fra NOAH ØKOKØN, der kæmper for kønsretfærdighed og miljøretfærdighed. Vi lancerer på dagen et zine, der blandt andet indeholder et manifest om vores visioner.

Vi modtager meget gerne bidrag til vores zine så det kan blive all inclusive ♥ (se mere nedenfor)

Kl. 19 læser vi højt fra udgivelsen og fortæller mere om vores gruppe. Vi vil gerne bruge dagen på at inspirere hinanden og snakke om, hvilke aktiviteter og happenings vi skal lave i ØKOKØN fremover. Så hvis du har lyst til at kæmpe for kønsretfærdighed og miljøretfærdighed og har gode idéer til, hvordan vi kan lave kampagnearbejde med dette, så kig forbi!

Læs mere om den nyopstartede gruppe på NOAHs hjemmeside:
www.noah.dk/vores-arbejde/okokon

Man kan købe øl og sodavand og er velkommen til at medbringe mad. Alle, der har lyst, kan tage med videre til Kapelvej 44: www.facebook.com/events/376123083172283/

ØKOKØN zine
Et ‘zine’ er et lille selvudgivet magasin. Udgivelsestypen kendes fra sci-fi fanzines, punkverdenen. Med vores ØKOKØN zine ønsker vi at sætte et mangfoldigt udvalg af ord, billeder og gerne tegninger på kampen for køns- og miljøretfærdighed.

Bidrag til til udgivelsen sendes til sarah@noah.dk. Deadline er d. 24. februar. Alle medier er velkomne (tekst, poesi, tegneserier, billeder, collager, udklip og hvad end der kan kopieres og trykkes i A4 eller A5).

Markeringen af 8. marts er en del af NOAHs jubilæumsfestival, der løber af stablen d. 7.-9. marts. Vi håber, at I har lyst til at kigge forbi og deltage i fejringen.

Se programmet for hele festivalen her: www.facebook.com/events/535374146946057

Dyrenes optog til Klimaministeriet

NOAHs 50-års jubilæumsdag den 9. marts

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!