
Europæisk borgerinitiativ Beskyt bier og bønder
Her kan du læse, hvorfor du skal skrive under på det europæiske borgerinitiativ, som kræver at Europa-Kommissionen udarbejder et forslag til at udfase syntetiske pesticider og til at støtte små og regenerative landbrug
Skriv under her
Europæiske landbrug befinder sig i et spor, som ender blindt. Landbrugspolitik, der ensidigt fokuserer på at øge udbyttet gennem giftige kemikalier, har bragt økosystemer på randen af sammenbrud. Den biologiske mangfoldighed forsvinder – dermed trues fremtidens mad, livskvalitet, sundhed og miljø. Det er nemlig i sidste ende den biologiske mangfoldighed, som sikrer vores fødevaresystemer.
Konsekvenserne for naturen er katastrofale: Bier, sommerfugle og andre insekter forsvinder fra markerne. Fugle, som tidligere var udbredte på landet, er der ikke længere. Vores vandløb og floder forurenes, og vi udsættes for en daglig cocktail af pesticider i vores mad.
Hvis du skriver under, støtter du:
- en udfasning af syntetiske pesticider i EU’s landbrug med 80 procent inden 2030. De farligste udfases først, og landbruget skal være helt uden syntetiske stoffer inden 2035
- genopretning af de naturlige økosystemer i landbrugsarealerne, så landbruget bliver et middel til at genopbygge biodiversiteten
- reform af landbruget ved at prioritere små, mangfoldige og bæredygtige bedrifter, støtte en hurtig stigning i regenerative landbrug og økologisk dyrkning samt fremme uafhængig uddannelse og forskning i pesticid- og GMO-frit landbrugsdrift.
Du kan læse mere om det europæiske borgerinitiativ på www.savebeesandfarmers.eu.
Skriv under her