• Notat
  • 19 sider

Klima- og miljøfordrevne - og Europas ansvar

Antallet af mennesker på flugt er i dag på sit højeste siden anden verdenskrig og omtrent halvdelen af verdens fordrevne er miljøflygtninge. De seneste års flygtningekrise lægger op til, at Europa må finde nye løsninger.

29. januar 2017 · Kl. 18:25 Materiale

Løsningerne skal ikke blot forholde sig til konsekvenser af migration, men i langt højere grad forebygge problemer, der kan skabe yderligere konflikt og flygtninge.

Forud for det arabiske forår i Syrien migrerede 1,5 million mennesker i forbindelse med en tørke, der fandt sted efter mange års overudnyttelse af land og vand samt økonomisk liberalisering. Europa - og i særdeleshed også Danmark - har et massivt klimaaftryk og et enormt aftryk på miljøet uden for Europa, ikke mindst da vi anvender 43 procent mere land, end hvad er tilgængeligt i vores region. Det svarer til et område på størrelse med Frankrig og Italien, anvendt uden for grænserne og har unægtelig har konsekvenser for mennesker i de lande, hvor landet i stigende omfang optages. 

2,5 milliarder mennesker, herunder 370 millioner såkaldte oprindelige folk, er afhængige af land og naturressourcer, der benyttes og forvaltes kollektivt. De beskytter mere end 50 procent af verdens overflade, men har kun formelt fået anerkendt ejerskab over 10 procent. Det betyder at 1/3 af verdens befolkning er sårbare over for fordrivelse ved at mere magtfulde aktører overtager landet.



Derudover er flere af de planetariske grænser – herunder biodiversitet - i højrisikozonen og det hænger sammen med forvaltningen af land. Men verdens forbrug og investeringer i land er ikke faldende - tværtimod. Siden år 2000 er 2 procent af verdens landbrugsland blevet overtaget af udenlandske investorer. En tredjedel af landbrugshandlerne som Land Matrix har dokumenteret involverer land som småskalalandmænd tidligere har benyttet sig af. Land Matrix har dokumenteret 1.204 vedtagne aftaler om storskala landbesiddelser, der sammenlagt dækker over 42,2 millioner hektar land.

I notatet kan du læse nærmere om:

  1. Konsekvenserne af den stigende efterspørgsel på land og dermed hvordan mennesker bliver miljøflygtninge gennem rift om verdens ressourcer.
  2. Årsager til og løsninger på overforbruget af land, ikke mindst hvad EU med sine politikker kan gøre og dermed tage ansvar for sit store miljø- og klimaaftryk. 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!