Vase

Baltic Pipe Prisen for grønvask går til… Gaz-System

Børn får gaver på Børnenes Dag den 1. juni. I Polen får de klimakrisen

1. juni 2021 · Kl. 09:35 Nyhed

Energinets polskejede søsterselskab, Gaz-System, har udskrevet en konkurrence for børn og unge. Vinderen offentliggøres i dag på Børnenes Dag den 1. juni. Børn har fået til opgave at fremstille ”en skov i en vase” for at ”fremhæve Baltic Pipe som et bæredygtigt projekt, der drager omsorg for miljøet”.

”Konkurrencen er et uhyrligt eksempel på virksomheders grønvask. På Børnenes Dag giver Gaz-System os alle en gave i form af klimakrisen!” siger Marzena Wichniarz fra Klimaforældrene i Polen.

”Vi foreslår, at der i stedet udskrives en anden konkurrence med titlen ”Klimakrisen i en vase”, som vil illustrere den virkning, fossil gas reelt har på miljøet. Vi opfordrer alle til at lave deres egne “vase” og poste dem på sociale medier, som de tagger #GazSystem, #BalticPipe samt et andet polsk olie og gaskompagni, PKN Orlen #ORLEN2030” forslår hun.

”Gaz-System vil gerne fremstille fossilgas som et miljøvenligt brændstof. Men FNs klimapanel (IPCC) anslår, at klimaeffekten fra fossil gas kun er 40 % lavere end kul, så det er utvivlsomt ikke det overgangsbrændstof, man gerne vil fremstille det som, hvis man skal følge anbefalingerne fra IPCC. At skifte fra kul til gas vil kun forsinke klimakatastrofen, ikke afværge den”, siger Mikołaj Gumulski fra Fridays for Future i Polen.

”Fossil gas påvirker klimaet næsten lige så meget som kul, men Gaz-System er tavs om dette. Virksomheden bruger kynisk børn og unge til at promovere et fossilgas, der bidrager til klimakrisen. Med andre ord frarøver man de nye generationer muligheden for en sikker fremtid fri for de klimaforandringernes katastrofale følger, blot for selv at få en kortsigtet gevinst”, siger Diana Maciąga fra Pracownia na rzecz Wszystkich Istot.

Den EU-støttede Baltic Pipe vil øge gasforsyningen til Europa ved at forbinde norske gasfelter i Nordsøen med Polen. Gasrørledningen bliver for øjeblikket anlagt tværs gennem Danmark.

Kilde: Artikel af Diana Maciąga i Solidaritet.dk

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!