Debat Naturens egne metoder eller sproglig manipulation? En bøn om ærlighed i biotek-debatten
Når vi lytter til de førende stemmer i dansk bioteknologi, som professor Eske Willerslev eller repræsentanter fra Novo-økosystemet som Claus Felby, hører vi ofte en besnærende sætning: "Vi bruger bare naturens egne metoder."
Som borger vækker det to modstridende følelser i os. På den ene side føler vi et håb. Vi deler deres ønske om at løse klimakrisen og sikre mad til verdens munde. Men på den anden side mærker vi en voksende utryghed.
Utryghed opstår, når højteknologiske indgreb i livets kode – som CRISPR og gensplejsning – bliver præsenteret som noget "sindssygt simpelt" og "naturligt".
Observation: Når teknik bliver til natur
Vi observerer, hvordan ordet "natur" i disse år gennemgår en radikal forvandling i den politiske debat. Hvor naturen før var noget, vi mødte med ydmyghed og forsigtighed, bliver den nu præsenteret som en værktøjskasse, vi blot skal række ind i. Fra bioteksektoren argumenterer man for, at deres indgreb er "naturens egne", men hvad der er svært at gennemskue lige umiddelbart er, at der er et formål med denne simplificering: Det skal bane vejen for en lempeligere EU-lovgivning, hvor vi ikke længere behøver at mærke vores fødevarer som GMO eller syntetisk biologi.
Og det er da en fascinerende tanke, at vi kan "låne" løsninger fra naturens eget arkiv. Men når teknikker som CRISPR – der muliggør præcise og dybe indgreb i arvemassen – bliver italesat som blot en hurtigere version af naturlige processer, sker der en vigtig politisk forskydning.
Sproget flytter fokus fra, hvad vi gør (manipulerer gener i et laboratorium), til hvorfor vi gør det (for at redde verden fra sult og klimakrise). Det er en effektiv retorik, men den efterlader borgeren i et vakuum. For hvis et teknologisk indgreb pr. definition er "naturligt", forsvinder det etiske behov for forsigtighed og kontrol så ikke også?
Hvad rører sig i EU-politik indenfor feltet lige nu?
Denne afdækning af viden er yderst aktuel, da der den 16. december 2025 blev lanceret flere nye lovforslag i EU, som vil tillade bioteknologiske løsninger i vores fødevaresystemer - på en helt ny og ureguleret måde. Det er reelt dereguleringer. Natur og sundhed er taberne. Vækstpotentialerne er vinderen. De nye lovforslag går blandt andet under som “Omnibus-forenklingen”.
Lovgivningen om at deregulere genteknologi til at “forædle” planter (NGT-1) ud fra argumentet om, at de efterligner naturen, var foden i døren for denne udvikling, og vi mener, at det skabte præcedens for de nuværende Omnibus-forenklingerne og deregulering af GMO-mikroorganismer.
Hvis de nye NGT-1-planter bliver dereguleret, skal de ikke længere mærkes som GMO. På samme vis med GMO-mikroorganismerne, hvis det går igennem. Men dermed mister vi muligheden for at se på en varedeklaration, om et produkt er skabt via naturlig selektion eller i et laboratorium med en gen-saks. Vi mister dermed en fundamental demokratisk rettighed: Retten til at vælge.
Et videnskabeligt overgreb på samtalen?
Det føles som et sprogligt og videnskabeligt overgreb, når komplekse teknologier bliver "hvidvasket" som naturlige processer. Oveni dette bliver vores skepsis mødt med en forklaring om, at vi blot "mangler viden". Men det handler ikke om mangel på forståelse for nukleotider eller enzymer. Det handler om en grundlæggende følelse af, at vi er ved at miste overblikket over de langsigtede konsekvenser af at "reparere" på evolutionen i et tempo, som ingen økosystemer kan følge med i. En debat om vores fælles fødevaregrundlag kan ikke reduceres til molekylærbiologi. Det er i høj grad en debat om magt, patenter og ejerskab over naturens ressourcer.
Gennemsigtighed og respekt for tvivlen
Vi ønsker ikke at stoppe videnskaben, som vi ellers får stukket i næsen, men vi ønsker gennemsigtighed og demokratisk inddragelse. Vi skal huske på, at det bioteksektoren har lobbyet for, og i dag kræver via EU-lov, er, at vores madsystemer ændres radikalt med bioteksektorens nye bioteknologiske produkter. Det handler altså om vores hverdagsmad, vores kartofler, gulerødder, jordbær og andre afgrøder - altså den mad, vi lægger på tallerkenen hver dag.
Vi mener, at der er brug for:
- Respekt for forsigtighed: At forsigtighedsprincippet ses som en demokratisk dyd, ikke en hindring for vækst.
- Sproglig præcision: At vi kalder laboratorieteknik for teknologi og ikke natur.
- Retten til at vælge: Vi har brug for, at vores fødevarer stadig mærkes tydeligt, så vi selv kan vælge, og at tilliden til produkterne bygges på ærlighed.
En opfordring til sektoren
Vi beundrer jeres viden og jeres engagement. Men vi beder jer om at lægge den retoriske "naturmaske" væk.
Lad os få en reel debat om magt, patenter og sikkerhed, i stedet for at gemme teknologien bag ord, der lyder som en skovtur. Vi har brug for løsninger på klimakrisen, ja. Men vi har også brug for et demokrati, hvor borgerne kan gennemskue de valg, der bliver truffet på vores vegne.
Ingen er smartere end naturen, siger I. Måske skulle vi begynde med at have samme ydmyghed over for den samtale, vi har med hinanden som borgere.
Slut
***
Et par konkrete eksempler:
Eske Willerslev opstiller valget mellem "Sult eller CRISPR" (https://www.zetland.dk/historie/sw2q7Pl5-ae6XddK5-626c1 ) og argumenterer for, at vores moderne afgrøder er blevet "genetiske vrag" gennem tusinders års landbrug. Ved at bruge CRISPR-teknologi til at indsætte gener fra 2 millioner år gammelt grønlandsk DNA i moderne planter, udfører man en form for "genetisk rewilding med genteknologi. Det er ikke "fremmed" DNA – det er naturens egne gamle opskrifter, som vi blot bringer tilbage for at gøre planterne robuste igen med genteknologi. (https://ing.dk/artikel/tag-med-eske-willerslev-paa-jagt-efter-klimarobuste-foedevarer-vi-maa-tilbage-og-lede-mellem-0 og https://novonordiskfonden.dk/nyheder/eske-willerslev-jagten-paa-fremtidens-klimarobuste-foedevarer)
Claus Felby citeres for i Berlingske:
"Novo vil opfinde fremtidens fødevarer – Nu kan vi forstå naturen på en måde, som kun Gud kunne se det før." (https://www.berlingske.dk/business/novo-vil-opfinde-fremtidens-foedevarer--nu-kan-vi-forstaa-naturen-paa-en-maade-som-kun-gud-kunne-se-det-foer)
Henrik Brinch-Pedersen er interviewet i DM Bio's artikel:
"Genetisk modificerede organismer, GMO, og nye genomiske teknikker, NGT, blandes ofte sammen, men det er forkert." (https://dm.dk/bio/alle-artikler/nye-teknologier-og-materialer/3-myter-o…)
***
Referencer:
https://www.zetland.dk/historie/sw2q7Pl5-ae6XddK5-626c1
https://novonordiskfonden.dk/nyheder/eske-willerslev-jagten-paa-fremtidens-klimarobuste-foedevarer
https://science.ku.dk/forskning/forskning-i-biosolutions-paa-science
https://www.mdpi.com/2223-7747/12/12/2310
https://agriwatch.dk/Nyheder/politik/article16267237.ece