Dont gas africa
Grafik: Friends of the Earth

International solidaritet Stop Europas jagt på afrikansk gas

NOAH er gået sammen med Friends of the Earth-grupper og allierede fra hele verden, om et brev til de europæiske magthavere med krav om at udfase brugen af gas.

2. november 2022 · Kl. 14:13 Nyhed

De konkrete krav inkluderer et øjeblikkeligt stop for alle aftaler om udvidelse af gasproduktion og -infrastruktur i Afrika og et krav om at bekræfte COP26 Glasgow-erklæringen om at stoppe investeringer i ny gas og olie.

Brevet indeholder også krav til EU og de europæiske regeringer om at igangsætte tiltag, der vil sænke efterspørgslen på gas i Europa, herunder til energi- og industriprocesser (f.eks. vil en reduktion af plastproduktionen reducere gasforbruget tæt på de mængder, der kan komme fra reserverne i de afrikanske lande).

Slutteligt opfordrer vi i brevet til at investere i storstilet udrulning af vedvarende energi i partnerskab med afrikanske lande og demokratiske institutioner for at støtte adgangen til energi og sætte regeringerne i stand til at udvikle industrielle strategier uden klimaudledninger.

Læs hele brevet her: Stop Europe's dash for gas in Africa.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!