Menneskerettigheder: Hvor længe må virksomhedernes lobbyister gå i fåreklæder?

Menneskerettigheder: Hvor længe må virksomhedernes lobbyister gå i fåreklæder?

Mens vi alle havde travlt med juleforberedelserne herhjemme, mødtes stater, civilsamfund og virksomhedslobbyen i Geneve for 10. gang for at forhandle FN’s bindende traktat for virksomheder og menneskerettigheder. Traktaten, der har været undervejs i 10 år, skal sætte en stopper for menneskerettighedskrænkelser begået af transnationale virksomheder rundt om i verden. Årets store punkt ved forhandlingerne var rettighederne for lokalbefolkninger, og folk der har været ofre for transnationale virksomheders ødelæggende aktiviteter. Det var et stort skridt i den rigtige retning fra at forhandlingerne de seneste år er kørt i stampe, blandt andet på grund af det ecuadorianske formandskab.

Maxine Bezuidenhout fra Alternative Information and Development Centre, som er en del af the Global Campaign, sammenslutningen af civilsamfundsorganisationer der deltager ved forhandlingerne, udtaler: Når vi nu  reflekterer over de sidste ti års forhandlinger, anerkender vi, hvilken historisk præstation det er, at denne proces eksisterer, og at vi er kommet tættere på at sikre adgang til retfærdighed for dem, der har lidt skade på grund af virksomheders forbrydelser«, »Denne uge har vi taget vigtige skridt mod en retfærdig, bindende  traktat, og i modsætning til tidligere år ser det ud til, at den nye formand virkelig er indstillet på at fremme forhandlingerne i stedet for at modarbejde dem« [Global Campaign’s pressemeddelelse.]

De sædvanlige parter, stater og NGO’er, var til stede rundt om forhandlingsbordet, heriblandt flere af NOAHs internationale samarbejdspartnere.

I salen, hvor forhandlingerne foregik, var talere placeret bag et skilt, der markerede deres rolle; stat eller NGO. Men der var også en usynlig spiller til forhandlingerne, nemlig de transnationale virksomheder, der gennem lobbyorganisationer får lov at komme til orde under titlen som ”NGO”. Det giver desværre et forvrænget billede af lobbyisternes motivation for at deltage ved forhandlingerne.

Pierre Maison fra NOAHs samarbejdspartnere i La Via Campesina udtaler:  [Global Campaign’s pressemeddelelse.]

»Transnationale virksomheder valser ind i disse forhandlinger under påskud af at være en del af civilsamfundet gennem de erhvervsorganisationer, der repræsenterer dem. FN bruger udtrykket 'civilsamfund' til at beskrive både de grupper, der er udsat for den brutale konsekvens af virksomhedernes forbrydelser, og dem der begår dem. Det er en skændsel og en stor trussel mod processen. Men jo mere fremskridt vi gør med traktaten, jo mere begynder vi at se dem svede.« Det er under stor kritik, at man lader virksomheder sidde med ved bordet, idet de forplumrer billedet af, hvad der er brug for i den kommende traktat. Selv siger deres lobbyorganisationer, at en traktat som den præsenterede, vil være skidt for menneskerettigheder og lokale økonomier, da de transnationale virksomheder vil være nødsaget til at trække sig fra deres investeringer og projekter i tredjelande. 

Men som NOAH og mange andre repræsentanter for det globale civilsamfund gang på gang har fremhævet, så er transnationale virksomheders aktiviteter rundt om i verden på ingen måde en gave til lokale befolkninger. Status quo er, at transnationale virksomheder gang på gang krænker menneskerettighederne ofte med døden som følge for de lokale.

En analyse foretaget af World Benchmark Alliance viste i 2024, at 90% af de 2000 største virksomheder i verden fejler markant, når det kommer til menneske- og arbejdstagerrettigheder. Det er selvom deres samlede omsætning, udgør 45 procent af verdens økonomi. Så det er ikke ressourcer, de mangler, men en hård lovgivning, der stiller krav til, at de i alle led af deres værdikæder lever op til menneskerettighederne.

I 2024 alene kom der et utal af historier frem med eksempler på virksomhedernes grusomme forretningsmodeller. En af dem der står stærkest, var beretningen om de 200 civile, der mistede livet indespærret i containere i det nordlige Mozambique. Hvorfor? Fordi de kom i klemme i en væbnet konflikt, der er opstået i kølvandet på Total Energies gasprojekt i provinsen Cabo Delgado. Hvem organiserede drabene på de 200 mennesker? Det gjorde de soldater Total Energies havde hyret til at passe på virksomhedens område og gasoperation. Selvom Total Energies påstår, at de intet vidste om, hvad der foregik på deres område, har de stadigvæk ansvaret for, at der ikke foregår menneskerettighedskrænkelser eller drab i nogen led af deres værdikæde eller forretningsaktiviteter.

Heldigvis var de ægte repræsentanter for civilsamfundet ved årets forhandlinger ikke bange for at afsløre erhvervslobbyen for, hvad den virkelig er. Hen mod slutningen af forhandlingerne, rettede flere aktivister på The International Organization of Employers skilt fra ”NGO” til TNC lobby. Deres repræsentant gav derefter et fuldt statement (39 minutter inde i videoen) med skiltet foran sig. Der sad ulven så uden sine fåreklæder. I hvert fald ind til FNs medarbejdere ændrede skiltet tilbage igen. 

»Det er ikke op til menneskerettighedsforbrydere at have indflydelse på, hvordan de skal reguleres eller holdes ansvarlige for deres overtrædelser. At tillade transnationale selskaber at være repræsenteret på nogen måde i disse forhandlinger er at lade ræven planlægge hønsehusets sikkerhedssystem. Hvis traktaten skal have et liv ud over det papir, den er skrevet på, skal den beskyttes mod virksomhedernes indflydelse og indfangning i alle faser af processen.« Letícia Paranhos fra Friends of the Earth International der også var til stede ved forhandlingerne.

Vi kigger hermed tilbage på en forhandlingsrunde, der efterlader os med et håb om at ofre for virksomheders ødelæggelser, en dag vil kunne opnå retfærdighed. NOAH og vores allierede er klar til at skubbe på ved de kommende forhandlinger for, at virksomhederne bliver holdt udenfor, så de ikke kan udvande den endelige traktat.