CSA i Danmark
I forhold til mange af de lande vi ellers sammenligner os med i EU er Danmark dog langt bagud i udviklingen af dette alternativ til business-as-usual. Kun få, små og nye gårde vælger denne model, som Mosegården eller Godis Grønt på Sjælland, Yduns Have på Samsø og Permakultur Myrrhis, Høsteriet og Hertha i Jylland.
Men antallet vokser. Og nu er tiden kommet til, at mange flere borgere skal turde gå forrest og købe en andel af høsten for at støtte at foretagendet kan vokse.
Kort
Fordele
Sådan kan kunde-bonde samarbejdet være fordelagtigt for landmanden, forbrugeren og miljøet:
Fordele for dig, som kunde:
- Du modtager helt friske produkter, af høj kvalitet på smag på næringsindhold.
- Du bliver introduceret til nye sorter og typer af grøntsager og kan selv have indflydelse på hvilke afgrøder de modtager.
- Du opbygger en god relation til landmanden og deres bedrift, og lærer mere om hvordan deres mad produceres.
- Børn kan opleve at spise mad fra ”deres egen” gård, og måske endda prøve noget nyt de ikke har spist før.
Fordele for jordbruger:
- De kan markedsføre og sælge deres høst tidligt på sæsonen, inden den travleste tid begynder i marken.
- De får en indkomst tidligt på sæsonen, hvilket hjælper med gårdens likviditet.
- Det kan give en øget tilfredsstillelse ved arbejdet at lære deres købere at kende, hvilket landmanden normalt ikke får mulighed for.
- Lejlighedsvis kan gården få hjælp i marken af deres medlemmer.
Fordele for miljøet:
- Korte transportruter sikrer lavt brændstofforbrug.
- Da antallet af købere af høsten på forhånd er kendt, kan madspild minimeres betydeligt.
- Medlemmer kan selv medbringe en kurv til at modtage produkterne, derfor reduceres mængden af affald da der ikke skal produceres emballage.
- CSA-modellen muliggør at de individuelle gårde kan udvikles mere bæredygtigt, med fokus på afgrødediversitet, forbedret jordforhold og beskyttelse af biodiversiteten.