Marie

Det Europa, vi ønsker Klimavenlige og sunde bygninger kræver rene materialer og kvalitet

Bygninger er Danmarks største energislugere. Ressourcer går tabt, når bygninger rives ned. Og mineraluld og andre byggematerialer er energikrævende at producere, skaber dårligt indeklima og meget af det, bliver ikke genbrugt. Det vil Marie Maarbjerg, der er tømrerlærling, lave om på. Hun mener, at EU burde skabe bedre incitamenter for at efterisolere bygninger med gode og rene materialer

1. april 2019 · Kl. 14:19 Nyhed

“Se hvor genialt et system naturen er. Og vi er godt i gang med at smadre det. Noget af det mest meningsfulde at beskæftige sig med må være at finde på en bedre måde at gøre tingene på,” siger Marie Maarbjerg.

Som tømrerlærling hos det bæredygtige tømrerfirma Egen Vinding og Datter får hun fingrene i de praktiske løsninger, der findes på miljøproblemerne i byggebranchen. Marie, der også har en bachelor i biologi og en kandidatgrad som ingeniør, peger på, at bygninger står for 40 procent af Danmarks energiforbrug, og at bedre isolering og at bo på færre kvadratmeter kan gøre en kæmpe forskel.

“Jeg bruger meget fra min akademiske uddannelse i mit lærlingearbejde. Der er jo rigtig meget med bæredygtighed, genbrug og miljøfarlige stoffer. Men hvad skal vi med avanceret miljøteknologi, hvis de simple løsninger virker lige så godt eller bedre?” spørger hun og peger dermed på, hvorfor det giver god mening at uddanne sig til tømrer, selvom hun har en længere akademisk uddannelse bag sig.

Mineraluld og beton er ikke bæredygtigt

“Rockwool har gjort det godt, i og med at det har isoleret vores huse og dermed sparet en masse energi. Men det er enormt energikrævende at producere mineraluld, som er det Rockwools isoleringsmateriale består af. Og det er svært at genanvende,” siger Marie. Hun medgiver dog, at Rockwool nok ville sige noget andet, hvis de blev spurgt.

Indeklimaet er heller ikke optimalt med mineraluld:

Bygninger som er isoleret med mineraluld, kan have et dårligt indeklima. Fugten risikerer nemlig at blive ophobet, da den har svært ved at slippe væk. Man kan kompenserer for dette ved at installere et mekanisk ventilationsanlæg, men det er energikrævende og skal vedligeholdes” siger Marie og forklarer:

“Mineraluld kan ikke fordele fugt, så hvis der kommer fugt ud i isoleringen, kan det give råd. Derfor bruger man en dampspærrer – en plastikmembran der beskytter isoleringen mod damp fra huset – så det bliver som at bo i en plastikpose. I praksis er det rigtig svært at få plastikken helt tæt overalt, og så kommer der fugt ud i mineralulden. Hvis du i stedet bruger noget organisk isolering, som papir- eller træuld, fordeler fibrene vandet. Dermed kan vandet langsomt slippe væk, og du kan undvære plastikposen.”

Ifølge Rockwool bliver dampspærrer anbefalet af Statens Byggeforskningsinstitut, så i henhold til dem er der ingen sammenhæng mellem typen af isolering og dampspærrer i en bolig.

Lad forureneren betale og byg æstetiske bygninger

Marie mener, at man bør følge princippet om, at forureneren betaler:

“Det skal koste mere at udlede CO2, for så ville de CO2-tunge produkter blive dyrere, og det vil bedre afspejle de reelle omkostninger,” siger hun.

Ifølge Marie vil noget af det mest bæredygtige, man kan gøre, være at bygge smukke kvalitetsbygninger, så ingen vil have lyst til at rive dem ned, og de derfor vil blive stående i mange år. Hun mener, at byplanlæggere ofte tænker for kortsigtet. Ressourcespildet er stort, når man river bygninger ned, bl.a. fordi mange af materialerne ikke kan genanvendes.

“Det kan godt være, at man kan bruge nedrevet beton som vejfyld, men jeg tror ikke, at man kan bruge det til så frygtelig meget andet. Så man burde sætte nogle krav til genanvendeligheden af byggematerialer,” mener Marie.

Udbred papiruld, halm, hør og andre rene materialer

Marie peger på, at byggebranchen kan bidrage til et mindre forbrug af energi ved at bruge materialer, som bliver fremstillet uden et stort forbrug af energi. Det kan for eksempel være at bruge organiske isoleringsmaterialer som erstatning for mineraluld. Organiske byggematerialer er energivenlige at producere, og de kan komposteres og dermed nedbrydes naturligt efter brug.

Organiske isoleringsmaterialer kan eksempelvis være papiruld, der er lavet af genbrugt avispapir, som i forvejen er den dårligste kvalitet papir, der findes. Træuld, der består af trærester, egner sig også som isoleringsmateriale. Også halm, hør og tang kan bruges.

“De organiske isoleringsmaterialer lever op til de samme krav til isolering som mineraluld, men forskellen er, at vandet kan slippe væk. Det vil sige, al den fugt man udånder, og damp fra når man laver mad og går i bad. Fugten kan passere igennem de organiske byggematerialer og dermed gennem væggen. Huset er dermed åndbart,” fortæller Marie og fortsætter:

“Man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvordan man bygger. Man kan stadig – selvom man bygger åndbart – risikere at få skimmelsvamp, hvis man ikke isolerer ordentligt. Men jeg tror, at de fleste skader efterhånden opstår i bygninger med dampspærrer.”

Marie

 

 Navn: Marie Maarbjerg

 Alder: 33 år

 Uddannelse: I lære som tømrer

Lavenergihuse fremstår som bæredygtige

Marie mener, at lovgivningen bør skelne mellem, om noget er bæredygtigt eller ej ved også at tage produktion og genanvendelse af materialerne i betragtning.

“Når man laver energi plus-huse, handler det udelukkende om, hvor meget energi de bruger, når de er bygget og er i drift.  Men man glemmer den energi, der er gået til at producere de materialer, der indgår i huset. Så man kan i princippet bygge et energi plus-hus, som allerede ved ibrugtagningen er ret CO2-belastende,” siger hun.

“Det bliver greenwashing, synes jeg. Det sælger nemlig at kalde ting bæredygtige, og så bliver alting bare kaldt grønt. Hele processen skal med, hvis man vil bygge bæredygtigt og kalde det bæredygtigt. Man kan ikke kalde et hus bæredygtigt, hvis det er bygget med beton og Rockwool. Samfundet mangler at tage en generel diskussion om, hvad er skal til, før man må kalde noget for bæredygtigt,” mener hun.

“Man burde stille krav til kvaliteten af byggematerialer, og til at de skal kunne genanvendes. Hvis et vindue var af bedre kvalitet, så vil det måske blive genbrugt flere gange. Eller det vil få lov til at sidde lidt længere, og når det så skal kasseres, ville det så også være okay.”

Hun mener, at man burde skabe incitament til at tænke en ekstra gang, inden man river en bygning ned:

“Det er fjollet, hvis der er en stor tom kontorbygning, som man ikke må få lov til at bygge om til boliger, fordi der gælder forskellige krav.”

Brug for indspark til uddannelser

Marie så gerne, at politikerne fremmer undervisning om bæredygtige byggematerialer på de tekniske skoler og uddannelser som arkitekt- og ingeniørstudiet.

“Faglærerne på uddannelserne er stadig lidt bange for bæredygtige isoleringsmaterialer som papir og hamp. Samtidig er de super trætte af mineraluld, lader det til, fordi det giver et meget dårligt arbejdsmiljø, og de kan også godt se, at det bygningsmæssigt har nogle problemer. Men jeg tror, at hvis de ikke har haft erfaringen med organiske materialer, så er de lidt forbeholdne med at undervise i det,” forklarer Marie.

“Jeg tror, at det er fordi Rockwool sidder så tungt på markedet, at de er i stand til at presse alle andre producenter ud”, siger Marie og peger på, at Rockwool endda står bag undervisningsmaterialer.

Marie mener, at det kan hjælpe, hvis man støtter op om projekter, der giver grønne stempler til alternative materialer og metoder. Hun peger på, at Egen Vinding og Datters samarbejde med Teknologisk Institut er et skridt på vejen, fordi det betyder, at forskere siger god for forsøg med nye, bæredygtige materialer. Hun mener, at det kan skabe incitament til at tænke i nye baner.

“Mange ingeniører er låst fast i den dominerende opbygning med, at man skal have dampspærrer ind i sin konstruktion. De bliver usikre, hvis de ikke er der,” siger hun.

EU kan være med til at skabe en bedre fremtid

Alt i alt peger Marie på, at politikerne må støtte op om en omstilling. Hun foreslår, at det sker via en kombination af mere viden og målrettede incitamenter. Viden om bæredygtige byggematerialer og -metoder kan udbredes gennem uddannelse og efteruddannelse til håndværkere, faglærer, ingeniører og arkitekter. Incitamenter til at efterisolere og øge andelen af bæredygtige materialer i byggeriet kan eksempelvis gøres via:

  • Håndværkerfradrag til klima- og miljøvenlig renovering
  • Princippet om at forureneren betaler
  • Klare retningslinjer i bygningsreglementet om bæredygtighed i alle faser af byggeriet
  • Blåstempling og standardisering
  • Samarbejde mellem håndværkere og forskere.

Mød andre unge

Saskia Fællesskab og kvalitet kan stoppe overforbruget
I den lille storbyoase The Clothing Club i Århus kan man låne tøj til fest og hverdag. Det er et fælleskab, som er med til at skabe et alternativ til overforbruget af tøj. Initiativtageren til projektet ønsker sig, at EU arbejder med at nedsætte tøjindustriens miljø- og klimaaftryk og at det bliver nemmere at leve af at gøre det, som samfundet har gavn af.
Tore Giv iværksættere, der skaber miljøløsninger, bedre muligheder
Tore fra det innovative arbejdsfællesskab Grobund har startet en produktion af tang, som kan erstatte eksempelvis kød. Han mener, at EU burde være bedre til at støtte op om unge, som eksperimenterer med nye, bæredygtige løsninger.
Anders Unge jordbrugere kan bidrage til bæredygtig omstilling
Små, lokale jordbrug kan være et positivt redskab i en bæredygtig omstilling. Sammen med sin kæreste Katrine har Anders med en beskeden startkapital skabt et lille, økologisk jordbrug, som understøtter naturens egne processer.
Lene Mere viden om bæredygtighed, tak
EU når ikke sit mål om en bæredygtig fremtid, medmindre befolkningen får mere viden om, hvordan man kan leve bæredygtigt, mener Lene Dahl fra økosamfundet Himmerlandsbyen. Netop økosamfund er et godt sted at få mere viden, fordi indbyggerne lever miljøvenligt og beskytter naturen. Hun ville ønske, at EU gjorde mere for at fremme skolebørns grønne dannelse, og at EU fjernede nogle af de forhindringer, som økosamfund løbende støder på.
Nikolaj Landbrugsstøtten favoriserer storproducenter
Mange unge ønsker mere miljøskånsomme måder at forvalte jorden på og starte deres eget, men både uddannelse, finansiering og afsætningsmuligheder er domineret af det konventionelle landbrug. Det understøtter EU. Nikolaj Thomsen er en af de få, der har fået mulighed for dyrke egne grøntsager med miljøskånsomme landbrugsmetoder og lokal afsætning.

 

(Sidst redigeret: 4. april 2019. Vi var kommet til at skrive, at mineraluld ikke kan genbruges, hvilket er forkert)

EP19

 

 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!