Atomkraft som valgflæsk Små modulære reaktorer i Danmark – fra fata morgana til valgflæsk
København og Aarhus, d. 6. november 2025
PRESSEMEDDELELSE
Små modulære reaktorer i Danmark – fra fata morgana til valgflæsk
I de seneste uger er en debat om små modulære reaktorer (SMR) blevet en del af den kommunale valgkamp. Imidlertid er den baseret på blå luft og bortleder opmærksomheden fra den grønne omstilling. Det er usandsynligt, at strøm fra SMRer nogensinde bliver en del af den danske energiforsyning.
Liberal Alliance (LA) har netop fremlagt en plan for indførelse af atomkraft i Danmark. Ifølge LA skal der frem til 2040 opføres en SMR i Studstrupværket ved Aarhus og en anden i Asnæsværket ved Kalundborg. Reaktorerne skal finansieres af skatteyderne ved at man skrotter tre planlagte havvindmølleparker.
”Det giver ikke mening at erstatte 3 GW havvind med to SMRer á 300 MW, der med sikkerhed producerer langt dyrere strøm og med et årtis forsinkelse i forhold til de tre havvindmølleparker”, udtaler Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi. ”LA angiver udgiften for havvindmølleparkerne til 55 milliarder kr., men der er tale om et maksimumbeløb. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sætter selv støttebehovet til det halve. De 55 milliarder er kun et udbetalingsloft. Energiselskaberne vil selv investere 57 milliarder kr., som de skal tjene hjem med salg af el til en fast pris, hvor staten dækker merprisen i forhold til elmarkedet. Hertil skal lægges, at havvindmøllerne årligt vil producere to og en halv gang så meget strøm som de to atomkraftværker. I Danmark er vi verdensmestre i udvikle og opføre vindmøller og vindmølleparker, modsat for atomkraft, hvor der ikke findes know-how. Så hvorfor erstatte en velafprøvet succeshistorie med noget, der ikke eksisterer og sandsynligvis aldrig kommer til det?”
I maj i år besluttede Folketinget at iværksætte en analyse af de nye atomkraftteknologier og konsekvenserne af at ophæve forbuddet mod atomkraft i dansk energiplanlægning. Samtidigt slog man fast, at grøn strøm fra sol og vind fortsat udgør hjørnestenen i den danske energiforsyning. Hensigten med beslutningen var bl.a. at give de to danske SMR-startups Saltfoss Energy (tidligere Seaborg) og Copenhagen Atomics en chance for at demonstrere, at deres reaktorkoncepter kunne udgøre realistiske alternativer til vedvarende energi.
”Eftersom både Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics har laboratorier i tætbefolkede kvarterer i Københavnsområdet, ansøgte NOAH i april 2024 Sundhedsstyrelsen/SIS om adgang til sikkerhedsvurderingerne”, udtaler Niels Henrik Hooge fra NOAH. ”Fra begge virksomheder bad vi desuden om en opgørelse over mængden af radioaktivt materiale, oplysninger om ansvarsforsikringer, beredskabsplaner, udledninger til omgivelserne og dosisberegninger i forhold til naboerne. Vi ønskede også at få at vide, hvilke informationer Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics havde givet til offentligheden i lokalområdet og hvilke planer, de havde for bortskaffelse af det radioaktive affald. Imidlertid afviste Sundhedsstyrelsen/SIS forespørgslerne under henvisning til, at der var tale om forretningshemmeligheder. Derefter ankede NOAH til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der pålagde Styrelsen at realitetsbehandle anmodningerne om aktindsigt. Efter syv måneder kom det frem, at der for Copenhagen Atomics ikke forelå en sikkerhedsvurdering, fordi projektet ikke var tilstrækkeligt fremskredent, og det samme kunne gøre sig gældende for Saltfoss Energy, selvom virksomheden efter indgivelsen af NOAHs klage fik en sikkerhedsvurdering. Saltfoss Energy hemmeligholdt tillige placeringen af sit isotoplaboratorium.”
At de danskudviklede SMRer kan være langt fra at være færdigudviklede, er imidlertid ikke deres eneste problem. Globalt set findes der mere end 120 SMR-designs og det antages almindeligvis, at de mest realistiske er letvandsreaktorerne, fordi de er baseret på velafprøvet teknologi. Smeltesaltsreaktorerne, der aldrig er blevet testet i industriel skala, har bl.a. problemer med korrosion, hvad der betyder, at mange metalkomponenter, inklusive reaktorbeholderen, skal skiftes ud hver femte år.
”Atomkraftværker skal som udgangspunkt forsikres for fem milliarder kroner på grund af ulykkesrisikoen”, udtaler Palle Bendsen fra NOAH. ”Hertil kommer vanskeligheder med at deponere det radioaktive affald. Det har vist sig særdeles vanskeligt at bygge et slutdepot selv for de forholdsvist små mængder lav- og mellemradioaktivt affald fra de tre nedlagte forsøgsreaktorer på Risø Forsøgscenter. Ifølge Folketingsbeslutningen fra 2018 skal affaldet fra SMRerne, herunder de udtjente reaktorer, anbringes i Danmark, hvis de serieproduceres her i landet. Det er man nødt til at forholde sig til, før man træffer en beslutning, og i den forbindelse er det vigtigt at pointere, at en troværdig slutdeponering kun udgør en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse. Det radioaktive affald er så problematisk, at det i sig selv bør forhindre indførelse af atomkraft i Danmark, men SMRerne rejser også en række andre kritiske spørgsmål.”
For flere oplysninger, se:
Gunnar Boye Olesen: Tilbage til fortiden - en vurdering af Liberal Alliances atomkraftudspil ”Tilbage til fremtiden”, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, oktober 2025.
For yderligere oplysninger, kontakt:
NOAH Friends of the Earth Denmark:
Niels Henrik Hooge, Tlf.: 21 83 79 94, E-mail: nielshenrik(at)noah.dk
og Palle Bendsen, Tlf.: 30 13 76 95, E-mail: pnb(at)ydun.net
Gunnar Boye Olesen, Tlf.: 24 26 99 33, E-mail: gbo(at)ve.dk
og Hans Pedersen, Tlf.: 51 92 24 14, E-mail: pedersen(at)ve.dk