Atomaffald NOAH - Friends of the Earth Denmark er med til at starte en international kampagne mod eksport af atomaffald til Sibirien

2. oktober 2005 · Kl. 13:08 Pressemeddelelse

Torsdag d. 29. september blev der afholdt en international pressekonference i Wien som optakt til en fælleseuropæisk kampagne mod det Internationale Atomagenturs (IAEA) og EUs initiativ for at udvikle "nye løsninger" for opbevaring af højradioaktivt affald. IAEA foreslår et internationalt lager, mens Euratom fokuserer på udviklingen af regionale atomaffaldsdepoter. Den eneste realistiske lokalisering for begge initiativer finder man i Sibirien.

Pressekonferencen blev organiseret af Nuclear Waste Watch - et internationalt netværk af miljøorganisationer koordineret af Austrian Institute for Applied Ecology - og Friends of the Earth Europe. Udover en repræsentant for NOAH var der også NGO repræsentanter tilstede fra Holland, Tjekkiet, Ungarn, Litauen, Rumænien og Sverige. Under konferencen blev en resolution underskrevet af mere end 50 miljøorganisationer præsenteret for offentligheden. Resolutionen opfordrer parlamentsmedlemmer og regeringer over hele Europa til ikke at tillade eksport af atomaffald til fattige lande med mindre eller dårligt organiseret modstand over denne ide.

Resolutionen kan findes her

Antonia Wenisch fra The Austrian Institute for Applied Ecology udtaler:

"Ikke blot undersøger IAEA seriøst, hvad man kunne kalde for den "sibiriske mulighed". Euratom projektet SAPPIER interesserer sig også for regionale atomaffaldsdepoter, hvor nationer går sammen om et slutopbevaringssted. Imidlertid er det kun de russiske myndigheder, der indtil videre har givet et konkret tilbud om at importere anvendt atombrændsel fra udlandet og derefter oparbejde og oplagre det. Det er absurd at forestille sig, at transporter gennem hele Europa til Sibirien vil kunne modvirke atomspredning. Eksperterne er enige om, at flere transporter af radioaktivt materiale forøger risikoen for tyveri og terroristangreb. Og der er ikke realistisk at forestille sig, at et andet europæisk land end Rusland vil tilbyde at importere og opbevare det anvendte brændsel".

Niels Henrik Hooge fra NOAH - Friends of the Earth Denmark udtaler:

"Initiativet fra IAEA og EU er forkasteligt på alle mulige niveauer: Ikke blot er det ikke bæredygtigt, men også farligt og uetisk. For det første er det usandsynligt, at denne skrøbelige og ustabile region vil være i stand til at håndtere en enorm mængde giftigt affald. For det andet vil risikoen for atomspredning stige dramatisk. For det tredje er dette initiativ i modstrid med alle de grundlæggende principper for det europæiske samarbejde, fordi det er så udemokratisk, unfair og uigennemsigtigt. Overvejelserne bag konceptet kan sammenfattes til "ude af syn, ude af sind". Og sidst, men ikke mindst: Hvordan skal den vedvarende energi nogensinde opnå lige konkurrencevilkår på de europæiske elektricitetsmarkeder, hvis a-kraftindustrien får lov til at dumpe sit atomaffald, hvor det vil ? Affaldsproblemet er atomkraftens største hæmsko. Det burde løses af de europæiske atomkraftproducerende lande på deres egne territorier".

Flere oplysninger kan findes på:

http://www.nuclear-waste-watch.org/ og http://www.foeeurope.org/activities/Nuclear/nuclear.htm

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Antonia Wenisch, Austrian Institute for Applied Ecology - Tel: (+43) 664 256 24 76, E-mail: wenisch@ecology.at

Patricia Lorenz, Friends of the Earth Europe/Global 2000 - Tel: (+43) 676 4464254, E-mail: patricia.lorenz@foeeurope.org

Niels Henrik Hooge, NOAH - Friends of the Earth Denmark - Tel: (+45) 35 36 12 12, E-mail: nh_hooge@yahoo.dk

 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!