be like ants
be like ants

Internationale gæster Deltag i spændende arrangementer

Den første uge i maj, får NOAH besøg fra vores søsterorganisationer i Colombia og Mozambique. De skal deltage på en række arrangementer, hvor vi sætter fokus på international solidaritet i klima- og miljøkampen.

26. april 2022 · Kl. 11:32 Nyhed

Kete Fumo og Ilham Rawoot fra Justica Ambiental (JA!) og Catalina Caro Galvis og Tatiana Rodríguez Maldonado fra Censat Agua Viva i Colombia vil dele deres erfaringer fra kampen mod udvindingsprojekter i deres hjemland.

Klima- og miljøkrisen er global, og samarbejde og solidaritet mellem bevægelser på tværs af kloden er derfor essentielt. Vi glæder os meget, til at lære mere om deres kampe, og om hvordan miljøbevægelsen Danmark kan støtte op om de mennesker og bevægelser, der udgør frontlinjen over for udvindingsprojekter og klimaforandringer.

Besøget er en del af projektet Be Like Ants, et mobiliseringsprojekt, hvor NOAH har ladet os inspirere af myrer, der er mestre i samarbejde. Under mantraet ‘sammen er vi stærkere’ har NOAH bygget online-platformen Be Like Ants. Tjek den ud, og bliv involveret i lokale miljøkampe på www.belikeants.dk.

Den 4. maj inviterer vi folkekøkken og oplæg om klimaretfærdighed, kolonialisme og solidaritet på Cafe Mellemfolk i Århus. Læs mere her: noah.dk/kalender/folkekoekken-decolonising-climate-movement

Den 5. maj inviterer vi til aftenmøde om en retfærdig energiomstilling i Hal C i København. Læs mere om arrangementet her: A just energy transition - perspectives from Mozambique and Colombia | NOAH

Om vores gæster:
Kete Fumo og Ilham Rawoot fra Justica Ambiental (JA!) i Mozambique arbejder sammen med samfund, der er berørt af minedrift og gasudvinding i Mozambique. JA dokumenterer menneskerettighedskrænkelser og arbejder for at holde virksomheder bag ansvarlige. JA! har været aktive i modstanden mod et stort gasprojekt i Cabo Delgado, og de arbejder for at få pensionsfonde og banker til at frasælge sig projektet.

Catalina Caro Galvis og Tatiana Rodríguez Maldonado fra Censat Agua Viva i Colombia har i mange år arbejdet sammen med lokalsamfund for at stoppe forskellige udvindingsprojekter, især mine- og kulprojekter. De har været aktive i modstanden mod verdens største åbne kulmine, Cerrejon, i La Guajira i det nordlige Colombia.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!