Vi har brug for en fair afgiftsstruktur

Lokal energi Vi har brug for en fair afgiftsstruktur

Ingen skal betale for meget, hverken net-selskaberne eller parcelhusejere. Jens Gedsø har solvarme og solceller på taget, men på trods af nye regler i EU frygter han, at de seneste års forringelser for private prosumers vil fortsætte, til fordel for store centrale løsninger

4. december 2019 · Kl. 12:45 Nyhed

JProsumersens er en tosse i spændtrøje. En klimatosse. Spændetrøjen er ikke fysisk men administrativ. Lovændringer, tillidsbrud og omstillingsgebyrer fastholder ham og forhindrer, at han kan finde mening i at udvide sit nuværende bidrag til den grønne omstilling.

Nu håber han på, at de nye europæiske direktiver for el og vedvarende energi kan hjælpe med til at ændre den danske lovgivning, så der igen kommer rimelige forhold for småproducenter af vedvarende strøm og varme. Men han tvivler.

Den første forringelse kom efter en måned

Jens Gedsø blev prosumer i 2010, da han installerede solvarme på taget. Allerede to år efter udvidede han med solpaneler, så han også blev elproducent. På den tid var der politisk opbakning til småskala energiproduktion. Sådan er det ikke længere.

“I 2012 kunne private bruge nettet som et slags batteri. Hvert år blev det gjort op, om vi havde produceret mere strøm, end vi havde brugt. Hvis vi havde brugt mere strøm, end vi havde produceret, skulle vi betale for det, og vi fik 60 øre pr. kilowatttime, hvis vi havde produceret et overskud”, forklarer Jens om nettomålerordningen.

Siden er der sket forringelse på forringelse. Allerede en måned efter at Jens havde indgået den første aftale med det lokale energiselskab, blev den ændret fra at gælde på ubestemt tid, til at gælde i en overgangsperiode på 20 år, og betalingen for overskudsproduceret el skulle nedsættes efter 10 år.Siden er der løbende sket forringelser. Den seneste i rækken kaldes flexafregning, som gør nettomålerordningen timebaseret.  Jens har en vis forståelse for, at der er sket ændringer undervejs, men han undrer sig over de kortsigtede politiske beslutninger. Han mener, at det har afholdt mange fra at investere i grøn energi, og at forringelserne er gået for vidt.

Afgifts og tarifændringer gør solcellerne urentable

Især to forringelser har vakt utilfredshed: Abonnementet til net-selskabet er steget med 260 pct. og der er kommet moms på den tilbagekøbte el. “At opkræve moms på tilbagekøbt el svarer jo til at sætte penge i banken og betale moms af pengene, når de hæves”, mener Jens.

Ændringerne er ikke kun et tillidsproblem for Jens og de mange andre danske prosumers, de har også reelle økonomiske konsekvenser. I forbindelse med sidste års ændringer af rammevilkårene for danske solcelleejere, estimerede Energistyrelsens arbejdsgruppe, at den nye afgiftsstruktur ville afstedkomme en årlig ekstraudgift på 200-500 kr. pr. hustand. “For os er det blevet til en hel del mere. I alt er vores udgifter steget med ca. 1400 kr. årligt i forhold til 2012. Det betyder ca. to års ekstra tilbagebetalingstid på anlægget”, fortæller Jens.

Prosumerne betaler afgift for at bruge elnettet, selvom strømmen, de sender ud på nettet, sikkert ikke når længere end til nærmeste nabo. “Vi betaler til tider 40 øre pr. kWh for transport af strømmen. Det er lige så meget som prisen per kWh i et træpillefyr”, siger Jens.

Jens

Navn: Jens Gedsø
Uddannet elektriker og elektroniktekniker med speciale i styring og regulering.
Interessen for den grønne omstilling startede allerede i 80’erne, hvor han arbejdede med udskiftning af oliefyr til halm/træ fyr, vindmøller etc.
Var med til at udskifte oliekedler til elkedler i Norge i 80’erne med det formål at udnytte overskudsstrøm om natten

 

Anlægsbarrierer umuliggør fortsat elektrificering

Politisk er der et ønske om øget elektrificering af samfundet. Alligevel gør de nuværende rammebetingelser det vanskeligt for prosumers at øge produktionen af strøm, efterhånden som en hustand elektrificerer deres forbrug af energi.

Konkret bliver der hjemme hos Jens talt om at nedlægge gasfyret og installere en varmpumpe, som supplement til solvarmen i de koldeste måneder, samt at investere i elbiler i stedet for de gamle benzinslugere. Viljen er der, men der er også privatøkonomiske hensyn.

Hvis varmen skal drives af en varmepumpe, skal gassen frakobles, da det er ulovligt at have en gastilslutning uden at bruge den. Denne operation vil koste 7.000 kr. Derudover skal størrelsen på el-sikringen ændres, hvis anlægget skal kunne lade en elbil, hvilket vil koste 13.500 kr. i ren afgift til net-selskabet plus omkostninger til installatør. “For mig at se, er det gebyrer på 20.000 kr. som direkte modarbejder den grønne omstilling.”

Ifølge Jens er der flere hustande i området, som på baggrund af de omkostninger, som i dag er forbundet med at producere brændselsfri energi, i stedet vælger brændeovn eller pillefyr, da det er markant billigere at etablere og udnytte.

Forhåbninger for fremtiden

VinterpakkenJens ved godt, at politikerne ikke kan give en evighedsgaranti, men han savner en mere stringent lovgivning med langsigtede mål, som prosumers kan navigere efter.

“Vi har brug for en fair afgiftsstruktur, så privatpersoner igen får lyst til at investere i grøn energi. Man bør sikre en struktur med en form for nettoordning, og hvor alle får dækket deres omkostninger, uden at nogen skal betale for meget. Med den viden vi i dag har om, at biomasse ikke er C02-neutralt, er det fornuftsstridigt, at denne opvarmningsform stadigt er afgiftsfritaget. Det afholder mange fra at investere i brændselsfri energiproduktion” siger Jens.

En mulighed som kan afhjælpe den økonomiske usikkerhed, som de skiftende aftaler afstedkommer, er ifølge Jens, at installere en batteribank i huset, så energien fra dagens lyse timer, kan udnyttes under aftenens højforbrugstimer. Selvom denne løsning muligvis kan give privatøkonomisk mening, giver den hverken miljømæssig eller samfundsøkonomisk mening, mener Jens. Produktionen af batterier er miljømæssigt omkostningsfuld, og samfundet har ikke glæde af, at små prosumers sender mindre strøm ud på nettet.

Jens forklarer også, hvorfor det er vigtigt med prosumers i parcelhusområderne:

“Hvis din nabo har solceller og varmpumpe, er der større sandsynlighed for, at du selv bliver prosumer, hvis det da ikke ligefrem koster dig penge. Samtidigt går der pludselig sport i at spare på strømmen og udnytte energien bedst muligt. Det er denne synergieffekt vi har brug for, for at nå i mål med den grønne omstilling. Det har EU fået øjnene op for, og så må vi bare håbe, at regeringen når til samme konklusion.”

Alligevel tvivler Jens på, hvad Vinterpakken (se faktaboks) kommer til at betyde, når den er fuldt implementeret i dansk lovgivning. Han frygter, at underminering af potentialerne i decentrale løsninger fortsætter, til fordel for store centrale løsninger.

Måske får han ret. Vinterpakken angriber ikke direkte de skiftende danske aftaler, udover at artikel 21 i VE-direktivet flere gange påpeger, at medlemslandene skal sikre, at forbrugeren har ret til at producere og sælge energi uden at være underlagt uforholdsmæssige procedurer, som besværliggør egenproduktion af energi. Samme ordlyd går igen i El-direktivets artikel 15 stk.1, som lyder: ’’Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder har ret til at handle som aktive kunder uden at være underlagt uforholdsmæssige eller forskelsbehandlende tekniske krav, administrative krav eller procedurer. ’’

For øjeblikket er den danske lovgivning ved at blive formuleret i forhold til Vinterpakkken. Hvad den kommer til at betyde for Jens og de andre prosumers på de danske villaveje er usikkert, og afhænger i høj grad af, hvordan man fra dansk side vælger at læse og overføre pakken til dansk energi-lovgivning.

Artiklen er skrevet af Simon Rossau, som er praktikant i NOAH

Jens og Birthes parcelhus ligger i Ødsted, 10 kilometer sydvest for Vejle. Fordelt over året dækker solcellerne elforbruget. Solpanelerne producerer varme nok i seks af årets måneder, og giver et pænt bidrag i de øvrige måneder.
Jens og Birthes parcelhus ligger i Ødsted, 10 kilometer sydvest for Vejle. Fordelt over året dækker solcellerne elforbruget. Solpanelerne producerer varme nok i seks af årets måneder, og giver et pænt bidrag i de øvrige måneder.

Støttet af Europa-Nævnet

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!