bayer

Databeskyttelse Har landbruget brug for en lov?

Landbruget er i hastig udvikling og bliver i højere grad defineret af nye teknologier og brugen af data. Afhængigheden af teknologi og akkumulationen af data indebærer, at dem der ejer teknologien og dataen får muligheden for at styre hvordan og hvilke fødevarer, der dyrkes, og hvilken information jordbrugere og forbrugere har tilgang til. I dag findes ingen regulering, hverken i Danmark eller EU, for data og dataejerskab i landbruget. Mangel på regulering leder til en magtkoncentration blandt nogle få, transnationale virksomheder inden for det industrielle landbrug, som promoverer industrielt og miljøskadeligt landbrug. Det er derfor passende at spørge: Er tiden inde til at indføre en ”GDPR” for landbruget?

28. december 2018 · Kl. 13:53 Nyhed

Det højteknologiske præcisionslandbrug, hvor teknologi og data bruges til at optimere produktionen, har gjort sit indtog i Danmark og Europa. Den nye teknologi og brugen af big data i landbruget har potentiale til at ændre måden hvorpå fødevarer dyrkes og distribueres.

Præcisionslandbruget består af tre hovedelementer: GPS-kørsel, teknologi til at tilpasse dosseringen af gødning og pesticider, og opsamling og registrering af mange forskellige produktionsforhold i landbruget og analyse af disse data. Ved at indsamle og analysere data om jord, nedbør, såsæd og lignende, beregnes hvor og hvornår, der skal gødskes og sprayes med pesticider, samt doseringen af disse. Disse teknologier bliver i dag tilbudt af en række virksomheder inden for landbrugsindustrien og markedsføres som klimavenlige teknologier, der vil mindske brugen af pesticider og gødning, da man kan beregne mere præcist hvor meget gødning og pesticider, man behøver.

Men der findes ikke meget uafhængig forskning, der dokumenterer, hvor præcist disse maskiner faktisk doserer, eller om teknologien faktisk reducerer brugen af inputs til et minimum. Det er således langt fra en pålidelig teknologi. Teknologierne bliver samtidig ofte tilbudt af de samme virksomheder, der sælger gødning og pesticider – og deres interesse i at sælge mindre af deres produkter kan ligge på et lille sted. Den mulige reduktion af inputs er derfor i høj i stedet en legitimering af det industrielle landbrug, som er dybt afhængige af miljøskadelige praksisser. Udviklingen af præcisionslandbruget og brugen af data er i høj grad tilpasset det industrialiserede, stor-skala landbrug og konsoliderer dermed det miljømæssigt skadelige landbrug.

Færre beslutningsmuligheder for jordbrugerne

Udvikling af præcisionslandbruget kan potentielt være med til at underminere rollen af jordbrugernes landbrugsfaglige kundskaber. Traditionelt har landbruget bygget på erfaringsbaseret kundskab og menneskelige beslutninger. Denne kundskab og beslutningstagning risikerer at blive erstattet af færdige analyser udført af stadig mere avancerede landbrugsmaskiner med adgang til big data. Da maskinerne i stadig større grad opererer med automatiserede systemer, mister den enkelte jordbruger muligheden for at tage beslutninger om sit landbrug, og jordbrugerens rolle ændres fra at være en aktiv beslutningstager til at blive en operatør af avancerede maskiner. Teknologi kan supplere, men ikke erstatte den lokale kundskab den enkelte jordbruger besidder om sit nærområde, og om hvad hendes planter, jorder og dyr behøver.

Mens jordbrugere tidligere tit selv foretog små reparationer på deres landbrugsmaskiner, er dette ikke længere mulig med alle de avancerede maskiner, der findes i dag. John Deeres nyeste maskiner kan for eksempel ikke startes, efter de er brudt sammen, uden at en officiel John Deere tekniker har set på maskinen. På denne måde mister den enkelte jordbruger kontrollen med sin produktion.

Big data – big power

Den beskrevne udvikling baseret på big data omfatter geografisk og agronomisk data, klimadata, data om maskiner samt finansiel og juridisk datai. Denne data kan køres sammen i dataplatforme som samler dataen, og på baggrund heraf rådgiver jordbrugeren. I mange tilfælde tilbydes dataplatforme af store virksomheder, såsom John Deeres Operation Centerii, Ag Leaders AgFiniti FMIS platformeiii, eller Monsantos Climate Fieldviewiv. Dette betyder, at når jordbrugere benytter disse dataplatforme, afgiver de også enorme mængder data til virksomhederne, der ejer platformene.

I 2016 annoncerede Monsanto deres vision om at gøre Climate FieldView til branchens App Store: en centraliseret, åben dataplatform for landbrugsindustrien. Det vil sige, at uafhængige virksomheder inden for landbrugssektoren kan nyde øget udbredelse ved at bruge platformen (og betale for dette). Til gengæld får Monsanto tilgang til alle data der samles ind gennem platformen, og under visse aftaler kan dataene sælges videre til tredjeparter. På denne måde kan Monsanto tjene store penge på, at virksomheder vælger at bruge deres platform. Samtidig giver det Monsanto magten til at vælge vindere og tabere blandt start-upsv.

Der er også en øget tendens til at de virksomheder, der tilbyder dataplatforme, indgår samarbejder med maskinproducenter. Climate FieldView modtager således data i realtime fra blandt andet sånings- og sprøjtemaskiner. Gennem et samarbejde med producenten af landbrugsmaskiner John Deere modtager Monsanto over 70 % af dataene til Climate FieldView direkte fra John Deere-maskiner. Monsanto har i dag solgt mere end 10.000 enheder med denne funktionenvi.

Data fra landbrugsproduktionen opsamles også automatisk i maskiner fra John Deere, når jordbrugere benytter sig af Bayers app ”Weedscout”vii. I ”WeedScout” kan jordbrugeren indsende billeder af planter og få oplyst, hvilken der er tale om. Det giver Bayer adgang til et globalt ”plantekort” helt gratis.

Virksomhederne indsamler enorme datamængder og gør det mulig at samkøre dem med eksempelvis markedsdata eller vejrdata. Platformene bruger dataen til at udarbejde rådgivning til jordbrugeren om landbrugspraksisser og produkter, for eksempel hvornår vedkommende skal gøde og sprøjte. Denne rådgivning vil være baseret på de produkter og den type landbrug, som virksomhederne producerer og promoverer - altså en industriel stor-skala landbrugsmodel baseret på sprøjtegifte og kunstgødning i kombination med tunge maskiner. Dem der har dataen, har altså magten og kan bestemme hvordan fødevareproduktionen vil se ud.

kontrol

Konsolidering af magt og ejerskab

Information og data er en kilde til magt, hvilket er blevet klart gennem det sidste års mange afsløringer af, hvordan persondata er blevet solgt og brugt til blandt andet at påvirke politiske processer og afstemninger. Jo mere data en virksomhed kan samle og kontrollere, jo større mulighed har virksomheden for at påvirke, hvilken slags information vi ser, har adgang til, beslutter os ud fra, hvilke slags produkter vi bliver tilbudt, og hvilke priser vi ser.

Udviklingen inden for præcisions- og datalandbruget er tydeligt: Ejerskabet koncentreres hos få transnationale virksomheder. Dette er ikke kun gældende for dataen, men i alle dele af fødevareproduktionen. Store virksomheder i forskellige dele af fødevareproduktionen slår sig sammen, og på den måde samles magten i fødevaresystemet hos stadig færre store virksomheder. Disse fusioner bliver sjældent omfattet af EU’s konkurrencelovgivning.

Konsolideringen hos nogle få virksomheder, kan eksemplificeres med fusionen mellem frøproducenten Monsanto og kemivirksomheden Bayer. Bayer opkøbte blandt andet Monsanto for at få adgang til Monsantos klimadata i Climate FieldView. Før fusionen, foretog The Konkurrenz Group en undersøgelse blandt amerikanske jordbrugere, og 93,7 % udtrykte, at de var bekymrede for, at fusionen ville få negative konsekvenser for uafhængige jordbrugere og lokalsamfund. Næsten lige mange (91,7 %) var bekymret for at Bayer-Monsanto ville kontrollere data og dermed landbrugspraksisserviii.

Med fusionen mellem Bayer og Monsanto ejes ca. 60 % af kommercielle frø og landbrugskemikalier af tre virksomheder (DowDuPont, Syngenta-ChemChina og Bayer-Monsanto)ix. Det er altså de selv samme virksomheder, der udruller dataplatformene, som ejer frøene og kemikalierne. Denne kontrol med fødevareproduktionen og promovering af et ubæredygtigt landbrug må stoppe.

Manglende regulering

Virksomheder har forskellige holdninger til brug, ejerskab og lagring af denne data, men i fravær af regulering, kan denne teknologi føre til at enorme mængder landbrugsdata samles hos et lille gruppe transnationale selskaber og misbruges.

Hvis den teknologiske udvikling skal komme jordbrugere og borgere til gode, og bidrage til et demokratisk, bæredygtigt og transparent fødevaresystem, er det nødvendig med lovgivning, der regulerer hvem der ejer dataene fra landbruget, og hvordan denne må bruges. Først efter lang tid og flere skandaler, fik EU lovgivning om persondata på plads. Det burde ikke være nødvendig at vente på tilsvarende misbrug af landbrugsdata, inden man regulerer brugen af data omkring landbruget og vores mad.


Referencer

i Mooney, P. 2018. “Blocking the Chain. Industrial food chain concentration, Big Data platforms and food sovereignty solutions”. ETC Group.

ii https://www.deere.com/en/technology-products/precision-ag-technology/data-management/operations-center/

iii http://www.agleader.com/blog/ag-l/

iv https://climate.com/

v Mooney, P. 2018. “Blocking the Chain. Industrial food chain concentration, Big Data platforms and food sovereignty solutions”. ETC Group.

vi Davidson, J. 2018. “Bayer, Monsanto and Big Data: Who will control our food system in the era of digital agriculture and mega-mergers?” Friends of the Earth U.S.

vii https://www.totallandscapecare.com/green-industry-news/weedscout-app/

viii Stucke, M. E. & A. P. Grunes. 2018. “An Updated Antitrust Review of the Bayer-Monsanto Merger”. The Kunkurrenz Group.

ix Davidson, J. 2018. “Bayer, Monsanto and Big Data: Who will control our food system in the era of digital agriculture and mega-mergers?” Friends of the Earth U.S. 


Europanævnets logo

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!