Klima Parisaftalen træder i kraft – hurra, men …
RETORIK OG REALITETER
Parisaftalen er desværre ikke den sejr for klimaet og Jordens befolkning, som mange måske tror.
Aftalen skal angiveligt sikre, at den globale opvarmning stopper ved 2 grader Celsius. Men det giver den ikke store chancer for.
”Der er ingen sammenhæng mellem mål og midler,” siger klimatalsmand for Miljøbevægelsen NOAH, Palle Bendsen. ”Og aftalen afspejler slet ikke behovet for meget hurtig handling, fordi man ikke har villet følge videnskaben for alvor. Aftalen bygger i stedet på, at spekulative teknologier engang i fremtiden kan trække CO2 ud af atmosfæren. Og den bygger på kvotehandel, der ikke har virket i EU, men kun blokeret politisk for effektive virkemidler.”
Finansieringen af klimatilpasning i udviklingslande mangler mål og ansvar. Det lykkedes de rige (lande) at få indføjet, at de fattige og mest udsatte (lande) ikke har krav på kompensation for tab og skader. De udviklede lande vil kun bidrage med 100 milliarder USD om året fra 2020 til klimaindsats i udviklingslandene. Det er højst en tiendedel af det, der er behov for.
Hvis vi skal holde os under 2 °C, skal vi beholde mindst 85 procent af de kendte fossile reserver i jorden og stoppe al skovrydning. Men aftalen nævner ikke fossile brændsler (olie, kul, naturgas) med et ord og der er heller ikke et ord om storskala afbrænding af biomasse, husdyrhold, palmeolieplantager eller andre industrier, som driver afskovningen. På samme måde er hverken skibsfart eller luftfart nævnt i aftalen.
Hvad bør Danmark – og EU – gøre?
Danmark og EU bør styrke sine egne klimamål på basis af klimavidenskaben og i anerkendelse af vores historiske ansvar. [1]
Danmark og EU skal undlade brug af kvotehandel og gennemføre alle de hjemlige reduktioner, der overhovedet lader sig gøre teknisk og adfærdsmæssigt. (80 procent reduktioner i 2030).
Danmark og EU skal arbejde for, at klimafinansieringen fra de udviklede lande omfatter klimatilpasning, tab og skader foruden reduktioner og teknologi. De 100 mia. USD, der er på bordet skal være offentlige midler, og de skal øges år for år. Danmark skal gå foran og selv stille sin andel til rådighed af statskassen, konkret ved at øge Klimapuljen allerede i år; især den del, der går til fattige og sårbare lande.
Danmark – og EU – skal stille sig på side med de mindst udviklede lande i FN-forhandlingerne og i bilaterale arrangementer.
Danmark og EU bør modvirke, at urealistiske teknologier som BECCS får lov til at udskyde de nødvendige hurtige indsatser. [2]
Hurra, men sæt farten op
“Vi anerkender, at det kan vise sig at være positivt, at vi nu har en global klimaaftale,” siger Palle Bendsen, “men hvis den skal levere det, den stiller verden i udsigt, så skal indsatsen strammes enormt meget op i de allernærmeste år. Derfor kan COP-forhandlingerne i Marrakech i år være vigtige for at modvirke de udsættelser, der er indbygget i aftalen.”
—————————————————————————————————————–
NOTER
[1]
EU’s reduktionsmål for 2030 er på 40 procent i forhold til 1990. Men kun meget hurtige og drastiske indgreb kan give en chance for ikke at sprænge det råderum, der er tilbage.
EU-27 bør i 2030 reducere udledningerne med 80 procent i forhold til 1990 – fordi klimaudfordringen er blevet negligeret i to årtier.
NOAH har i 2013 foretaget beregningen forEU-27: http://kortlink.dk/cne7 .
Hvis vi skal holde os under 1,5 °C skal alle OECD-lande dekarbonisere deres økonomier i 2030.
Hvis ikke udledningerne topper inden 2020 og den globale økonomi ikke er totalt dekarboniseret inden 2050, kan temperaturen ikke holdes under 1,5 °C.
Hvis vi holder fast i en målsætning om max. 1,5 °C uden at kræve, at de rige lande tager deres ansvar på sig, vil det blot forværre presset på de fattige udviklingslande, som i forvejen er ramt allermest af klimaforandringerne.
[2]
Aftalen taler om ”drivhusgasneutralitet” ved udgangen af dette århundrede – om muligt.
”Drivhusgasneutralitet” er ikke nærmere forklaret, men dækker over en urealistisk forventning om, at havene og vegetationen fortsat kan trække store mængder CO2 ud af atmosfæren.
Det dækker også over, at man regner med, at CCS-teknologi bliver brugbart, så man kan bygge kraftværker med BECCS (Bioenergi Carbon Capture and Storage – CO2-fangst og -lagring), hvor man fyrer med bioenergi og på den måde forestiller sig at ”trække CO2 ud af atmosfæren”. Det er en illusion, hvad angår teknologien. Det ville holde den fossile industri i live alt for længe og trække investeringer i den forkerte retning. Storskala bioenergi er ikke CO2-neutralt. Og det vil være en ødelæggelse af levesteder for millioner af mennesker, det vil ødelægge biodiversiteten i et enormt omfang og udgøre en katastrofal udplyndring af bioressourcen.
Kontakt:
Palle Bendsen
NOAH Friends of the Earth Denmark
30 13 76 95