Joint letter

Brev til EU Kommissionens næstformand Timmermans 162 grønne organisationer står sammen

Vi ønsker at de nye genteknologier fortsat skal være reguleret af GMO-lovgivningen.

15. april 2021 · Kl. 09:05 Nyhed

30. marts 2021

162 organisationer, herunder NOAH, og vores Europæiske partner, Friends of the Earth Europe, samt økologernes organisation IFOAM Europe, Biodynamic Federation, La via Campesina, Slow Food Europe, Greenpeace og Pesticide Action Network har skrevet et fælles brev til EU-Kommissionens næstformand, Timmermans, idet vi er dybt foruroligede over tiltag til at deregulere en ny generation af genetisk modificerede organismer, afgrøder og dyr, skabt ved brug af nye genteknikker såsom CRISPR/Cas 9 [i].

Biotekindustrien hævder, at disse GM-organismer kun indebærer små DNA-ændringer, at disse vil kunne opstå naturligt, og at de derfor ikke udgør nogen risiko. Men videnskabelige artikler viser, at disse ændringer kan være meget forskellige fra dem, der sker i naturen [ii], og at selv tilsigtede ændringer vil kunne resultere i ændringer, der bør øge vores bekymring for fødevaresikkerheden, miljøet og dyrevelfærden [iii].

I 2018 slog den Europæiske Domstol fast, at de nye typer genmodificerede organismer såsom CRISPR, skal reguleres i henhold til EU's eksisterende GMO-love [iv], og at forsøg på at udelukke dem fra dette direktiv "vil kompromittere målet med den beskyttelse, der er formålet med direktivet, og vil ikke respektere forsigtighedsprincippet, som er dets mål”. Men lige siden har forskellige aktører prøvet at ændre dette.

Hvad er de næste skridt i processen?

På baggrund af en stakeholder-undersøgelse forventes EU-Kommissionen at træffe beslutning om regulering af nye genteknikker i april 2021. Beslutningen er baseret på en intern undersøgelse bestilt af Ministerrådet [v]. Den ansvarlige kommissær, Stella Kyriakides, ser desværre ud til at anse GM-teknologi for at være en metode til at forbedre landbrugets bæredygtighed.

Forventninger om at de nye genteknikker vil kunne bidrage til at reducere landbrugets negative indvirkning på miljø og klima, indebærer eksempelvis brug af metoder, hvor mikroorganismer udsættes i forbindelse med afgrøder, hvilket Novozymes gav et eksempel på ved en offentlig høring om om nye planteforædlingsteknologier i Fødevareministeriet den 8. april 2021 [vi], og dette kan indebære væsentlige risici. Andre tiltag er forsøg på at skabe tørkebestandige GM-afgrøder og reducere behovet for pesticider, og de er ikke alle realistiske [vii]. Det skyldes ikke mindst, at stabile udbytter i et ustabilt klima er et spørgsmål om sund landbrugspraksis og lokalt tilpassede frø [viii].

Derudover er produkter fra genteknikker omfattet af patenter. Patenter på frø har negative økonomiske konsekvenser for landbrugssektoren, herunder monopolisering og koncentration af frømarkedet.

Den helt nye Gene Drives teknologi

Hvis man ændrer direktivet der regulerer GMO-organismer til Udsætning i vores landbrug og natur, kan det også åbne op for en helt ny teknologi, der kaldes gendrivere.

Brug af gendrivere vækker især bekymring, og er nævnt i brevet til Timmermans. Ved hjælp af CRISPR-teknologi kan organismer ændres i hele populationer i forsøg på at udrydde eller decimerer eksempelvis insekter eller skadedyr [ix]. Men i en tid med økologisk krise, og hvor en million arter er truet, kan og bør vi ikke eksperimentere med en teknologi, der meget passende er blevet betegnet som "udryddelse efter behov" [x]. En repræsentativ undersøgelse blandt borgerne fra otte EU-lande viser kraftig modstand mod brug af gendriverteknologien [xi]. Der bør oprettes et globalt moratorium mod frigivelse af gendriverorganismer, som også EU-parlamentet har opfordret til [xii].

Det er vigtigt, at EU-Domstolens afgørelse C-528/16 fra 25. juli 2018 implementeres fuldt ud, således at opretholdelsen af forsigtighedsprincippet kan sikre, at landmænd og forbrugere har ret til at vælge, hvad de dyrker og spiser. Det kræver, at alle nye genteknikker er reguleret, grundigt risikovurderet og mærket.

Læs fællesbrevet via https://bit.ly/3cxykPD

 

*****

[i] According to the European Council: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=204387&pageIndex=0&doclang=EN&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=709582, new genomic techniques must be defined in the light of the ECJ ruling in case C-528/16. They therefore include all genetic modification techniques which appeared or were mostly developed after 2001 (para 51 of the Ruling of the European Court of Justice, 25 July 2018, Case C 528/16)

[ii] Eckerstorfer MF et al (2019). An EU perspective on biosafety considerations for plants developed by genome editing and other new genetic modification techniques (nGMs). https://doi.org/10.3389/fbioe.2019.00031

Kawall, K., Cotter, J. & Then, C. Broadening the GMO risk assessment in the EU for genome editing technologies in agriculture. Environ Sci Eur 32, 106 (2020). https://doi.org/10.1186/s12302-020-00361-2

[iii] Eckerstorfer MF et al (2019). An EU perspective on biosafety considerations for plants developed by genome editing and other new genetic modification techniques (nGMs) https://doi.org/10.3389/fbioe.2019.00031

[iv] arguing that “the risks linked to the use of those new techniques/methods of mutagenesis might prove to be similar to those which result from the production and release of a GMO through transgenesis. It thus follows from the material before the Court, first, that the direct modification of the genetic material of an organism through mutagenesis makes it possible to obtain the same effects as the introduction of a foreign gene into that organism and, secondly, that the development of those new techniques/methods makes it possible to produce genetically modified varieties at a rate and in quantities quite unlike those resulting from the application of conventional methods of random mutagenesis.“ (para. 48 of ECJ ruling quoted in note [ii])

[v] Council Decision (EU) 2019/1904 on the study on new genomic techniques, https://eurlex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019D1904&from=EN Scope of the Commission’s study: https://ec.europa.eu/food/plant/gmo/modern_biotech/newgenomic-techniques_en

[v] Eckerstorfer MF et al (2019). An EU perspective on biosafety considerations for plants developed by genome editing and other new genetic modification techniques (nGMs) https://doi.org/10.3389/fbioe.2019.00031

[vi] Program for høring:  https://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Program_til_offentlig_hoering_til_hjemmeside_v1.p

[viii] Greenpeace International (2015). Twenty Years of Failure. Why GM crops have failed to deliver on their promises: https://www.greenpeace.org/static/planet4-internationalstateless/2015/11/7cc5259f-twenty-years-of-failure.pdf.

[ix] Simon, S., Otto, M. and Engelhard, M. Synthetic gene drive: between continuity and novelty EMBO Rep (2018) 19:e45760 https://doi.org/10.15252/embr.201845760

[x] Chable, V. et al. A. Embedding Cultivated Diversity in Society for Agro-Ecological Transition. Sustainability 2020, 12, 784. https://doi.org/10.3390/su12030784

[ix] Simon, S., Otto, M. and Engelhard, M. Synthetic gene drive: between continuity and novelty EMBO Rep (2018) 19:e45760 https://doi.org/10.15252/embr.201845760.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!