GMO-free Europe

Reelle rettigheder til at forbyde GMO et skridt nærmere i EU

12. november 2014 · Kl. 11:34 Pressemeddelelse

I går kom det et skridt nærmere, at medlemslande i EU får reelle muligheder for at forbyde genetisk modificerede (GM) afgrøder, efter et udvalg af parlamentsmedlemmer stemte for at lukke de store huller i den forestående GMO-lovgivning.

Miljøudvalget i Europa-Parlamentet stemte for at indføre stærkere juridiske rettigheder i lovgivningen, således at de nationale regeringer kan indføre et reelt forbud mod dyrkning af GM-afgrøder på deres områder. Vigtigst er dog, at MEP’erne også stemte imod at give biotekvirksomheder en rolle i beslutningsprocessen omkring hvorvidt et medlemsland kan forbyde GM-afgrøder eller ej.

NOAH har advaret om, at en aftale uden ændringer kunne give en hidtil uset magt til biotekselskaber. [1]

Nanna L. Clifforth, fra NOAH udtaler: “Retten til at europæiske stater lovligt kan forbyde genetisk modificerede afgrøder tog et stort skridt fremad i går, da Parlamentet stemte for at lovgivningen skal være uden indblanding fra store selskaber med særinteresser. Parlamentarikerne står sammen med størstedelen af Europas borgere, der er bekymrede for GM-afgrøder, og de stemte for en bedre EU-lovgivning, som beskytter miljøet og fremmer bæredygtigt landbrug. ”

I de kommende uger vil Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen forhandle sig frem til en fælles holdning i sagen, med en endelig afstemning i januar 2015.

KONTAKT:

Nanna L. Clifforth, NOAH nanna@noah.dk +45 51517724

Mute Schimpf, Friends of the Earth Europe, mute.schimpf@foreurope.org tlf: +32 475 703 475

[1] NOAH opfordrer Europa-Parlamentet til at give medlemsstater reel mulighed for at forbyde GM-afgrøder.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!