
Klimafællesskab for unge
Nørrebrogade 39, 1 tv., 2200 Kbb N
Savner du et klimafællesskab og er du mellem 15 og 19 - så kom og møde andre unge som dig.
Mød op til intromøde i vores nye klimafællesskab for unge i alderen 15-19 år.
Gruppen er for alle, der bekymrer sig om fremtiden og gerne vil udforske klima, natur og retfærdighed sammen med andre unge.
Sammen skal vi undersøge, hvordan klimaretfærdighed kan se ud i praksis. Vi skal på ture ud i det ganske land og opleve bæredygtig madproduktion, møde folk der kæmper for mere biodiversitet, for ren energi og mod falske løsninger og greenwashing.
Vi mødes fremadrettet hver mandag kl. 16-18 i NOAHs lokaler på Nørrebrogade 39, 1. tv.
Der er også mulighed for at deltage i fællesspisning én mandag om måneden og for at tage på sommerlejre og weekendture sammen.
Det er gratis at være med i klimafællesskabet.
Læs mere her.
Er du interesseret i at være med eller nysgerrig på at høre mere, så skriv til ida@noah.dk.