Biodiversitet i gymnasierne

Gratis workshops til gymnasier Hvad kommer biodiversitet mig ved?

16. januar 2020 · Kl. 13:25 Nyhed

I foråret 2020 tilbyder NOAH gratis workshops til landets gymnasier om biodiversitet, naturpolitik og civilsamfundets rolle i menneskehedens største biodiversitetskrise.

Frem til juni 2020 har du mulighed for at få besøg af NOAHs undervisningsteam i din biologi-, naturgeografi- eller samfundsfagsklasse. Vi tilrettelægger workshoppen, så den passer ind i jeres øvrige forløb. 

Workshoppen kan vare alt fra et par timer til en hel skoledag, og vi tager gerne to klasser ad gangen.

Vi har sammensat workshoppen, så den er så tværfaglig indenfor fagene biologi, naturgeografi og samfundsfag som muligt. Vi vil komme omkring biodiversitetskrisens betydning for hhv. miljøet og økosystemerne, for Jordens geologiske processer, for ressourcer og bæredygtighed og for individ og samfund. 

Hvis dette tilbud vækker din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os per mail eller telefon. 

Vi glæder os til at høre fra jer og til at tilrettelægge en workshop, der passer til netop jeres klasse.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!