demo

Retfærdig og bæredygtig Nye bud på EU’s handelspolitik

I en ny rapport, ’Kurs mod Bæredygtig Handel – en handelspolitik for borgerne og miljøet’, udgivet af NOAH og Friends of the Earth Europe, udfordres EU’s nuværende handelspolitik og de aftaler, der forhandles udemokratisk og bidrager til miljømæssig og social deroute.

30. april 2018 · Kl. 13:03 Pressemeddelelse

Vi er ved et historisk vendepunkt, hvor vi ikke bare har muligheden, men også ansvaret for radikalt at revidere vores nuværende handelsmodeller og den ulige økonomiske globalisering. Der er behov for nye levedygtige alternativer, der kan bidrage til at udfase fossile brændstoffer, holde vores ressourceforbrug inden for rimelighedens grænser og skabe en økonomi, der er baseret social retfærdighed og en grønnere fremtid”, forklarer Nanna L. Clifforth fra NOAH.

Handel skal ikke være ikke et mål i sig selv

For at opnå en retfærdig økonomisk dagsorden er det nødvendigt med en nulstilling af de handels- og investeringsaftaler, som EU i øjeblikket forhandler med blandt andet store økonomier som Kina, Indonesien og Sydamerika. Handel bør være et middel til miljømæssig og social velstand – ikke et mål i sig selv, som de nuværende aftaler lægger op til. EU’s handelsaftaler skal medføre, at handel og investering tjener offentlighedens interesser og en bæredygtig økonomi. De skal bidrage til et sundere miljø, ordentlige arbejdsforhold, samt fødevarer- og energisikkerhed inden for og ud over Europas grænser.

Handelsaftaler bør ikke fokusere på at maksimere og liberalisere handel og investeringer ved at reducere omkostninger for virksomheder. I stedet skal de forbedre standarder og beskytte mennesker og miljø gennem bindende lov - ikke kun gennem de bløde ikke-bindende hensigtserklæringer, vi er vidner til i dag”, fastslår Nanna L. Clifforth.

I den nye rapport opridses syv byggesten for at skabe et retfærdigt og bæredygtigt handelssystem:

  • At fremme og styrke handlen af bæredygtige varer og tjenesteydelser, frem for at fokusere på forøgelsen af handelsstrømme.

  • At skabe en ramme hvori virksomheder kan holdes ansvarlige internationalt, frem for at give flere privilegier til investorer.

  • At forbedre internationale standarder, frem for at lade dem svække af virksomhedernes lobbyister.

  • At styrke implementeringen af internationale klimaaftaler, frem for at lave lovgivning om handel der tilsidesætter disse.

  • At styrke lokale økonomier, frem for at sprede produktion og forbrug over hele kloden.

  • At støtte bæredygtigt landbrug og fremme regional handel, frem for global handel med landbrugsvarer.

  • At lade handelsforhandlinger undergå demokratisk kontrol, frem for at lade dem foregå bag lukkede døre.

NOAH opfordrer EU-kommissionen, Rådet og Parlamentet samt nationale regeringer og parlamenter til radikalt at ændre kursen for de nuværende handelsdagsordener, og i stedet sætte bæredygtighed og retfærdighed i centrum for europæisk handelspolitik.

Læs hele rapporten her.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!