Dyrenes optog til Klimaministeriet

Slutter
Folkets Hus
Stengade 50, 2200 København

I 2019 har NOAH 50-års jubilæum, og i den anledning triller NOAHs ark og det halve dyrerige til Klimaministeriet for at markere 50 års kamp for miljøretfærdighed.

Vi skal fejre den danske miljøbevægelses rødder og vise, at vi stadig kæmper for en bæredygtig og retfærdig verden.

Klokken 16.00 sætter NOAHs ark sejl, og vi går af sted mod Klimaministeriet i samlet flok. Saml venner, familie og kollegaer til dette optog og lad kreativiteten udfolde sig med kostumer og skilte, så vi får så meget af dyreriget repræsenteret som muligt.

Man er velkommen fra kl. 15 i Folkets Hus, hvor vi tegner skilte og laver ansigtsmaling. Vi forventer at være tilbage i Folkets Park kl. 18.00, hvor optoget slutter.

Om morgenen samme dag er vi til Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården fra kl. 8.30-10.00. Kig forbi og vær med til at sende politikkerne en påmindelse: www.facebook.com/events/365582023988506/

Vi glæder os til at se jer alle!

Dyrenes optog er en del af NOAHs jubilæumsfestival, der løber af stablen d. 7.-9. marts. Vi håber, at I har lyst til at kigge forbi og deltage i fejringen.

Se programmet for hele festivalen her: www.facebook.com/events/535374146946057

Økokøn Zine Launch den 8. marts

NOAHs 50-års jubilæumsdag den 9. marts

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!