• Rapport
  • 25 sider

Madspild og plastemballage

Smid væk-plast løser ikke problemet med madspild i Europa – andre løsninger virker og bør bruges

Stadig mere plastemballage løser ikke det voksende problem med madspild, og i nogle tilfælde øger plastemballage ligefrem madspildet. Det viser den til dato mest omfattende undersøgelse på området:

Multipakning, kosmetiske standarder og småformatemballage er med til at skabe mere mad- og plastemballageaffald. For eksempel har en undersøgelse vist, at trimning af grønne bønner, så de passer til emballagen, resulterer i, at 30-40 % af bønnerne bliver spildt.

Livscyklusanalyser bruges ofte til at analysere og vurdere de miljømæssige virkninger af varer og tjenesteydelser. Miljøpåvirkninger fra plast undervurderes dog systematisk i sådanne analyser, således også i beslutningsprocesserne om emballe til fødevarer. Analyserne tager ikke ordentlig højde for, hvad der skaber madaffald, og de overestimerer fordelene ved plastemballage. De danner desuden grundlag for plastindustriens lobbyarbejde og anvendes politisk.

Analyserne undlader at vurdere alternative løsninger, som emballagefri handel, stor genanvendelse og korte forsyningskæder af fødevarer. Hedligivs er der mange eksempler på ildsjæle, som skaber og udvikler sådanne løsninger over alt i Europa.

 

  • Rapport
  • 98 sider

Future Nordic Diets

Landbrug er grundlaget for vores fødevaresystem og forudsætningen for at drive landbrug er et rent miljø og en forskelligartet natur. Men i øjeblikket er landbruget årsag til store miljøproblemer, herunder voldsomme drivhusgas- og kvælstofudslip.

Det kan nogen gange virke som en uoverskuelig udfordring at skulle passe på vores miljø og samtidig mætte verden, men løsningerne kan være lige om hjørnet.

Denne rapport beskriver to fødevarescenarier for Danmark, Finland, Norge og Sverige, hvor størstedelen af maden produceres i regionen ved hjælp af økologisk landbrugspraksis og hvor husdyr hovedsageligt fodres med græs og biprodukter, der ikke er egnet som menneskeføde.

Resultaterne viser, at vi vil kunne mætte den projekterede nordiske befolkning i 2030 med økologisk mad, hovedsageligt dyrket i regionen, samtidig med at klima- og kvælstoffodaftrykket fra vores fødevaresystem reduceres.

  • Notat
  • 7 sider

Det 6. scenarie - Et bæredygtigt Europa for dets borgere

I 2017 udkom EU-Kommissionen med fem scenarier for EU's fremtid. Ingen af dem sætter bæredygtighed og retfærdighed i centrum. NOAH har sammen med Friends of the Earth Europe og SDG Watch derfor skrevet et sjette scenarie.

NOAH ønsker at debattere, hvor vi skal hen med EU i et scenarie, hvor bæredygtighed er centralt i det europæiske projekt og EU prioriterer borgerne interesse i EU og globalt med et stærkt fokus på demokrati og deltagelse, social retfærdighed, solidaritet og bæredygtighed, respekt for retsstatsprincippet og menneskerettigheder, både i Europa og globalt.

  • Rapport

En grøn og retfærdig madpolitik

Grønne mål for landbruget og en reform af EU’s landbrugspolitik, som skaber retfærdige levevilkår nu og i fremtiden

Der er alarmerende behov for nytænkning! En ud af fire af EU’s landbrug er forsvundet mellem 2003 og 2013, fordi EU’s politik fremmer de store, industrielle landbrug. Europa-Kommissionens nye udspil til reform lægger op til, at de store, industrielle landbrug og firmaer kan fortsætte med at dominere samt en fortsat stor animalsk produktion. Det er til stor skade for miljø og klima. Den animalske produktion er især et problem, da den står for 70 procent af EU’s landfodaftryk af landbrugsprodukter.

NOAH – Friends of the Earth Denmark – og Frie Bønder – Levende Land peger på det alarmerende behov for, at der sker markante ændringer af måden, hvorpå landbrugsjorden forvaltes. Derfor står vi bag denne publikation, der indeholder en analyse, som underbygges af forskning og munder ud i konkrete løsninger og anbefalinger.

Der er brug for en model, der ser landbruget i et større system – en madpolitik, der både tager hensyn til produktion og forbrug, sundhed for dyr og mennesker, sociale rettigheder og miljøet.

  • Folder
  • 6 sider

Visioner for en ny landbrugspolitik

Alarmerende behov for nytænkning af EU’s landbrugspolitik og forvaltning af landbrugsjorden

Den dominerende landbrugsmodel har bevirket, at jordens frugtbarhed og mangfoldigheden af dyr- og planter er faldet voldsomt. Og landbruget står bag over en fjerdedel af Danmarks klimaaftryk. Tre procent af gårdejerne ejer over halvdelen af EU’s landbrugsland, mens 75 procent ejer blot 11 procent af jorden. Det sidste årti har EU mistet en tredjedel af de små landbrug. I samme periode er arealet anvendt af store landbrug steget med 15 procent. EU understøtter dette. 80 procent af EU’s landbrugsstøtte går til 20 procent af landbrugene.

Europa-Kommissionens nye udspil til en landbrugsreform lægger op til fortsat fremgang for de store, industrielle landbrug og firmaer – på bekostning af de små – og til fortsat stor animalsk produktion. Det er til stor skade for miljø og klima.

NOAH og Frie Bønder - Levende Land kommer med en række forslag til reform, herunder at EU’s landbrugspolitik bør skabe incitament til levering af offentlige goder og betale landmænd ud fra høje, obligatoriske miljø- og dyrevelfærdsstandarder. Man bør decideret øge støtten til økologiske landbrugspraksisser. Vi mener også, at de små landbrug kan støttes ved at man reducerer betalingen pr. landbrug i takt med, at størrelsen stiger: gennem omfordeling og et loft over, hvor meget de store landbrug kan modtage i landbrugsstøtte. De skadelige globale effekter af landbrugspolitikken kan stoppes ved at omstille til mindre kødproduktion samt droppe eksportstøtte.

Velegnet til undervisning
  • Hjemmeside

Når naturen er under pres

Jorden oplever i dag den største masseuddøen i 65 millioner år, og arter forsvinder 100 til 1.000 gange hurtigere end før menneskets tid. Dette undervisningsmateriale stiller skarpt på tilstanden for biodiversiteten i Europa.

De seneste 50 år har Jordens økosystemer ændret sig hurtigere end på noget andet tidspunkt i menneskets historie på grund af den måde vi lever på, og fordi vi bliver flere og flere mennesker på Jorden.

Vi ved efterhånden godt, at økosystemerne og biodiversiteten er en forudsætning for vores eksistens på jorden, og 80% af europæerne har udtrykt bekymring for tabet af biodiversitet og stor opbakning til naturbeskyttelse. Alligevel har biodiversiteten og økosystemerne trange kår i EU på grund af vores høje grad af udnyttelse af landjorden, forurenende aktiviteter og et historisk højt ressourceforbrug.

Dette undervisningsmateriale kommer ind på, hvad man i EU gør for at forbedre biodiversitetens tilstand, hvorfor det trods gode intentioner stadig går tilbage på mange områder og endelig, hvad vi kan gøre for at ændre det.

  • URL:https://noah.dk/natur-under-pres
  • Fag:Biologi, Naturgeografi, Samfundsfag
  • Målgruppe:Gymnasie/ungdomsuddannelser
  • Emner:Skove + Biodiversitet
  • ISBN:978-87-93536-30-2
  • Rapport
  • 32 sider

Earth Incorporated - Hvorfor EU's naturpolitikker ikke rækker

Jorden oplever i dag den største masseuddøen i 65 millioner år, og arter forsvinder 100 til 1.000 gange hurtigere end før menneskets tid. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) mistede Jorden mellem år 1900 og år 2000 75 % af diversiteten af dyrkede planter. Samtidig konkluderede The Millennium Ecosystem Assessment fra 2005, at Jordens økosystemer på grund af vores aktiviteter har ændret sig hurtigere de seneste 50 år end på noget andet tidspunkt i menneskets historie.

Det er en skræmmende udvikling, når vores overlevelse netop afhænger af økosystemerne og biodiversiteten, som understøtter vores livskvalitet både direkte og indirekte. Biodiversiteten og økosystemerne danner dynamiske netværk af relationer mellem planter, dyr, andre levende organismer og miljøet og leverer funktioner, som vi er afhængige af.

EU’s borgere har udtrykt stor opbakning til naturbeskyttelse, ligesom 80 % af europæerne har udtrykt bekymring for tabet af biodiversitet. Men biodiversiteten og økosystemerne har trange kår i EU på grund af vores høje grad af udnyttelse af land, forurenende aktiviteter og et højt ressourceforbrug. Denne rapport beskriver tilstanden i EU og hvilke konsekvenser, den har.

EU har mange strategier og politikker, der skal sikre biodiversitet, økosystemer og deres funktioner. I rapoorten undersøger vi derfor også EU’s politikker på området, og hvordan disse burde føre til øget naturbeskyttelse og biodiversitet. Der er dog også mange af EU’s politikker, der trækker i den modsatte retning, herunder handels- og investeringspolitikken. Vi undersøger konsekvenserne af disse politikker og diskuterer samtidig tankegangen bag tilgangen til biodiversitet og økosystemer, som bygger på en øget finansialisering og kommercialisering af fælles naturlige goder og funktioner.

I rapporten stiller vi det overordnede spørgsmål, om vi er ved at sælge naturen for at redde den. Har vi lavet naturen, biodiversiteten og økosystemerne om til handelsvarer? Har vi skabt Earth Incorporated?

  • Hæfte
  • 79 sider

Når naturen er under pres - Et undervisningsmateriale om EU og biodiversitet til biologi, naturgeografi og samfundsfag

Nyt undervisningsmateriale stiller skarpt på tilstanden for biodiversiteten i Europa, hvad man i EU gør for at forbedre tilstanden, og hvorfor det trods gode intentioner stadig går tilbage - og endelig hvad vi kan gøre for at ændre det.

På den tilhørende hjemmeside kan du finde læsevejledninger, konkrete bud på anvendelse af kapitlerne, samt tilhørende arbejdsspørgsmål, øvelser og opgaver til fagene biologinaturgeografi og samfundsfag.

Det er muligt at bruge alle ni kapitler i alle tre fag, men man kan også lave mindre forløb på tværs af kapitlerne, som dækker forskellige kerneområder i de tre fag.

  • Rapport
  • 25 sider

"Jeg vidste ikke, at havearbejde kunne være politisk"

- en undersøgelse af koblingen mellem teori og praksis i uddannelse for bæredygtig udvikling

Denne publikation er en sammenfatning af et aktionsforskningsprojekt, som er udført med støtte fra Forskningsfonden af 1971.
Forfatterne analyserer NOAHs undervisningspraksis på højskolelinjen Grøn Guerilla for at afdække, hvad det er for en læring Grøn Guerilla resulterer i, og hvordan vi fremover kan forbedre den.

  • Hæfte
  • 12 sider

Lad os afprivatisere! - og genoprette de offentlige tjenester

Der har været mindst 835 eksempler på genkommunalisering af offentlige tjenester på verdensplan i de seneste år, der omfatter mere end 1.600 byer i 45 lande.

Vi bruger begrebet 'genkommunalisering' for at henvise til processen med at få tidligere private eller privatiserede tjenester tilbage under offentlig kontrol og forvaltning på lokalt niveau.

Genkommunalisering foregår i såvel små byer som i storbyer Jorden over efter forskellige modeller for offentligt ejerskab og med forskellige niveauer af involvering af borgere og arbejdstagere. Ud af denne mangfoldighed dannes efterhånden et sammenhængende billede: det er muligt at genvinde eller opbygge effektive, demokratiske offentlige tjenester, med ydelser der er til at betale. Stadigt faldende servicekvalitet og stadigt stigende priser er ikke uundgåelige. Flere og flere mennesker og byer lukker kapitlet om privatisering og tager vigtige ydelser tilbage i offentligt regi.

Hvorfor sker det over hele verden at vigtige tjenester bliver frataget private operatører og bragt tilbage under offentlig kontrol? Der er mange motiver bag disse genkommunaliseringsinitiativer: Et mål er at få en ende på private firmaers misbrug eller overtrædelser af arbejdsmarkedets regler; et andet ønske er at genvinde kontrol over den lokale økonomi og lokale ressourcer; det handler også om at give folk ydelser, de kan betale eller det kan dreje sig om at gennemføre ambitiøse strategier for miljø eller energiomstilling.