Bus og cykler i København

Vi har veje nok Transportaftale skal prioritere cyklisme og kollektiv transport

Mange års transportaftaler har gjort det mere attraktivt at være bilejer i Danmark. Men hvis vi skal gøre forhåbninger om at møde reduktionsmålene, skal en ny infrastrukturaftale prioritere transport, der ikke skader klimaet

22. januar 2020 · Kl. 13:46 Nyhed

Sidste år indgik den daværende VLAK-regering en trafikaftale med Dansk Folkeparti, som især ville indebære massive vejudbygninger. Samlet pris 112 milliarder kroner.

Blandt vejprojekterne var en omfartsvej til 377 millioner kroner ved Mariager, som blev berømt og berygtet som et eksempel på forslag til misbrug af offentlige midler og manglende miljøhensyn.

De fleste af de andre vejprojekter var også styret af lobbyinteresser uden tanke for miljø, natur og klima.

Uansvarlig politik

Connie Hedegaard har i Mandag Morgen 11. juni 2019 kommenteret trafikaftalen sådan:

"Da regeringen lavede en transportaftale til 112 milliarder kroner, var det også en oplagt mulighed for at bruge klima og bæredygtighed som fokus og omdrejningspunkt, men da transportministeren efter aftalen blev spurgt om konsekvenserne for miljøet, svarede han, at det har vi ikke haft tid til at regne på. Efter min mening er det at misforstå sin opgave som ansvarlig politiker i 2019."

Den nuværende S-regering har heldigvis skrottet denne aftale, som der ikke er flertal for i Folketinget. Regeringen har tilkendegivet, at man vil forsøge at lave en bred aftale om infrastruktur. Men man må lære af erfaringerne.

Grøn trafikpolitik

29. januar 2009 blev der indgået en bred trafikaftale: "Aftale om grøn trafikpolitik." Bag aftalen stod Venstre og De Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

For at begrænse belastningerne fra trafikken indeholdt aftalen blandt andet disse hovedpunkter:

  1. Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne.
  2. Transportens CO2-udledning skal ned.
  3. Støj og luftforurening i byerne skal ned.
  4. Cyklismen skal fremmes – valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor det er en realistisk mulighed.
  5. Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium for transport.
  6. Infrastrukturanlæg må ikke ødelægge uerstattelig natur.

Hvordan er det så gået med efterlevelsen af aftalen? Skidt.

Man er milevidt fra de opstillede mål for den kollektive trafik, som tværtimod har tabt mange passagerer. Der er dog investeret en del i banetrafikken, som har været forsømt gennem årtier. En genopretning og udbygning vil dog kræve en langt større indsats.

Bustrafikken er skåret ned over store dele af landet, og taksterne i al kollektiv transport er steget kraftigt. Høje priser og ringere service har jaget folk over i bilerne.

Samtidig er CO2-udledningen fra vejtrafikken steget, og støjbelastningen fra vejtrafikken har nået nye højder. Luftforureningen er der heller ikke kommet styr på, og cykeltrafikken er gået ned – bortset fra i København.

Udviklingen skyldes primært, at trafikaftalen er underløbet af Lars Løkke Rasmussens (V) regeringer siden 2009. Man har gjort det meget billigere at købe og bruge bil frem for den kollektive trafik, som trafikaftalen ellers skulle understøtte.

Biler fylder stadig mere

Allerede i 2007 havde den daværende venstreledede regering sænket bilafgifterne markant. Concito har beregnet, at samfundet derved mistede indtægter på cirka ti milliarder kroner om året. Siden er det gået slag i slag med at undergrave hovedpunkterne i "Aftale om grøn trafikpolitik".

Totalt set er registreringsafgiften per bil sænket med cirka 53 procent fra 2007 til 2018.  Ved finanslovene for 2016, 2017 og 2018 blev bilafgifterne således nedsat kraftigt. Det betød store afgiftslettelser på store og mellemstore biler. Som eksempel blev en BMW 7-serie 249.200 kroner billigere.

Bilsalget er derfor eksploderet, og i 2019 blev der således solgt 225.700 personbiler.

Afgifter på benzin er stort set på samme niveau som i 1989. Kun cirka 1,30 kroner højere per liter.

I forlængelse af Anders Fog Rasmussens (V) regerings forhøjelse af den generelle motorvejshastighed til 130 kilometer i timen i 2004 har Lars Løkke Rasmussens regeringer fulgt op med yderligere forhøjelser af hastighedsgrænserne.

Mere vejstøj, større energiforbrug og øget pres på vejene har været sikre konsekvenser.

Miljørigtige trafikanter skal have central placering

Nu, hvor der er vedtaget et reduktionsmål for CO2-udledningen, og miljøet er kommet i højsædet i befolkningen, må en ny infrastrukturplan have et klart sigte i retning af at reducere forbruget af energi og andre ressourcer, skåne natur og landskab for nye vejanlæg og støtte den kollektive trafik og cyklismen.

Den kollektive trafik har sammen med cykeltrafikken et stort potentiale, både i retning af at reducere energiforbruget, men også i at reducere arealforbrug, støjbelastning og luftforurening.

Det er på tide, at disse trafikanter, der lever så flot op til alle målsætninger om miljø, klima og naturbeskyttelse, skal have en central placering i en ny infrastrukturaftale.

Vi har derimod store veje nok. Sammenlignet med Storbritannien har vi således fire gange så mange kilometer motorvej per million indbyggere, og vi har vort fine hovedvejssystem.

Billigere bilkørsel, befordringsfradrag, mange firmabiler til privatbrug med mere har medført, at gennemsnitsbelægningen i myldretidsbilerne er nu nede på 1,05 person per bil.

Det vil være i strid med al sund fornuft, miljø, natur og økonomi at udbygge vejene for at sørge for, at disse næsten tomme biler kan komme lidt hurtigere frem.

Befolkningen bør sikres et fremragende alternativ til den vildtvoksende biltrafik, som er blevet fremelsket af den miljøskadelige trafikpolitik, som er blevet ført gennem mange år.

Artiklen har været bragt som debatindlæg på Altinget.dk d. 22. januar 2020.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!