Offsetting er når forurenede og ødelæggende aktiviteter kompenseres ved at betale for mindre forurening og ødelæggelse andre steder. Offsetting sker inden for områder som klima, gennem handel med CO2-kvoter, og biodiversitet, gennem REDD+. Der er er lang række problemer ved offsetting, som samtidig er et symbol på en øget finansialisering og vareliggørelse af naturen og miljøet.

Der findes one-off offsets, finansiel kompensation og såkaldt “mitigation banking”. One-off offsets er tiltag, der skal kompensere for de konsekvenser, et projekt har haft ved at forbedre tilstanden et andet sted. I stedet for one- off offsets kan den ansvarlige betale til en eksisterende fond eller sætte penge til side til forbedring tilstanden, altså finansiel kompensation. En tredje mulighed er at købe kreditter fra en “mitigation bank” og betale sig fra en ødelæggende aktivitet gennem en bank, som har opkøbt kreditter fra projekter, der allerede har udført en forbedrende aktivitet et andet sted. Mitigation banking sker uden forbindelse mellem det ødelæggende projekt og kreditterne fra den forbedrende aktivitet. Der skabes således et marked, hvor restaurering kan udføres mere eller mindre spekulativt på forhånd gennem bankerne.

Der er en lang række konkrete problematikker ved offsetting:

• Additionalitet: Det er meget svært at påvise, at offsets resulterer i forbedringer, der ikke ville være sket alligevel.

• Lækage: Offsets kan flytte ødelæggelse ved at skabe et nyt beskyttet område, hvor de foregående skadelige aktiviteter fra området flyttes og fortsat gør skade. Derved sker der ikke en samlet forbedring.

• Udfordringer ved restaurering: Det kan være meget svært, nogle gange umuligt, at genskabe tilstande. Økosystemer er forskellige og vil aldrig være ens eller være i stand til at yde det samme og er samtidig stærkt geografisk afhængige.

• Definitioner og værdisætning: Økosystemer kan ikke måles på en enkelt kvantificerbar enhed. Værdien af økosystemer er ikke summen af de enkelte arter, og værdisætningen af arter og funktioner vil altid være dyb normativ, hvor nogle funktioner og arter gives større værdi. Det er let at overse vigtige enheder, da vores viden og tidshorisont er begrænset.

• Umuligt at kompensere: Nogle tilstande har lang genoprettelsestid og tab kan være irreversible. Det er ofte også teknisk svært eller umuligt fuldstændigt at kompensere.

• Udfordringer ved forvaltning: Erfaring viser, at håndhævelse og overholdelse er essentielt, men sjældent opfyldes.

• Målevanskeligheder: Der er svært, hvis ikke umuligt, at måle tidsforskydninger samt baggrunds- og referencetab.

• Trade-offs: Når flere økosystemfunktioner ønskes afhjulpet gennem offsetting, sker det ofte, at den ene øges, når den anden mindskes.

• Green Grabbing: Offsetting gør det lettere at få lov til at “udvikle” kan derved give tilladelse til projekter, der før ikke kunne tillades.

"Modsat forureneren betaler-princippet bliver offsetting et retten til at forurene-princip."

Det overordnede mål med offsetting er ikke at beskytte miljøet, men at opnå økonomiske fordele og skabe nye markeder og forretningsmuligheder. Gennem offsetting prissættes uerstattelig natur, miljø og økosystemer, og den formodede beskyttelse af dem gøres til handelsvarer. Offsetting bliver forsøgt brugt til at neutralisere modsætningen mellem økonomisk vækst og bæredytighed og som et hurtigt fix til et egentligt modsætningsforhold.

Finansialisering

Finansialisering er den voksende rolle af finansielle motiver, markeder, aktører og institutioner i en sektor og generelt i økonomien. Med finansialisering bliver profit skabt i øget grad gennem finansielle kanaler og ikke gennem den virkelige økonomi ved handel med fysiske produkter og produktion. Finansialisering bliver brugt til at skabe nye varer og markeder inden for de mindre håndgribelige sektorer som for eksempel natur, biodiversitet og økosystemfunktioner ved at værdisætte og skabe nye markeder, hvor de nye virtuelle varer kan handles. I praksis har en øget finansialisering for eksempel vist sig, ved at forholdet mellem værdien af valutatransaktioner og global handel i 1972 var 2:1 og i 2004 90:1. Samtidig holdes en aktie i gennemsnit i 20 sekunder i dag mod i fire år i 1960'erne. Det bliver samtidig sværere at adskille finansialisering fra den virkelige økonomi, da flere og flere virksomheder er engageret i begge. Den finansielle sektor er på den måde kommet til at dominere den virkelige økonomi, og alligevel er der ganske lidt lovgivning på området, især på internationalt niveau. En udvikling, der har været understøttet af blandt andet IMF, som råder til at eliminere restriktioner på udenlandsk valuta, hvilket er med til at bane vejen for en økonomi styret af finansielle interesser og spekulation.