Stop industriens manipulation

Vi oplever lige nu en kampagnestorm fra industrien, der rammer danskerne med misinformation og manipulerede klima- og miljøfakta relateret til privat forbrug.

Det kan være svært at vide hvad man kan stille op mod lobbymastodonternes reklamebudgetter, men hvis vi står sammen kan vi rent faktisk gøre en stor forskel.

Har du en mistanke om at en kampagne ikke overholder markedsføringsloven, kan du få hjælp i denne kvikguide som Forbrugerombudsmanden har udgivet.

Første skridt herefter er at klage til Forbrugerombudsmanden. Et simpelt men effektivt middel vi har i Danmark, som vi i langt højere grad burde benytte os af. Ifølge lovgivningen skal alle påstande, der benyttes i markedsføringen, være korrekte og præcise, relevante og afbalancerede og klart formuleret, så forbrugerne umiddelbart forstår dem og ikke bliver vildledt. Dette gælder også budskabet i de miljømæssige og etiske påstande, der bruges i markedsføringen.

Klag over manipulerende reklamer - klik her

1: Find din klageformular her.

2: Hvad drejer din klage sig om? Sæt hak i nederste felt.

3: Sæt hak i øverste felt og opret sag. Man kan oprette den med eller uden brug af NemID.

4: Hvad ønsker du at klage over? Sæt hak i nederste felt og beskriv og begrund din klage (se NOAH-eksempler til højre).

5: Beskriv hvad du gerne vil have ud af din klage (se NOAH eksempel til højre).

 

6: Hvem klager du over? Udfyld oplysninger om virksomhed.

7: Indtast dine egne oplysninger.

 

8: Vedhæft dokumentation.

9: Send din klage!

Andet skridt er at dele din klage på sociale medier og invitere andre til at deltage. Brug hashtagget #dkmanipulation og henvis gerne til noah.dk/klag! Send også meget gerne en mail til Tobias på tobias@noah.dk.

Forbrugerombudsmanden vægter klager højere hvis der er flere der klager over det samme, så jo flere vi er, jo bedre. Det er såre simpelt at indsende en klage - og det virker!

Godt gået - tak for hjælpen!

Baggrund

Først var det det industrielle landbrugs lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer som reklamerede for vores dejlige landbrugsland og kartoffelmadder på stoppestederne. Så fortalte Plastindustrien os, at plast er sundhed og fritid. Arlas produkter var blevet mere bæredygtige selvom det viste sig kun at være emballagen. Danish Crown ville også være med, så man kunne læse i annoncer, at de har opfundet 'den klimakontrollerede gris'.

Fællesnævneren for disse kampagner, er at de præsenteres som fakta der på overfladen virker rigtige, men kradser man bare lidt i overfladen er de i bedste fald misvisende og i værste fald på grænsen til løgn. 

Vi mennesker har hverken tid eller ekspertise til at undersøge alle de (mis)informationer, vi dagligt bombarderes med og der er et stort behov for at vi kan regne med de informationer vi får. Manipulerende reklamer som de ovenfor nævnte er farlige fordi de snyder og vildleder os til at tro på en ikke-eksisterende bæredygtighed af forurenende produkter.

Det undergraver vores tillid til de informationer vi bliver præsenteret for på klima- og miljøområdet, om det er fra eksperterne i Klimarådet eller reklamemanden i Plastindustrien.

I sidste ende er det et tab for den demokratiske proces og det skader i høj grad vores chance for at lykkes med den grønne omstilling. 

Vi bør derfor alle sige fra over for industriens strategiske kommunikation og reklamer i gråzonen mellem fup og fakta.