bioenergi

Energi Hvilke energiformer skal have støtte?

NOAH har skrevet to høringssvar, der begge har relation til hvilke former for energi, der i EU bør kunne opnå støtte

25. juni 2021 · Kl. 19:29 Høringssvar

I det ene høringssvar NOAHs kommentar til: Udkast til delegeret forordning supplerende taksonomiforordningen har vi opfordret Danmark til at afvise forordningen pga. forordningens accept af bioenergi som en vedvarende energikilde, der ifølge forordningen skulle have et potentiale for at nedbringe udledningen af klimagasser og til at opfylde kriteriet om ikke at gøre væsentlig skade

I det andet høringssvar NOAHs kommentar til: Udkast til revision af statsstøtteretningslinjerne for klima, energi og miljø har vi krævet, at der skal kunne gives statsstøtte til afvikling af allerede etablerede anlæg baseret på biomasse på linje med den støtte, der foreslås i udkastet til udfasning af kul m.v.

Desuden har vi kritiseret satsningen på brintteknologier og infrastruktur til understøttelse af disse; og vi har pointeret at samfundet i første omgang skal fokusere på energibesparelser og på at øge andelen af reelt vedvarende energi i energimixet - og at før andelen er tæt på 100 procent, er der ingen grund til at bruge en masse energi på en langt fra udbygget teknologi som brint.

Og vi har kritiseret at udkastet er gennemsyret af et krav om teknologineutrale ordninger, som vi mener kan være direkte skadeligt, når det kombineres med den alt for brede definition af støtteberettigede teknologier, som udkastet også præsenterer. Desuden hindrer kravet om teknologineutralitet medlemsstaterne i at støtte de teknologier, der er bedst egnet til den langsigtede udvikling af deres specifikke energistruktur og politikker, der kan fremme lokale løsninger.

Europa-Kommissionen lægger derudover op til, at projekter med fossil gas fortsat kan opnå støtte fra EU og medlemsstaterne, selvom EU’s overordnede klimapolitik ikke kan gennemføres, med mindre infrastruktur omkring fossil gas fjernes. Høringssvarende beskriver, hvorfor vi er modstandere af sådanne støteordninger og giver forslag til, hvad der skal laves om.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!