Politiundertrykkelse Flere hundrede aktivister retsforfølges for at deltage i fredelige demonstrationer

Hundredvis af miljøforkæmpere, der har deltaget i fredelige protester med Extinction Rebellion og Nødbremsen, bliver retsforfulgt. Mindst 30 af de aktuelle retssager finder sted her i efteråret og til vinter. Flere, der har protesteret mod salget af danske våbendele, som bruges til at slå civile ihjel i Palæstina, har fået deres hjem ransaget og er blevet varetægtsfængslet. På gaden bruger politiet i stigende grad smertegreb på fredelige demonstranter. Adskillige civilsamfundsorganisationer står sammen imod repression af aktivister og støtter denne pressemeddelelse, og samles til en demonstration mod kriminalisering af aktivister den 26. Nov. kl 17 foran Københavns Byret. 

- Kriminaliseringen af aktivister er en dybt bekymrende tendens i Danmark lige nu. Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er vigtige hjørnesten i et demokrati, og et sundt demokrati må tillade og respektere brugen af disse rettigheder, siger Salvatore Paolo De Rosa, Postdoc hos Københavns Universitet

Stigende politivold

En ny rapport fra miljøbevægelsen NOAH viser, at aktivister i løbet af de seneste år har oplevet en stigende grad af politivold. Mens politiloven indeholder detaljerede regler for brug af magt vha. skydevåben, stave, hunde, gas og peberspray, giver den ikke specifikke retningslinjer for brug af smerteteknikker, som for eksempel de smertegreb, som de interviewede aktivister fortæller om at opleve. Politilovens § 16 tillader politibetjente at bruge nødvendig og proportionel magt for at udføre deres opgaver. Det aktivisterne oplever i øjeblikket, sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden og berettigelsen af at bruge smertegreb på fredelige og passive demonstranter. To af de seneste kendte tilfælde hvor politiet har brugt smertegreb til at fjerne demonstranter, er hhv. til en blokade af våbenproducenten Terma i Aarhus i marts 2024, til Den Grønne Ungdomsbevægelses Sit-In ved Ministeriet for Grøn Trepart i oktober 2024 og til Scientist Rebellions gadeprotest i oktober 2024 i København.

Retssager

• En del af retssagerne drejer sig om de store protester Vendepunktet og Befri Jorden, arrangeret af Extinction Rebellion Danmark i hhv. 2022 og 2023, i samarbejde med en række andre organisationer. Vendepunktet var en protestuge, der startede med at en folkemængde blokerede for alle broerne ind til Christiansborg, med krav om akut handling mod klimakollaps og den 6. masseuddøen af arter. Politiet frihedsberøvede og sigtede over 120 mennesker, men disse sigtelser er sidenhen frafaldet, og aktivisterne fører nu retssag mod politiet, med argument om at deres rettigheder til protest blev overtrådt. Folk blev nøgenvisiteret uden grund, fik ikke adgang til toilet og drikkevand, og blev tilbageholdt for længe, ift. hvad der er rimeligt. 
• Blokader af maskiner og køretøjer, der skulle rydde natur på Amager Fælled, har også ledt til anklager om husfredskrænkelse, forstyrrelse af den offentlige orden og trafikken, og forhindring af politiets arbejde. 
• En række borgere fra kampagnen Nødbremsen skal i retten med anklage om bødestraf efter færdselsloven, for at have blokeret veje, i protest mod nye motorveje. 
• En person er anklaget for at forstyrre den offentlige orden, for at holde et palæstinensisk flag op foran en våbenmesse, hvor våbenproducenter der sælger våben til Israel, var til stede.
• De sidste seks uger har der været syv ransagelser af aktivister der har demonstrerede udenfor våbenproducenten Termas fabrik i Søborg, en af dem er blevet varetægtsfængslet den 4. oktober og er stadig varetægtsfængslet.
• Dyrerettighedsaktivister er blevet frihedsberøvet adskillige gange for at afholde lovlige protester mod animalsk landbrug. Aktivisterne har fået erstatning, dermed har retten anerkendt at demonstrationerne var lovlige, og frihedsberøvelserne ulovlige.

En af de retsforfulgte borgere, Ida Dalsgaard Nicolaisen, argumenterer for, at de handler i nødværge: 

- Vi handler i nødværge for alles livsgrundlag. Når jeg klatrer op i en maskine der ødelægger naturen på Amager Fælled, eller er med til at blokere broerne til Christiansborg, er det små lovbrud for at forhindre langt større forbrydelser mod menneskeheden og planeten. Vi er ikke de ægte kriminelle, det er regeringen, landbrugslobbyen, fossilfirmaerne, våbenproducenterne, den rigeste 1%. Jeg håber retten vil anerkende, at vi handler i nødværge, og frifinde os, men uanset hvad må vi fortsætte kampen. 

Ida Dalsgaard Nicolaisen er kunstner og aktiv i Extinction Rebellion. Hun skal i retten med 11 anklagepunkter imod hende den 8. april 2025. 

I Sverige i oktober blev en klimaforsker, som var blevet retsforfulgt efter at have deltaget i to trafikblokader, frikendt på baggrund af argumentet om nødværge. Retten udtalte at "tingsretten anser klimaforandringerne for akutte og at der foreligger en umiddelbar fare for liv, helse og ejendom…" og konstaterer i øvrigt, at manden har en “særlig rolle (klimaforsker, red.) og dermed et moralsk ansvar for at agere”.

Lovmæssig baggrund

Miljøforkæmpere i Danmark er beskyttet af flere juridiske rammer på globalt (FN), regionalt (EU) og nationalt (dansk) niveau. Det betyder, at ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er grundlæggende rettigheder. UNECE Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice in Environmental Matters også kaldet Aarhuskonventionen, er en juridisk bindende international traktat, der blev vedtaget den 25. juni 1998 på den fjerde paneuropæiske miljøministerkonference i Aarhus. Til dato er den blevet ratificeret af 47 parter, som består af 46 lande, herunder Danmark, og Den Europæiske Union. Konventionen er den første internationale traktat, der forbinder miljø- og menneskerettigheder ved at forbinde miljøbeskyttelse og naturbevarelse med borgerlige rettigheder. Aarhuskonventionen indeholder krav om beskyttelse af miljøforkæmpere gennem artikel 3 (8), der bestemmer, at “Hver part skal sikre, at personer, der udøver deres rettigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, ikke straffes, forfølges eller chikaneres på nogen måde på grund af deres engagement”. Aarhus-konventionens Compliance Committee har fastslået at artikel 3 (8) gælder for “ethvert medlem af offentligheden, der søger adgang til information, offentlig deltagelse eller adgang til domstolene for at beskytte deres ret til at leve i et miljø, der er passende for deres sundhed og velbefindende”. Heraf er det tydeligt, hvor stærkt den juridiske beskyttelse af miljøforkæmpere er forankret i internationale traktater, som Danmark har underskrevet. Den nuværende tendens til stigende undertrykkelse og kriminalisering af miljøforkæmpere i Danmark er derfor yderst alarmerende som Michel Forst, FN Special Rapporteur on Environmental Defenders under the Aarhus Convention confirms:

- The repression that environmental activists who use peaceful civil disobedience are currently facing in Europe is a major threat to democracy and human rights. The environmental emergency that we are collectively facing, and that scientists have been documenting for decades, cannot be addressed if those raising the alarm and demanding action are criminalized for it, siger Michel Forst, UN Special Rapporteur on Environmental Defenders under the Aarhus Convention 

Links:

• Under Pressure: Repression of environmental activism in Denmark 2019-2024 | NOAH
• Klimatforskare frias i domstol – hänvisar till nöd
• Position Paper by Michel Forst, UN Special Rapporteur on Environmental Defenders

Kontaktoplysninger:

Ida Dalsgaard Nicolaisen fra Extinction Rebellion kan kontaktes på 93980412 eller idalsnico@gmail.com

Annika fra Miljøbevægelsen NOAH kan kontaktes gennem annika@noah.dk

For kilder og flere detaljer om retssagerne kontakt Ulydig Retshjælp over Signal på 71334878 eller kontakt@ulydigretshjaelp.dk 

Salvatore Paolo De Rosa, Postdoc fra Københavns Universitet kan kontaktes gennem spdr@hum.ku.dk