Alle har behov for mad. Planeten og fremtidige generationer har brug for, at mad bliver produceret ansvarligt med respekt for miljøet, klimaet og jordens ressourcer.

Jordbrugere, fiskere og lokalsamfund verden over har brug for rimelige indkomster samt adgang til og kontrol med ressourcer til at producere mad. 

Vi er godt i gang med at overskride grænserne for vores forbrug og ødelæggelse af naturen. Skove og naturlige græsarealer inddrages i alarmerende hastighed til fordel for landbrugsproduktion i stor skala, herunder ikke mindst en meget stor produktion af husdyrfoder. De fleste fiskebestande er overfiskede, mens færre og færre ejer de fisk og den jord, der er tilbage. Samtidig sulter ca. 800 millioner mennesker og mere end 2 milliarder er fejl- eller underernærede, mens lige så mange er overvægtige, og i den vestlige verden smider vi en tredjedel af maden ud.

På trods af denne dystre situation mener vi, det er muligt at skabe systemer, der tillader produktion af sund og tilstrækkelig mad til alle mennesker på en miljø- og klimaskånsom måde. Vi kan etablere lokale fødevaresystemer og -strategier, der giver den demokratiske kontrol med vores mad tilbage til producenterne og forbrugerne og på samme tid skaber liv i landdistrikterne.

Begrebet madsuverænitet, som er opstået i det Globale Syd, er også en relevant ramme for fremtiden for den danske madproduktion såvel på land som på havet. Begrebet er centralt også i vores del af verden, da producenter og forbrugere i høj grad har mistet den demokratiske kontrol med fødevareproduktionen i et system, som ikke formår at forsyne os med sund og tilstrækkelig mad uden at ødelægge natur og miljø. Der er derfor tre forudsætninger for madsuverænitet, som på nuværende tidspunkt ikke er til stede i Danmark:

  • Det fysiske grundlag for produktion af mad skal ikke undermineres, men genopbygges
  • Ejerskab over og adgangen til ressourcerne skal være under demokratisk kontrol
  • Demokratiet skal være velfungerende.

Det betyder i praksis i Danmark anvendelse af agroøkologiske produktionsmetoder og et mindsket forbrug, som skal holde os inden for de planetære grænser og genopbygge naturressourcerne. Det kræver korte produktionskæder og etablering af lokale og småskala-fødevaresystemer, så ejerskabet over ressourcerne er på producenternes hænder i stedet for på få investorers. Det vil være essentielt at ændre EU’s politik på jordbrugs- og fiskeriområdet for at sætte gang i denne udvikling bl.a. gennem reformerede støtteordninger. Samtidig må international og bilateral handel tilgodese småskala-producenterne og ikke transnationale virksomheder gennem privilegerede rettigheder, ligesom spekulation i fødevarer skal stoppes. Ikke mindst må politiske processer og forskning i EU såvel som i Danmark demokratiseres og befries fra industriens interesser. Med madsuverænitet ønsker vi et system, som ikke er koncentreret om produktionen af fødevarer, der handles og spekuleres i på globale markeder til fordel for børshandlere og kortsigtet profit.

Med madsuverænitet vil vi sætte producenterne i centrum og sikre deres kontrol over og adgang til ressourcerne. Madsuverænitet i Danmark skal baseres på globalt udsyn, der garanterer, at produktion og forbrug i Danmark ikke underminerer andre regioners og befolkningers mulighed for madsuverænitet.

Der er brug for:

  • Produktion af sund og tilstrækkelig mad
  • Et regenerativt landbrug
  • Et naturskånsomt fiskeri
  • Lokale fødevarestrategier
  • Demokratisk kontrol med landbrugsjord- og ressourcer
  • Reform af EU's landbrugs- og fiskeripolitik
  • Demokratisk politisk praksis og institutioner
  • Fri forskning og uddannelse

NOAH er med i Forum for Madsuverænitet og har skrevet rapporten "Madsuverænitet - Hvem skal bestemme over vores mad?" om madsuverænitet i en dansk kontekst. Læs den her

 

Kontakt

Nanna Langevad Clifforth

Handel, TTIP, CETA, internationalt, landbrug

Shakti Lopez

Madsuverænitet

  • 31 37 20 66