• Rapport

Soja-alarm – hvordan kan EU’s produktion af planteprotein øges på bæredygtig og agroøkologisk vis?

18. december 2018 · Kl. 00:39 Materiale

Soja udgør cirka 40 % af alle proteiner benyttet i EU. 95 % af sojaen importeres fra tredjelande, hvilket betyder, at den har en nøglerolle i masseproduktionen af kød og mejeriprodukter i en fortsat voksende husdyrssektor. Sojaimport fra USA er steget på det seneste, men hovedparten af sojaen er i de seneste år kommet fra Sydamerika – især Brasilien, Paraguay og Uruguay. Det er veldokumenteret, at produktionen har medført afskovning, konflikter på landet og miljøforurening.

Nu er der en række initiativer, der sigter mod at booste planteproteinproduktionen i Europa, inklusive den Europæiske Soja-deklaration, der blev underskrevet af 14 medlemsstater i juli 2017. Europa-Kommissionen sammensætter også en markedsanalyse, hvori potentialet for at øge proteinproduktionen i EU skal vurderes.

Europa vil kun reducere sit globale landfodaftryk, hvis regionen reducerer dens samlede forbrug af proteinafgrøder, og hvis deklarationen medfører målsætninger om nedbringelse af den animalske produktion og et skift hen imod at benytte planteprotein og soja til at udbrede vegansk kost. EU’s landbrugsprodukters landfodaftryk er 1,5 gange så stort som det landbrugsareal, der er tilgængeligt i regionen. Næsten trefjerdedele af landfodaftrykket er forårsaget af den animalske produktion. Øget produktion af planteprotein vil, hvis det benyttes som animalsk foder, ikke mindske størrelsen af den animalske produktion, men i stedet medføre øget import af andre råvarer, der for tiden produceres i de områder, hvor proteinafgrøder ville tage over. Indirekte ændringer af landanvendelse (ILUC) kan kun undgås ved at formindske den animalske produktion.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!