Investor-stat tvistbilæggelse (ISDS) er ikke et nyt fænomen, men forhandlingerne om handelsaftaler mellem EU og USA (TTIP) og EU og Canada (CETA) har givet anledning til voksende kritik af mekanismen. Investor- stat-voldgift forsyner nemlig udenlandske virksomheder med en privilegeret mekanisme (som indenlandske investorer og andre dele af samfundet ikke kan bruge).

Udenlandske investorer kan omgå nationale domstole for at gøre krav på kompensation gennem hemmelige industrivenlige internationale domstole, hvis de skønner, at deres investeringspotentiale (inklusiv deres profit) bliver påvirket ved introduktionen af lovmæssige og/eller politiske ændringer i værtsstaten. ISDS-sagerne behandles ofte under verdensbanken og altså ikke under et nationalt retssystem.

Disse private domstole består af tre profitorienterede voldgiftsmænd, som udsteder deres domme bag lukkede døre. Samtidig sidder de i en interessekonflikt, da de har en kommerciel interesse i at holde systemet i live, og ofte arbejder for de selv samme virksomheder, der har indledt sager.

Erstatningskravene kan beløbe sig til milliarder af euro. Men ISDS-sagerne, samt beløb og andre slutdokumenter vedrørende disse sager, er ikke fuldt ud tilgængelige for offentligheden, selv når sager vedrører samfundets interesser såsom miljøet.

Fakta om ISDS

Der er ført 127 kendte ISDS-sager mod 20 EU-stater siden 1994.

Detaljer om udenlandske investorers opkrævede kompensation var offentlig tilgængelig i kun 62 ud af 127 sager (48 %). Den opkrævede kompensation i disse 62 sager beløber sig til næsten kr. 223 milliarder. Det samlede beløb udbetalt til udenlandske investorer – inklusiv renter, voldgiftsgebyrer og andre udgifter og gebyrer, så vel som det eneste forlig med en kendt forligssum indgået af en EU-medlemsstat – var offentligt tilgængeligt i 14 ud af 127 sager (11 %) og beløber sig til kr. 26 milliarder.

Den størst kendte erstatning en domstol har tilkendt en investor er kr. 4.2 milliarder i Ceskoslovenska Obchodni Banka mod Slovakiet (1997).

76 % af alle sager (97 ud af 127) blev indledt mod nye medlemsstater, som tiltrådte EU mellem 2004 og 2007. Der er indledt 26 ISDS-sager mod Tjekkiet (20 %), hvilket gør Tjekkiet til den EU-medlemsstat, der er indledt flest sager mod.

Næsten 60 % af sagerne (75 ud af 127) vedrører miljømæssigt relevante sektorer.

I kendte afsluttede sager, for hvilke resultatet er offentligt tilgængeligt (63 ud af 127), har investorer vundet fuldt eller delvist i 44 % af sagerne (28 ud af 63 sager) – 15 sager til fordel for investor og 13 sager resulterende i forlig.

Forlig lyder positivt, fordi parterne enes, og konflikten afsluttes uden en “vinder”, men disse sager kan stadig være omkostningstunge for skatteyderne. Det størst kendte beløb udbetalt af en EU-medlemsstat er i forbindelse med et forlig (Eureko vs. Polen, august 2005). Som resultat af forliget med Eureko over en tvist om et forsikringsselskab udbetalte Polen over kr. 15 milliarder.

ICS - ISDS i forklædning

EU-Kommissionen har foreslået et nyt ”Investment Court System” (ICS) eller investeringsdomstol, som skal erstatte den nuværende investor-stat tvistbilæggelsesmekanisme (ISDS) i det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (Transatlantic Trade and Investment Partnership, TTIP) samt andre fremtidige handelsforhandlinger. Men den foreslåede nye mekanisme vil stadig udvide systemets nuværende rækkevidde, hvilket vil øge risikoen for sager mod EU og vil samtidig ikke afhjælpe de største problemer med ISDS.

Kommissionens forslag kommer efter en offentlig høring om ISDS, hvor 97% af de 150.000 besvarelser afviste mekanismen. Mere end tre millioner europæere har underskrevet en underskriftindsamling imod TTIP og ISDS. Vi har identificeret 10 essentielle problemer med det nye forslag:

- Forslaget ignorer den offentlige høring om ISDS

- Forslaget udvider drastisk muligheden for, at virksomheder kan sagsøge stater i EU

- ICS giver fortsat særlige rettigheder til virksomheder uden forpligtelser

- ICS giver ingen rettigheder til offentligheden eller dem, der bliver krænket af investorer

- ICS beskytter ikke retten til at regulere

- Der er vedvarende risiko for kølingseffekt, hvor bare frygten for sagsanlæg afholder stater fra at regulere

- Dommerne er ikke uafhængige

- ICS er ikke en domstol, men stadig voldgift

- Der er ingen overbevisende grund til investeringsbeskyttelse

- ICS giver investorer stærk beskyttelse

Multilaterial Investment Court (MIC)

EU-Kommissionen ønsker, at multilaterialisere ICS ved at skabe en særdomstol, der kan samle investor-stat sager. Dette har lange udsigter, og vil stadig tillade ISDS/ICS i aftaler som TTIP og CETA. Desuden løser MIC ikke problemerne ved investeringsbeskyttelse, da:
 
Forslaget stadig er en evnvejskanal for investorer, hvilket favoriserer netop dem og ikke giver de samme rettigheder til borgere og miljø.
 
Der ikke stilles krav til investorer - fx om at overholde menneskerrettighederne - og der er heller ikke mulighed for at holde dem juridsk ansvarlige, når de overtræder dem.
 
Der er ingen sikkerhed for, at domstolen og dommerne vil være uafhængige
 
Domstolen skal finansieres fra offentlige budgetter. Det betyder, at skatteydere skal betale for virksomheders søgsmål