Fællesskabsbaseret landbrug (Community Based Agriculture, CSA) er en produktions og markedsføringsmodel, hvor forbrugeren selv på forhånd kan købe andele af en gårds høst.
Kernen i konceptet er årlige kontrakter mellem bonden og forbrugeren. Kontrakten sikrer, at bonden får sit levebrød, og forbrugeren får sin mad - uanset om det er et år med små eller store løg. Det er en forretningsmodel, der kan fremme biodynamisk, økologisk og andre former for regenerativt jordbrug. Forbrugeren køber en lille andel af årets høst, før vækstsæsonen starter. Der er således risikodeling, tryghed for bonden, god mad og kendskab til de pågældende bedrifter for forbrugeren og en forpligtelse over for fællesskabet for begge parter.
CSA’er skaber direkte forbindelser mellem producenter og forbrugere gennem alternative markeder, hvor medlemmerne og landmændene deler risikoen ved landbrug. Det gør det muligt for producenterne og forbrugerne at komme ind på markedet som ligeværdige og indgå i en fair handel med hinanden.
Fællesskabsbaseret jordbrug er ofte mere effektivt og miljøvenligt end industrielt landbrug af flere grunde, maden produceres lokalt og skal derfor rejse færre kilometer, den indeholder ikke mange tilsætningsstoffer for at holde sig frisk og flot, den er sundere og følger sæsonen. Det er også medvirkende til at folk fra lokalsamfundet engagerer sig i gården, og arbejdstiden kan fordeles anderledes.
Eksempler på grøntsags-poser leveret til jordbrugets andelshavere i seks af høstsæsonens mange uger. Foto: Mosegårdens Jordbrug
Hvordan fungerer det?
- Forbrugere bliver CSA-medlemmer ved at betale et aftalt beløb i begyndelsen af dyrkningssæsonen, enten som én samlet sum eller opdelt i rater. Den årlige pris afhænger af længden af høstsæsonen samt variationen og mængden af de leverede fødevarer.
- Ved at forudbetale hjælper man landmanden med at købe frø og andre nødvendigheder til sæsonen, samtidig med at landmanden får en øjeblikkelig indkomst til at starte sæsonen. CSA-modellen er en alternativ socioøkonomisk model for landbrug og fødevaredistribution, der gør det muligt for producenten og forbrugeren at dele risikoen ved landbrug.
- Ved at betale i starten af sæsonen, deler CSA-medlemmerne risikoen forbundet med produktionen og sparer landmanden for at bruge at lige så meget tid på markedsføring. Dette giver landmanden mulighed for at fokusere på god jordforvaltning og dyrkning af fødevarer af høj kvalitet.
- Til gengæld for deres medlemskab, modtager forbrugeren hver uge et udvalg af forskellige nyligt høstede (primært økologiske) afgrøder. Nogle CSA’er tilbyder også frugt, urter, kød, æg, mælkeprodukter, afskårne blomster og andre produkter. Medlemmerne spiser derfor sund, bæredygtigt produceret mad og har samtidigt glæden ved at vide, direkte hvor det kommer fra, og hvordan det blev dyrket. Mange CSA’er tilbyder desuden sociale og lærerige aktiviteter på gården for deres medlemmer, hvilket yderligere styrker deres forbindelse til landet og de landmænd, der leverer deres mad.
- Typisk vil landmændene også arbejde på at opbygge en relation til deres medlemmer ved at sende ugentlige nyhedsbreve ud med nyt om hvad der sker på gården, invitere medlemmerne med til høst og informere om åben-gård arrangementer. Nogle CSA’er tilbyder at medlemmerne kan deltage i arbejdet på gården til gengæld for en reduceret medlemspris.