Hvem kan starte en CSA

Der findes forskellige former for CSA, og en CSA kan startes af forskellige interessenter. Her nævner vi et par stykker: 

• Producent-opstartede (startet af lokal jordbruger): Størstedelen af CSA’er opstartes af bønder selv, der er interesserede i en alternativ form for markedsføring og samtidigt ønsker at styrke relationen til forbrugerne. Jordbrugeren opretter og vedligeholder selv sin CSA, styrer driften og tiltrækker medlemmer.
• Forbruger-opstartede: En gruppe lokale borgere kan gå sammen om at finde en lokal bonde og lave en intern aftale om, at de kan købe afgrøder direkte fra vedkommende. På den måde er det medlemmerne, der styrer det meste af driften omkring medlemsaftalerne.
• CSA’er med flere producenter (producentsamarbejde): Flere jordbrugere kan gå sammen om at opstarte en CSA og levere et bredt udvalg af produkter til forbrugerne.
• CSA’er opstartet af organisationer: Organisationer og foreninger som virksomheder, kirker, skoler osv., der allerede har etableret et fællesskab af forbrugere, der kan gå sammen om at opstarte en CSA i samarbejde med en eller flere lokale bønder. De driver den herved i fællesskab.

I mange veletablerede CSA’er ses der en kernegruppe af medlemmer. Denne kernegruppe hjælper med at træffe beslutninger vedrørende driften af CSA’en, herunder i forbindelse med markedsføring, distribution, administration og organisering af lokalsamfundet. CSA’er der har sådan en kernegruppe af medlemmer er ofte mere profitable og succesfulde, da lokale forbrugere spiller en mere central rolle i driften, mens CSA’er uden samme etablerede og engagerede medlemsgruppe i højere grad er afhængige af medlemskaber.

Distribution og markedsføring

I begyndelsen bestod andelene i en CSA primært af afgrøder. I de senere år er sortimentet blevet udvidet og kan nu også omfatte andet end afgrøder, såsom æg, kød, urter, blomster, honning, mælkeprodukter og sæber. Prisen for at købe en andel af en CSA varierer fra sted til sted. Man kan ofte vælge mellem at købe en hel andel, der giver produkter passende til 2-5 personer, eller en halv andel der passer til 1-3 personer. Prisen kan variere mellem 1.500 kr. og 7.000 kr. for en hel sæson, hvor en hel andel gennemsnitligt koster omkring 4.000 kr. mens en halv andel koster omkring 2.000 kr. 

Prisniveauet afhænger primært af produktionsomkostningerne for bedriften, men bestemmes også af priserne hos andre CSA’er, variable produktionsomkostninger, indkomstniveauet og markedet. Mange CSA’er tilbyder forskellige betalingsordninger og specialordninger for folk med en lav indkomst, hvor landmanden kan imødekomme kunderne til en pris der passer dem begge. Produkterne kan leveres til medlemmerne på forskellige måder, hvor en fast ugentlig levering er det mest almindelige. De fleste gårde tillader at den ugentlige levering kan afhentes direkte på gården, men der er også mulighed for levering til hjemmet, eller levering til andre lokationer såsom lokale markedspladser. CSA’er bruger forskellige markedsføringsstrategier for at få nye medlemmer og i videresalg, hvilket bl.a. kan være til lokale dagligvarebutikker, markeder, skoler, restauranter osv.

Sådan kommer du i gang

Mød potentielle medlemmer: Start med de mennesker, du kender bedst: venner, familie, naboer, kolleger osv.
Eksisterende grupper eller lokalsamfund (miljøgrupper, virksomheder, kirker, lokale aktionsorganisationer, helsekostbutikker, fitnesscentre, skoler, borgerorganisationer osv.) er et perfekt sted at finde medlemmer; brug deres møder og nyhedsbreve til at sprede budskabet om CSA og rekruttere medlemmer.

Etablér en kernegruppe: Kernegruppen består af jordbrugeren/-e plus flere forbrugermedlemmer og er ansvarlig for at udarbejde detaljerne i CSA'et. Kernegrupper udvider ejerskabet, spreder arbejdsbyrden og mindsker risikoen for, at bønderne brænder ud; meget af det organisatoriske arbejde i et CSA kan udføres af en kernegruppe. Kernegruppen tager sig generelt IKKE af beslutninger, der vedrører gården - det overlades til jordbrugeren. Aktiviteterne kan omfatte valg af afgrøder, hjælp til at bestemme andelspriser, betalingsplaner, organisering af distribution, frivillige aktiviteter, nyhedsbreve, særlige begivenheder osv. 

Udvikle en forretningsplan og lave et budget: Begge dele gøres af bonden. Budgettet skal dække de reelle produktions- og organisationsomkostninger og give en rimelig løn til dem i marken:

• Kapitaludgifter - jord, udstyr, strukturer, værktøj, kunstvanding osv.
• Lønudgifter - landmandens og medarbejdernes løn og goder, FICA, arbejdsforsikring osv.
• Driftsudgifter - frø, planter, vand, skatter, brændstof, jordforbedringsmidler, forsyninger osv.

Andelspris og betaling: Andelspriser, mængden af uddelte produkter og sæsonens længde varierer fra CSA til CSA. De fleste CSA'er tilbyder hele andele og halve andele. Halve andele koster normalt mere end halvdelen af prisen for en hel andel. Beslut dig for sæsonens længde, før du fastsætter prisen. Nogle CSA'er giver mulighed for at betale i rater. Den største medvirkende faktor til CSA-udbrændthed og fiasko er at sætte prisen for andelene for lavt. Følgende indikatorer viser, om du har sat dem for lavt eller for højt: En venteliste indikerer, at folk vil betale mere for en andel. Hvis medlemmerne klager over, at de får for meget mad, eller hvis mange deler deres andel, er andelen sandsynligvis for stor.

Metoder til fastsættelse af andelens pris: Det er meget svært at sætte den rigtige pris, men her er et par bud på hjælpeværktøjer: 

• Sælg til markedspris: De fleste landmænd bruger denne metode, så koster det medlemmerne det samme som at køre i den lokale brugs, desværre er det ofte svært at sælge sine afgrøder så billigt, da det kræver rigtig meget tid at dyrke regenerativt.
• Anslå, hvor meget en familie bruger på grøntsager i sæsonen (overvej, hvor de køber dem i øjeblikket) - det er andelens pris.
• Beslut dig for, hvad din indkomst skal være (du skal vide, hvad din gård kan producere, og hvad den kræver af forsyninger og arbejdskraft).
• Divider bruttoindkomsten med andelsprisen for at finde det antal andele, du kan tilbyde.
• Eksempel: hvis medlemmerne i snit betaler 5.000,- for 9 måneders grøntsager, og dit mål er at tjene 200.000 (alt inklusiv),- skal du sælge 40 andele.

Betaling af andele: Fuld betaling i begyndelsen af sæsonen minimerer bogføring og sikrer indtægt. Mange CSA'er tilbyder betaling i rater, da det på nogle forbrugere er voldsomt at skulle betale f.eks. 7.000 kroner for grøntsager, man først skal spise fra om tre måneder og 9 måneder frem. Nogle CSA'er giver tilskud eller donerer andele til lavindkomstfamilier eller herberger for hjemløse. 

Arbejdende medlemskaber: Nogle CSA'er tilbyder et par arbejdsdelingsmedlemskaber til medlemmer, der arbejder på gården et vist antal timer hver uge. Arbejdsdelingsmedlemskabet kan dække hele eller en del af prisen for en andel.

Delt risiko, delt udbytte: Et unikt kendetegn ved CSA er konceptet med delt risiko mellem bonden og medlemmerne. Nogle CSA-producenter skriver en erklæring, der forklarer, at de vil dyrke grøntsager i en bestemt periode efter bedste evne under den kommende sæsons forhold, og at medlemmerne accepterer at dele risikoen og forventes at bidrage med deres andel, uanset hvad sæsonen bringer. CSA'er refunderer generelt ikke penge i tilfælde af tab af afgrøder.

Rekruttering af medlemmer: Den bedste reklame er mund til mund, åbent hus, markdage, gårdbesøg og lignende. Bønderne bør have brochurer klar, der forklare konceptet CSA: 

• fordelene
• historien bag
• visionen og målene for dit specifikke CSA
• hvilke produkter medlemmerne kan modtage (hvordan, hvornår, hvor)
• prisen på andelene
• hvordan medlemmerne kan blive medlem, og hvem man kan kontakte for at få flere oplysninger.
• eventuelt en høstplan og en idé om, hvad der kan være inkluderet i hver levering (tidligt på sæsonen, midt på sæsonen, sent på sæsonen).
• meget gerne billeder af bud på konkrete grøntsagsleverencer. 

Fastholdelse af medlemmer: Mange CSA'er har en høj udskiftningsrate og mister mellem 25-70% af deres medlemmer hver sæson. CSA'er, der opmuntrer andelshaverne til at deltage på gården, har en bedre fastholdelse. Det er benhårdt arbejde at drive et jordbrug, så det kan virke overvældende at skulle gøre alt muligt ekstra, derfor skal nedenstående bare ses som bud på konkrete tips til at fastholde medlemmer:

• Få gården til at føles som et andet hjem - fælles arbejdsdage, sociale arrangementer, ungdomsaktiviteter osv.
• Oplys medlemmerne - giv dem et skema over, hvornår de kan forvente deres andele af bestemte frugter og grøntsager.
• Find dine bedste opskrifter frem, og tilbyd kurser i konservering og opbevaring.
• Forny medlemskaber om efteråret i stedet for at vente til foråret.
• Beslut, hvilke grøntsager der er "top 10" i dit område, og øg mængden og længden af sæsonen for disse.
• Fortsæt med nyhedsbrevet i vintermånederne for at hjælpe medlemmerne med at holde kontakten.
• Vælg sorter efter spisekvalitet
• Dyrk noget anderledes, som afskårne blomster, svampe og bær
• Gennemfør undersøgelser ved sæsonens afslutning (sørg for at give feedback til medlemmerne om undersøgelsesresultaterne)
• Sørg for en boks til forslag/kommentarer på afhentningsstedet
• Uddannelse af medlemmer: En vigtig del af CSA's succes - hvordan man spiser sæsonbestemt og lokalt
  Mange mennesker i dag er ikke vant til at tilberede og spise frisk mad af lokale råvarer, så direkte kommunikation fra bonden kan hjælpe medlemmerne med at gå fra supermarkedsmodellen til CSA-modellen.

Nyhedsbreve: Forsøg at udsende hver eller hver anden uge i hele vækstsæsonen - behøver ikke at være detaljeret. Her er et par bud på, hvad den kan indeholde. 

• Giv en liste over, hvad der er i ugens høst
• Info om, hvordan man vasker, opbevarer, tilbereder og konserverer råvarer
• Opskrifter og ernæringsmæssige oplysninger
• Opdateringer fra gården - afgrøder, vejr, skadedyr, udbytte, hvilke produkter der kommer ind
• Opfordre medlemmerne til at hjælpe med nyhedsbrevet
• Info om fællesskabsopbyggende begivenheder
• Tilbyd en bred vifte af arrangementer
• Planlæg og promover events tidligt på sæsonen: Sørg for hands-on og deltagende aktiviteter
• Opreklamer fællesspisning, markdage og arbejdsdage på gården

Afgrødeproduktion til CSA: Erfaring med dyrkning: Bønder skal have erfaring med at dyrke store mængder af mange forskellige grøntsager, før de tilmelder medlemmer. Jo mere erfaring du har, jo mere stabil og sikker vil dine medlemmers fødevareforsyning være!

Hvad vil medlemmerne have? Ofte foretrækker medlemmer de velkendte grøntsager fra det lokale supermarked, som de er vant til at købe (små mængder eksotiske produkter er velkomne!). Frugt er i høj kurs
De fleste medlemmer foretrækker ikke store mængder hver uge - medlemmer dropper nogle gange ud af CSA'er, fordi de føler sig overvældet af mængden af grøntsager. Medlemmerne foretrækker generelt stor variation frem for store mængder. De vil gerne have rene produkter af høj kvalitet.

Hvor meget skal bonden distribuere? De ugentlige portioner varierer i størrelse og indhold i løbet af sæsonen. Typiske CSA'er tilbyder i gennemsnit mellem 1-3 kilo råvarer hver uge (kan variere fra 500 gram bladgrønt i starten af sæsonen op til 5 kilo rodfrugter og græskar i vintersæsonen). Sigt efter at have 5-10 forskellige typer af råvarer hver uge.

Plantning og høstmængder: Den bedste måde at finde ud af, hvor meget du skal plante for at få det ønskede udbytte, er at måle og registrere produktionen på din egen gård over flere år. Der findes gode websider, hvor du kan downloade excel-ark til afgrødeplanlægning. F.eks. Farm Planning and Recordkeeping

Valg af sorter: Plant et antal forskellige sorter af hver afgrøde efter hinanden for at sikre en lang høstsæson.
Vælg sorter baseret på smag. 

Udvikl en afgrødeplan: En gennemtænkt afgrødeplan er helt afgørende for et vellykket CSA. Et vigtigt element i  en vellykket afgrødeplan er at er planlægge succesiv plantning af afgrøder (hvilke, der kommer efter hinanden). Det kan også være en god idé at spred høsten ud de enkelte sorter ud over sæsonen, så medlemmerne ikke får hele afgrøden på én gang. Brug sæsonforlængende teknikker til at forlænge sæsonen. Der findes som nævnt konkrete plante- og høstguides, man kan lade sig inspirere af på nettet. 

Distribution: Uddeling af afgrøder kan foregå alle mulige steder, kun fantasien sætter grænser. Her er et par bud fra eksisterende CSAer i både Danmark og udlandet: 

• Afhentning på gården / marken
• Centralt distributionssted (evt. i nærliggende storby eller hos lokale i derede garage eller lignende)
• Levering til hjemmet
• Distribution i løs vægt
• Nogle CSA'er tilbyder et valg mellem 1-2 dage for at imødekomme forskellige tidsplaner.

Andre CSA-produkter: Udover grøntsager i sæson kan man også eksperimentere med at udbyde: 

• Afskårne blomster
• Bagværk og konserves
• Fjerkræ og æg
• Kød og mejeriprodukter
• Honning og bivoksprodukter
• Supplering af produkter fra andre gårde

Fordele
- Øget mangfoldighed af produkter
- Reduceret risiko
- Bekvemmelighed ved at handle ét sted
Ulemper
- Ekstra arbejdskraft
- Ekstra bogholderi
- Øgede omkostninger
Overvejelser om supplerende produkter
- Justering af aktiepriser
- Partnerskab med lokale gårde
- Opretholdelse af CSA's filosofi
- Leveringsplaner og opbevaring
- Ansvar
Måder at øge mangfoldigheden på uden at supplere
- Distribution på lokale kooperativer
- Distribution på landmændenes markeder
- CSA-ressourcer
- Webressourcer til fællesskabsstøttet landbrug
- Ressourceliste for avlere
- Bøger om fællesskabsstøttet landbrug

Ovenstående er en oversættelse og omskrivning af : The How to Get Started tips have been written by Debbie Roos, N.C. Cooperative Extension. Dele af guiden er inspireret af Iowa State University’s CSA Resource Publication.